Beretninger

Billedet øverst er Skovfogedhuset, Sanatorievej 24

Vi vil her bringe en tidsbegrænset historie fra sognet:

Flygtning 1870

Af Bodil Agertoft, 1994

Årerne 1848 og 1864

Slesvigske krig 1848-51 vandt Danmark nok, men kun halvt. I vores dage stikker den blodige begivenhed vel mest ansigtet frem når talen falder på Istedløven og dens omtumlede tilværelse.

Slesvigske krig 1864 var en kulmination af års indre uro i det sydlige Danmark. Prøjsen og Østrig erklærede Danmark krig d. 2.februar 1864, i løbet af et halvt år sluttedes foreløbig fred i Wien. Koldt og kynisk så de to stormagter til, medens Danmark skrev under på at afgive Elbhertugdømmerne, en fjerdedel af riget, og en tredjedel af Danmarks befolkning. Slesvig har fra arilds tid hørt til kongeriget Danmark. Ejderen har siden 811 været grænsen mod syd.

To år efter afståelsen kom de vindende partner selv i krig. Østrig tabte og måtte efter 2 måneder krig afgive deres part af krigsbyttet fra 1864.

Ved en fredsafslutning I Prag 23. august 1866 bestemte kejseren af Østrig, godt hjulpet af Napoleon d. 3. af Frankrig at der i aftalen skulle indgå en paragraf, hvori det hed, at de nordlige distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når de ved fri afstemning tilkendegiver ønsket om at blive forenet med Danmark. Den såkaldte ”Paragraf 5”

I Nordslesvig, det vi i dag kalder Sønderjylland, var der sorg. Der var vel ikke et sogn i Danmark, der ikke led under 1864-krigen, men for Sønderjylland var, foruden tabet af deres unge, også bevidstheden om at høre til Prøjsen. 80% af sønderjyderne var danske i bund og grund i 1864.

I Optionsretten

I en paragraf i Wienerfreden hed det, at de der ønskede det, kunne benytte sig af retten til at vælge tilhørsforhold, den såkaldte optionsret. Mange sønderjyder opterede for Danmark, her opstod kategorien ”Optanter” Især de unge mænd der imødeså faren for at blive prøjsisk soldat. At blive prøjsisk soldat betød en tjenestetid på 3 år, derfor flygtede unge mænd i stort tal fra Sønderjylland. Nogle rejste til Amerika, andre til kongeriget. Paragraf 5 løfte om at vende tilbage til afstemningen var dem en trøst ved afrejsen. Bismark så ikke med milde øjne på den masseflugt, han beordrede en enkeltbillet til dem alle, og besked om at holde sig borte fra deres hjemegn for altid.

Hvis de absolut skulle på besøg af vægtige grunde, måtte de søge tilladelse, og det var langtfra alle der fik ja.

En optant kommer til Sydfyn

Hele optantfamilier flygtede i årerne 1866-1878 udvandrede ca. 60.000 nordslesviger, iblandt disse var bødker Pedersens ældste søn Christian fra Varnes. Christian var født 1853. han havde været i lærer hos sin far. Det eneste han fik med sig, da han flygtede, var sin bibel, sin uddannelse, og så troen på, at paragraf 5 snart ville føre ham hjem til afstemning, det var et løfte fra højeste sted.

I første omgang tog Christian lige over grænsen mod nord. Nogen fornem modtagelse fik han ikke på den gård, han kom til, ikke engang sin egen seng fik han. Han fik anvist en plads i sengen hos forkarlen. Denne var ret lusebefængt, så opholdet her var en plaget fornøjelse. Efter en tid i Jylland rejste han til Fyn. Han kom til Nakkebølle hovedgård november 1873, det skulle blive hans hjem de næste 16 år.

Hvordan det gik i Sønderjylland fulgte han med i så godt det lod sig gøre. Hans 7 år yngre opterede for Danmark i 1877. han kom ind til militæret, endte som stabssergent, og bosat i Nyborg det meste af sit liv.

Besøg fra hjemmet i Sønderjylland var så godt som utænkelig, hvis det blev opdaget, var mindste straf en bøde, i værste fald udvisning med få dages varsel.

