Købmænd i Aastrup.

Indtil omkr.  1850 erne var den meste handel og håndværk forbeholdt købstæderne med deres privilegerede rettigheder, som gik helt fra middelalderen, og deres laug af udlærte håndværkere og svende, som nøje overvågede, at ingen krænkede deres tilegnede rettigheder eller på nogen måde vovede sig ind på deres fagområde, som vist? strakte sig mindst 1 mil = 7 1/2 km. udenfor bygrænsen, så Aastrup lå altså inden for denne afgrænsning.  Der skulle også betales ” konsum” = told af varer, som førtes ind i købstaden. Det drejede sig i dagligdagen heromkring nok nærmest om korn, der solgtes til købmandsgårdene, levnedsmidler som smør og levende og slagtede dyr og fjerkræ fra omegnens bønder. Til gengæld fik man så lidt af mest nødvendige varer med hjem, men det var ikke meget, der var råd til, og dels var man delvis selvforsynende med de daglige fornødenheder og væver og træskomænd var der jo i sognet.

Købmands forretninger var mange steder blandende landhandler. Foruden at handle med kolonialvare, der er langtidsholdbare, som mel, gryn, sukker, kaffe te og krydderier med mere.  Desuden handlede de med køkkengrej, porcelæn, manufaktur, beklædning, syting, papir, legetøj, isenkram, landbrugsartikler og hvad der ellers skulle bruges. Dog ikke mælk, brød og kød som man købte på mejeriet, bageren og slagteren.

Svendborgvej 279

Den første dagligvarehandel oprettedes i Aastrup i 1899 som en brugsforening på Svendborgvej 279.  Ejendommen, der var ret nyopført, ejedes af bødker Peder Christian Pedersen, der i 1902 solgte til tømrer Niels Peder Svendsen og hustru Karen. Chr. Pedersen byggede derefter hus på Eskemosegyden 1. Niels Peder Svendsen var uddeler og købte i 1921 brugsforeningen og forsatte som købmandshandel der varede i tre generationer. Der var jord til ejendommen og blev drevet som et husmandsbrug. Jorden solgte Svend Svendsen til kommunen i 1950. Det blev senere til den øverste del af Gyvermosen.

Tredje generation Rita og Niels Fabricius-Svendsen byggede en ny selvbetjeningsbutik i 1964. De drev den til de forpagtede den ud i 1994 og gik på pension. Butikken lukkede i 2004

Eskemosegyden 27

Omkring 1925 påbegyndtes købmandsforretning i Eskemosegyden 27. Første indehaver var Carl Madsen. Han var søn fra Tværvej 5.

Ca 1930 købte fhv. mejeribestyrer Peter Hemmeløff Andersen, der kom fra Køge-egnen hus og forretning, som hans kone mest passede de næste ca. 30 år. De havde børnene Poula, Kaj, Kjeld og Finn. Der var ikke kunde- underlag til så mange butikker, især ikke fra krisen omkr. 1930 og de nærmeste år fremover, så der kunne ikke skabes den store omsætning. Den ugentlige varetur klaredes på cyklens bagebærer fulgt af et par drenge med samme last. Skolebørnene var faste kunder, hvis de engang imellem fik en 5 øre med til et kræmmerhus ”brystsukker.” Eller når de til eksamen før 1. april fik en hel 25 øre med, som kunne række til fem flødeboller! Der blev arbejde på mejeriet for P. Andersen, hvor han i en lang årrække bl. a. var en værdsat regnskabsfører. Omkr. 1935 blev de værtspar i Aastrup forsamlingshus, hvor de under krigen, trods de knappe rationeringer, mørkelægning, udgangsforbud og andre besværligheder stod for mange store arrangementer.

Svendborgvej 291

1924 købte Bertha Ellegaard, – en ugift datter fra ”Værnehøjgaard”, huset på Svendborgvej 291. Sammen med en kvindelig medhjælp, Ida, indrettede hun her butik, og kørte selv en ugentlig varetur med hest og vogn, som hun lånte hjemme på gården. mens hun var inde ved kunden bandt hun hesten med en snor til et 20 punds jernlod, som hun havde med i vognen.

