Statshusmandsbrug var mindre landbrug, der blev oprettet med forskellige former for statslig støtte.
Husmandsloven af 1899 gjorde det muligt, at man som landmand kunne optage et statslån til at købe 4-8 tønder land landbrugsjord. (max 8 tdl.) Cirka 20.000 landbrug blev oprettet på denne måde, men grundet brugenes ringe størrelse måtte husmændene ofte have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne forsørge familien. Loven blev revideret i 1919, hvorefter brugene skulle have en sådan størrelse, at familierne kunne leve af dem. Frem til 1967 oprettedes omkring 8.000 landbrug efter den nye lovgivning. Mange af disse blev etableret som følge af lensafløsningen.
Statshusmandsbrugene var underlagt særlige regler for ejendomsoverdragelse og pantsætning, der i dag reelt er afviklet. Statshusmændene var ikke egentlig ejere af ejendommene, snarere lejere eller forpagtere og kunne således ikke disponere fuldt over deres ejendom. De betalte en årlig afgift, kaldet jordrente, til staten.
Da den nye lov I 1919 var vedtaget, at alle grevskaber, baronier og stamhuse skulle opløses, og I den forbindelse skulle betales en afgift til staten, valgte Baroniet Holstenshuus at aflevere ca. 2/5 af Nakkebølles jorder til staten, for herigennem at kunne opretholde baroniets øvrige besiddelser intakte.
Rigmor Hansen, Østergyden 17 fortæller: Før udstykningen var der 800 tønder land til Nakkebølle. Herefter var der 350 tdl. De 100-125 tdl. var skov og eng.
Statens Jordlovsudvalg gik i gang med at udstykke statshusmandsbrug. Det blev til 16 brug fra Nakkebølle, en del lå i V. Aaby. 7 lå i Aastrup, 3 ved Svendborgvej (362-364-366,) 4 i Østergyden (5–9-11-17). De blev oprettet i marken ”Stevnebjerg”( I parentes er husnumre.)
Min far Rasmus Jørgen Hansen (17), Johannes Hansen (hjulmand,) (9) og Henrik Svendsen (11), der boede i ladefogedhuset Svendborgvej 332, søgte og fik d. 22. marts 1923 tildelt hver en lod. Den 4. lod fik Marius Klingenberg (5) til overtagelse 1. april 1923 Landinspektør Hvenegaard, Svendborg foretog opmålingen og satte skel.
Så gik byggeriet i gang med at indhente tilbud. Mine forældre fik tilbud fra murer Hans Jørgen Hansen og Hans Nissen, V. Aaby og tømrermester Kr. Rasmussen, Katterød. Overslaget er underskrevet 10. maj 1923 på betingelse af arkitekt Ejnar Mindedals godkendelse.
Man måtte ikke bygge efter eget ønske. Statshusmandbrug skulle bygges efter arkitektens ordre. Han kom af og til for at se om håndværkerne byggede, som de skulle, da de havde tendens til at snyde sig fra tegningen. Byggeriet blev færdig til indflytning d. 1.-10.-1923
Den 1.april 1923 begyndte arbejdet på 9 tønder land husmandsbrug, ikke et let arbejde og på den stive herregårdsjord med 1 hest og en plov og harve. Såkornet blev sået med hånden de første år. Roerne blev sået med en lille roesåmaskine som blev skubbet med håndkraft. De blev holdt rene med hakkejern og lugning med håndkraft. En roekniv til at hugge toppen af. Kornhøsten foregik med le med mejeudstyr. Blev bundet op med håndkraft. Negene blev stillet sammen i hobe så kernerne ikke lå på jorden. Senere blev det kørt ind i laden. Tærskningen foregik med et tærskeværk trukket fra en hestegang uden for. Et surt arbejde i kolde vinterdage at trave efter hesten rundt og rundt. Halmen blev også bundet med håndkraft. Min far snoede halmbånd om sin tommelfinger.
Når en hest ikke kunne klare markarbejdet, så var der et samarbejde med naboen, så de kunne hjælpes ad. I 1926 blev den ene hest udskiftet med 2 russer heste og der blev købt aflægger til høst. Der blev købt flere maskiner i fællesskab mellem de 4 naboer.
De fik ved licitation den øverste mælketur i Østergyden Det var besværligt om vinteren når Østergyden i perioder var stoppet af sne og mælketransporten gik ad lodsvejen, som en snefoged havde sat halmkoste til at afmærke en snevej øst for Østergyden.
De første år var der ikke elektricitet i Østergyden. Alt lys var med en flagermuslygte. Først i 1926 kom der el. Ikke alle ville have el. Nr 5-18-22-24-26-28-32 ønskede ikke el og de kom først med omkring 1940. Det var en stor lettelse at få el, så de kunne få en del eldrevne hjælpemidler. Der kom malkemaskine. Tærskeværk og halmpresser til elmotor. De fire statshusmænd købte selvbinder sammen og hjalp med heste. Der skulle bruges 3 heste for at trække selvbinderen.
Nakkebølle blev solgt i 1951 og der blev mulighed for tillægsord. Far fik 4 tønder land agerjord og 4 tdl. eng ude på inddæmningen, det sidste med meget mosedynd.
Far drev ejendommen indtil midt i 1950erne, hvor sygdom stoppede ham. Jeg overtog den i 1955 og drev den videre sammen med min søn Ove. Vi fik traktor i 1955. Mejetærsker i 1962. Vi fik flere maskiner og en større besætning. Ejendommen brændte i 1965 ved en kortslutning. Der var brandsikkert loft over stalden så den kunne bruges. Det var en streng sommer. Det var svært at få tagplader. Beboelsen var fugtig, alle murene var beskadigede af vand og varme. Dengang var det ikke almindeligt, at alt blev revet ned og bygget nyt. Der blev bygget oven på de beskadigede mure.
Arealet blev udvidet. I 1967 blev der købt 3 tdl. ude i inddæmningen og i 1968 blev nr. 28 købt til min søn, og de to ejendomme blev drevet sammen, så der nu var 15,4 ha. (28 tdl.) Ove blev syg af en kræftsygdom og døde i 1973.
Her i 1993 har jeg gået på jorden i 70 år. 1. oktober var det 70 år siden jeg som 8-årig flyttede ind sammen med mine forældre, og har fulgt hele udviklingen. Ejendommen har ikke været statsejendom i mange år da statslånet blev betalt ud for mange år siden.
Dette er et minde om et 70-årigt liv på en statshusmandsbrug oprettet i 1923, fortalt af
Rigmor Hansen, Østergyden 17 i 1993 aastruparkiv.dk