I 1878 blev paragraf 5 erklæret ugyldig. Bismark slukkede med en flot håndbevægelse alt håb hos de dansksindede i Nordslesvig. Løftet om genforening med Danmark blev dog ikke glemt hos de stædige sønderjyder.

Christian blev mejeribestyrer på Nakkebølle. Han faldt godt ind i den fynske natur. Færdedes meget i mark og skov. Han fandt frem til en interesse for lægeurter. Endnu findes en bog, hvori han har nedskrevet urternes mere eller mindre fortræffelige egenskaber. Det er måske ikke tilfældigt at 3 af hans oldebørn i dag er læger. I den unge egeskov lavede han ”Egespir” ved at binde toppen ned til jorden. Derved opnår man et flot håndtag (= spadserestok)

Illegale besøg i Sønderjylland.

Selvfølgelig tog Christian illegal på besøg i Sønderjylland. Han sneg sig over grænsen i natten muld og mørke, gemte sig om dagen, og gik ud om aftenen. Da hans mor blev syg og skulle dø var han hjemme og besøgte hende, men han var ikke med til hendes begravelse. Da Christians far var død, søgte han tilladelse om at være med til begravelsen, det var i 1903, og helt uventet fik han lov at rejse til Varnæs. En gendarm fulgte ham i hælene under hele opholdet, og så snart jordfæstelsen var overstået blev han fulgt til nærmeste tog der gik nordpå.

En majdag.

Det bedste der skete for den unge ensomme sønderjyde var, en majdag da der kom en ny husholdningsjomfru til Nakkebølle. Anne Nielsen hed hun, og kom fra Horne. Christian, der selv var lys som rav, så straks en mulighed i den sorthårede brunøjede pige. Det var ingen hemmelig, at hendes farmor eller mormor havde hygget med en af de spanske soldater, der var her i landet i 1808. Anne og Christian blev gift i 1889.

Igangsætteren.

Christian købte en byggegrund ved Svendborgvej 279 og byggede i 1889 en ejendom, der foruden  beboelse også med et forretningslokale. Det blev til den første brugsforening i Aastrup. Her boede de i 13 år. Men efter det fjerde barn blev Anne syg. Forretningen blev solgt til tømrer Niels Peder Svendsen. Tredje generation her har netop overdraget den til fremmede. Christian byggede et hus på Eskemosegyden 1, ”Solbakken” Her indrettede han bødkerforretning, lavede blandt andet smørdritler til mejeriet.

Hans interesse og kendskab til ”lægekunsten” var kendt i hele sognet, så mange kom til ham med småskavanker. også syge dyr blev han hentet ud til. I haven havde han bier, og mange af de gamle frugttræer der står rundt i Aastrups haver, har Pedersen som han blev kaldt i sognet, lavet og plantet. I 1911 blev han valgt ind i sognerådet, hvor han sad en årrække.

  1. verdenskrig.

Det trak op til 1. verdenskrig. Christian var bekymret for sine slægtninge i Sønderjylland. En søster med unge sønner boede der. De unge mænd var efterhånden trukket ind i tysk militær. Optantbørn og børnebørn var statsløse. For dog at have et sted at høre til og få lov til at blive boende på den jord, som de trods alt elskede, gik de med til tysk statsborgerskab, og hermed ind til 3 års militærtjeneste. For de fleste vedkommende nåede tyskheden aldrig inden for uniformsjakken.

I de fire år 1. verdenskrig varede deltog ca. 60.000 fra det gamle Danmark med grænse til Ejderen. Mange tusinder faldt, flere kom hjem som halve mennesker.

Krigen fik en ende. Resultatet er kendt af enhver dansker. Man talte igen om paragraf 5. sorg og savn, også for familien her på Fyn, var der. Langt om længe kom afstemningen. 10 februar 1920, i et forrygende uvejr, var Christian igen i et frit Sønderjylland, for at være med til at stemme. Der var Dannebrogsflag og valgplakater overalt. Christian havde en plakat hængende i sin stue resten af sit liv, hvorpå der stod ”Nu kalder Danmark på sine børn farvel for evigt du tyske ørn”

Christians sidste år.