I 1936 solgte hun til Rasmus P. Rasmussen fra ”Skovshøjgaard. Sammen med hustruen Ella førte han butikken videre. Samtidig anskaffede han en helt ny FORD V 8 syv personers hyrevogn, og drev i en lang årrække sognets mest benyttede ”lillebils-forretning” Under krigen, da benzinen slap op, fik han påmonteret gasgenerator, så der nu kunne fyres med små stykker bøgebrænde, der udviklede gas, som motoren kunne forbrænde og give trækkraft. Det gjorde kørslen meget besværlig, da der nu skulle tændes op og være ild et stykke tid inden der kunne dannes gas, så motoren kunne startes op. Under krigen havde han tilladelse til at køre med læge og jordemoder døgnet rundt. Han havde haft børnelammelse og kunne ikke løfte højre arm. Bilen var specialbygget og han skulle til prøve hvert år. Købmandsforretningen lukkede midt i 1960erne.

Sanatorievej 24

Inden der blev bygget dæmning over Nakkebølle fjord omkr. 1870 var der vel behov for lidt trafik mellem Fjellebroen og den sydlige del af Aastrup, for at undgå den ret lange vej nord om fjorden, måske især i de ca. 20 år mens Illum slægten havde skibsværft ved østsiden af skoven Nakkebølle Enemærke, og det har nok kun været med en pram eller jolle. Som afløser for et gammelt hus i den nordvestlige ende af skoven opførte Holstenshus et ret stort velbygget skovfoged-hus i tysk bindingsværksværk –stil med rødkalkede felter. Det ligger der stadig som en idyl, selvom opførelsen af sanatoriet har spoleret noget af baggrunden. I denne bygning indrettedes et traktørsted. Det har næppe noget med den nævnte overfart at gøre, men har snarere været som et søndags-udflugtsmål. Og da sanatoriet var opført tillige for patienter og deres pårørende herfra. Forpagteren herfra havde ligeledes kørslen for sanatoriet til f. eks til Pejrup station, der var nærmeste trafik forbindelse begyndelsen med hest og vogn, senere med bil. Han indså, at der var behov for mere service for patienterne med daglige små fornødenheder, og for overnatning af besøgende, både p. gr. a. de dårlige trafikforbindelser og for længere tids besøg. Han opførte ejendommen Sanatorievej 6 i 1923 og gav det navnet Skovvang, hvor der foruden en mini-butik også var Afholdscafe og gæsteværelser.

I 1941 købte Jørgen Peder Jørgensen. Han havde den kun få år, og solgte til Aage Dueholm Nielsen i 1943. Da der var ikke behov for at to naboer havde det samme, lavede de en aftale om at Christoffersen i nr. 14 forsatte med forretning og Skovvang forsatte som afholdshotel og restaurant.

Sanatorievej 14

Lige ved leddet ind til sanatoriet ligger huset Sanatorievej 14, Bygget i 1923. Karen Nielsen (Bums) boede i huset. Hun begyndte at sælge lidt til de besøgende på Sanatoriet, kaffe kunne de også købe. Når forskolen var på udflugt med frøken Madsen kunne de købe lidt slik. Her indrettedes også butik for små daglige fornødenheder samt lidt til den søde tand for sanatoriets patienter, også ting til håndarbejde, som der var god brug for til at få tiden til at gå med i de op til årelange sygdomsforløb.

Elna og Aage Christoffersen lejede huset i 1935 og købte det i 1940. Der var både cafe og forretning, Da det viste sig at der var behov for en kolonialforretning blev de enige med naboen om at de forsatte med forretning og Skovvang med gæster.

Forretningen forsatte til 1972 hvor de lukkede den og fik en kiosk på Sanatoriet. Den overtog købmand Lise senere. Huset blev solgt i 1978.

Påbegyndt af Chr. Dan Nielsen i 2009. Færdiggjort i Aastrup arkiv 2018