Aarligmarken

I (vistnok) Danmarks stednavne eller i Kristian Halds ”Vore stednavne” fra 1950 er en årligmark en mark som i fællesskabets tid en mark uden for den fælles drift, hvor den enkelte mand havde et stykke, som han kunne benytte, som han ville.

I Aastrup lå en sådan mark i den nordlige del af sognet ind mod Katterøds og Pejrups bymarker.

På videnskabernes kort omkring 1780 – 90 betegnes den som Aalemarken, andre steder benævnes området som ”Bløderne”

Den består for en stor del af våde side engarealer, der om sommeren kunne bruges til græsning og høslæt. Den gennemstrømmedes af Blødes bæk, der har sit udspring nord for Holstenshus og senere får tilstrømning gennem moserne Vester Lung og Skedes Lung

Ved Gammel Mølle hvor der før gik en vej fra Pejrup til Aastrup var der en dæmning over bækken med en kampestens karm som vandet løb igennem og kunne lukkes med et skod stigebord. Som navnet antyder var her før i tiden en vandmølle. Den blev dog nedlagt allerede omkring 1780 af ejeren af Nakkebølle. Det var en såkaldt græsmølle hvor stigbordet først måtte lukkes til oktober, når der ikke var stort mere græs at udnytte. Bækken og vinterens nedbør kunne så udnyttes til trækkraft for møllehjulet, men kun til omkring 1. maj

Så skulle der igen lukkes op så vandet kunne løbe frit, og græsset igen kunne skyde frem. Området var nemlig et af de større engarealer der fandtes i sognet, som var tilgængelig for fæstebønnerne og var derfor af stor betydning til græsning og høslæt. Der var ganske vist engene omkring Nakkebølle Fjord, men de hørte godset til. Efter udskiftningen blev området delt mellem Gl. Mølle og Højbjerggaard.

Når marken også omtales som Aalemarken kan det måske skyldes, at der især i våde somre kunne se at ål kravle de våde steder. Arthur Nielsen der ejede ejendommen matr. Nr. 2c (Pouls Gyde 24) fra 1937-2003 fortalte, at han ofte i de tidlige sommermorgner især de første år i dugvådt græs, havde set både ål og deres bugtede spor i hans eng.

Meget af arealet er stadig uopdyrket her i 2005.

Christian Dan Nielsen 2005