Til genforeningsfesterne i juli 1920 var familien Pedersen for første gang sammen i Sønderjylland. Der var i de følgende år flittigt besøg fra Sønderjylland, børn og unge kom herop på tiltrængt ferie. Krigen havde sat sine spor både fysisk og psykisk. Anne og Christians hjem var kendt som sin gæstfrihed.

Desværre blev Christian syg, han indså snart, at han havde været i Sønderjylland for sidste gang. Han sidste oprigtige glæde her i livet var, at Sønderjylland igen var dansk. Han døde den 17. august 1923. Anna overlevede ham i 23 år.

************************************************************************************

Bystævnets historie

Aastrup har fra gammel tid haft et bystævne. Det lå på pladsen øst for kirken hvor det nuværende også ligger. Det lå i en trekant længere fra kirkegårdsmuren, så vejen til gårdene der lå bag kirken fulgte kirkegårdsmuren. Det var her, medens gårdene lå i landsbyen, de traf aftale om det fælles arbejde med at så og høste og hvad de ellers skulle gøre i fællesskab.

Da gårdene var flyttet ud på hver deres matrikler, var der ikke behov for bystævnet. Det vides ikke hvornår det forsvandt, men stenene har kunne bruges andet sted. Der blev bygget et sprøjtehus til landsbyens brandsprøjte og der blev et plantebed hor der blev sået frø til udplantningsplanter.

Da gårdene flyttede blev ud, flyttede skolen der lå foran kirketårnet med. Kirken overtog bygningen og det var meningen at den skulle rives ned for at give plads til en udvidelse af Kirkegården. Det skete først i 1913, men så kom præsten til at mangle plads til at stille hestene og et rum til at klæde om. Sprøjtehuset blev revet ned og flyttet til Pouls Gyde, og der blev bygget et nyt præstehus til præstens brug.

Da bilerne kom, blev præstehuset overflødig. Til sidst blev det brugt som bolig til husvilde. I 1957 købte kirken jord til parkeringsplads vest for Kirken og byggede nyt graverhus der.

Præstehuset der trængte til vedligeholdelse, kunne nu rives ned. Førstelærer V. Würden Pedersen ville gerne genskabe bystævnet undersøgte om der var et ønske om det. Det var der og en arbejdsgruppe blev nedsat til at gennemføre det når Præstehuset var revet ned. Hver gård blev bedt om at komme med en sten fra deres gård. Arbejdsgruppen satte stenene på plads i hesteskoform med gård nr. 1 Lindely først og gård nr. 27 Mosehavegaard til sidst. Man fandt en sten i Enemærkeskoven der kunne bruges som mindesten. Falck flyttede den til stævnepladsen og en stenhugger blev bestilt til at lave en indskrift. Der blev plantet et lindetræ midt på pladsen, birketræer i hjørnerne og i udkanten en berberishæg.

Bystævnet blev genindviet d. 13. oktober 1957. Oldermand Frederik Rasmussen bød velkommen ved at blæse i et horn. Würden Pedersen holdt en tale inden stenen med indskriften BYSTÆVNET GENREJST 1957 blev afsløret. Om aftenen samles man igen i Forsamlingshuset hvor Würden Pedersen fortalte om sognets historie. Læs mere i STAVN 2017 side 3

60 år senere holdt Aastrup Folkemindesamling en historisk tur i området hvor man sluttede ved bystævnet og fik fortalt noget af historien om bystævnet og udskiftningen af gårdene.

Aastruparkiv.dk 2019

************************************************************************************

Tur til Nakkebølle Fjord

Søndag den 26. maj gik vores historiske tur til Nakkebølle Fjord. Det var ikke solen, der tilsmilede os, men en fin regn, der fik skoven til at stå frisk og forårsgrøn. Gøgen kukkede, og fuglene sang. Stemningsfuldt.                                                                                                          Udstyret med paraplyer, gummistøvler og regntøj mødte ca. 80 deltagere op for at høre om området. Finn Christoffersen og Hans Frost var vores meget vidende guider på turen. De fortjener ros og stor tak for det store arbejde, de har lagt i deres forskning og formidling af deres viden.                                                                                                                      ”Skovfogedhuset” var udgangspunktet for vores tur. Her lagde Finn ud med at bede os se ud over fjorden og abstrahere os tilbage til tiden før udflytningen i 1822. Da var alt her ren natur og et sted så langt ude fra den lille gårdby i Aastrup, at det måske var forbundet med trolddom og fare at vove sig helt herud.                                                                                      Men i en periode længe før har det ikke været ren natur. I vikingetiden har der været menneskelige aktiviteter her og noget at forsvare. Voldstedet på Herregårdsholmen er den dag i dag et synligt bevis. Man kan ikke forstille sig, at der har kunnet stå meget mere end et vagttårn på den lille høj. Man har også på et tidspunkt sikret sig med pælespærring i fjorden.  Wordburgh var et slot, der i 1200-tallet lå på Fjellebrosiden af fjorden. Det blev givet som morgengave til den portugisiske prinsesse Eleonora, som blev gift med Valdemar Sejrs søn. Desuden fik hun Foburgh og Swineburgh. Gavebrevet findes i dag på et museum i Paris. Valdemar den Unge var medkonge, så den unge prinsesse, som kom hertil som 18-årig, blev dansk dronning. Hun døde i barselsseng som 20-årig i 1221               Det er spændende, at der ligger så meget historie gemt i området. Vores guider fortalte på skift. Fortællingerne skal ikke gengives her, men de omfattede ud over det nævnte bl.a. fortællingerne om et skibsværft, et skibsvrag fundet i fjorden, byggeri af dæmningen, begrænset færdsel over samme, tørvegravning, våben gemt på Holmen under 2. Verdenskrig, jagtgård, fund af levn fra en kæmpehjort, hvis gevirspænd var 4 meter, ornitolog og fuglebeskytter Otto Helms, H. C. Andersens besøg på Nakkebølle, ”Pandekagehuset”, traktørsted i ”Skovfogedhuset”.                                                                     Til slut blev ”Skovfogedhuset” igen traktørsted, idet vi igen samledes her. Foreningen trakterede de fremmødte med øl og vand, mens vi hørte de sidste beretninger.

Hans Frosts beretning kan læses i sin helhed på vores hjemmeside: aastruparkiv.dk.

Ruth Balksbjerg

************************************************************************************

Würden Pedersen fortæller om besættelsen 1940-45 i 1966

1940 den 9. april om morgenen kl. 6 vækkede jeg vores to drenge som skulle med toget til statsskolen i Svendborg. Der var livlig flyver aktivitet i luften. Bent mente at det var vores egne maskiner, for vi havde lige fået 12 nye, men det langt alvorligere, den tyske besættelse af Danmark, både fra lufte og hav. Drengene kom hurtigt hjem fra skolen og i radioen fik vi mere besked om situationen. Der blev omgående befalet mørklægning om natten af alle vinduer, også i stalde, men alle tog det ikke så nøje. Aastrup slap dog nådigt gennem besættelsen, selv om nogle episoder tildrog sig opmærksomhed.
Fire engelske bomber faldt i strandkanten ved Nab klint, vist i april 1942 og i høst året efter faldt 3 bomber i marken nord for skolen i marken til Anes Lyst. En ret stor sten slyngedes syd på til Emil Agertofts have. Den største forskrækkelse fik vi en dag, en søndag ved 15-tiden, da en engelsk maskine forfulgtes af et par tyske. Kuglerne, ca. 30, gik gennemhullede sognefogedens mølle, ramte skorstenen på forsamlingshuset og peb imellem skolehavens frugttræer, så vi krøb under bordet, da vi sad ved kaffebordet. Et par unge piger kastede sig langs gærdet til markerne ved købmand Andersen.
Vi havde ofte lejlighed til at iagttage sværme af engelske maskiner, som var på bombetogt i Tyskland: Hamborg, Kiel og Flensborg. En forårsdag taltes ca. 1000 maskiner i flere bølger.
En efterårsdag blev en tysk maskine skudt ned i Nakkebølles roemark ved Østergyden.
På Aastrup Kirkegård hviler den engelske pilot Walther Mittshell, der blev fundet af Anton Jørgensen ved Kildevig i 1944. en kammerat hviler på Avernakø kirkegård og to på Faaborg Kirkegård. Efter krigen foretoges en indsamling i sognet og en sten med navn lagdes på graven. Sognerådet har overtaget pasningen af graven. Flyverens forældre og søster har besøgt graven to gange efter krigen.
26. september 1940 indtraf Christian d. Tidendes 70-års fødselsdag, der fejredes ved en smuk fest i forsamlingshuset. Vor gamle sognerådsformand Mads Peder Nielsen, Eskemosegaard holdt en megen gedigen tale for majestæten og mange minder og anekdoter om kongen blev fremdraget.
Befolkningen blev ret sammensmeltet ved denne og senere sammenkomster i denne tunge tid. Slutning mangler. Aastruparkiv.dk

*********************************************

Sydfyns Tidende, Svendborg den 19. maj 1910 om branden på Enemærkegaard.

 Stor gårdbrand i Aastrup

4 heste, 5 grise og 2 kvier er indebrændt. Ejeren slemt til skade.

I går eftermiddag ved 5-tiden opstod der ild i gårdmand Lars Ditlev Petersens gård i Aastrup sogn ved Faaborg. Ilden opstod ved, at nogle gnister fra en motor fløj hen og antændte stråtaget på en af lade bygningerne. Med den blæst der var, var alle bygningerne i løbet af nogle få minutter omspændt af flammerne.

Der indebrændte 4 plage, 5 svin og 2 kvier, samt alt indboet. Alt tyendes tøj og ca. 150 kr. tilhørende en af karlene brændte ligeledes.

Ejeren kom under arbejdet med at redde køerne slemt til skade ved, at hvælvingerne i kostalden styrtede ned over ham og beskadige hans hoved slemt, ligesom han fik hænderne en del forbrændt. Han blev taget under behandling af lægerne på Nakkebølle Sanatorium, der ligger tæt ved brandstedet.

Brandsprøjter fra Faaborg, Aastrup og Vester Aaby kom, men der var intet at stille op for disse.

Bygningerne var assurerede for 22.000 kr. i den alm. Brandforsikring for landbobygninger og løsøret for 18.000 kr.

Fra samme avis:

Faaborgkredsen

Vælgermødet i Aastrup Forsamlingshus i aftes – hermed valgkredsens sidste valgmøder i denne kreds afsluttes – blev aflyst på grund af den andet sted omtalte ildebrand. Der var kun mødt 8-10 mennesker, og man blev derfor enige om intet møde at afholde.

Rs. Christoffersen udbragte et leve for et godt valg til gavn for fædrelandet og dermed måtte Aastrupene lade sig nøjes.

Afskrift i aastruparkiv.dk, 2018

**********************************

Elev i Aastrup Brugsforening.

Her lidt om Aastrup Brugsforening – fortalt af Birte Valentin Andersen – født Lauersen boede Østergyden 31 “Søbo”.

“Jeg var i lære i Brugsen fra 1954 – 57, der var ingen andre ansat.
Jeg mødte kl 8 og fik fri kl 18, om fredagen kl 20 og lørdag kl 14.
To aftener var jeg i handelsskole på Byskolen i Fåborg.
Vi fik mel og sukker i sække, så arbejdsdagen gik med at ekspedere , fylde mel og melis i mindre poser med 1 og 2 kg.
I kælderen havde vi bl a store træanker med sirup og tjære, som vi fyldte på flasker når kunden bestilte, jeg har også glemt en flaske da det jo tog lang tid at få det i flasken, og man skulle jo ikke bare drive den af med at kikke på! Så var der sure miner og meget rengøring bag efter
En til to gange om ugen, cyklede jeg ud hos kunder og hentede ordrebøger, Østergyden, Nabgyden og Katterød, vi havde vist ingen kunder i Mellemgyden
Fredag var der så varetur det var en vi kaldte Kaj Post som stod for det.
Jeg var ansat med kost og logi og begyndelsesløn på 150 kr om md .
Det er så i store træk hvad jeg lige kan komme på, ellers må i spørge hvis der er andet”

Finn C 2018

******************************************’