Nyt

Billedet øverst er Skovfogedhuset, Sanatorievej 24

Vi vil her bringe en tidsbegrænset historie fra sognet:

Nederst findes beretning fra sidste generalforsamling.

Ombygningen af de udflyttede gårde.

Vistnok alle de 22 gårde, der blev flyttet ud fra landsbyen til de nye samlede arealer, som fæsterne havde fået tildelt ved lodtrækning, blev opført helt i bindingsværk.

Desværre er der, så vidt vides ikke bevaret noget skriftligt om, hvordan tingene blev grebet an, så vi er henvist til at læse om, hvordan man andre steder har båret sig ad.

Hverken i Nakkebølles eller Holstenshus arkiver -de to godser, i hvis ejertid udstykningen af Aastrups samlede fæstegods fandt sted, er der vist ingen hjælp at finde. Vi ved derfor heller ikke hvilken rækkefølge ejendommene blev nedtaget eller nedbrudt og flyttet ud. Om det blev dem, der havde de dårligste bygninger, eller det var dem, der havde fået deres nye jord længst fra landsbyen, som først blev flyttet ud, men det sidste er vel mest sandsynligt.

Vi ved kun at Kildegaard, Kildegårdsvej 1, var den første der blev flyttet ud, men vi kender ikke noget til en plan eller fremgangsmåden. Det har nok ikke været ret meget andet end bindingsværket og en del vinduer og døre der blev genbrugt. Især det der var af egetømmer. Væggene i de nedbrudte længer var nok en(d)ten ler, som var, som var klinket op om fletværk af pilegrene. En sådan sås i en væg i en udlænge på nok et par hundrede år ved Hjulmand Knud Hansens ejendom på Svendborgvej 297, da der blev ryddet op efter en ildebrand i 1951. eller også var det soltørrede lersten, og ingen af den slags kunne vel bruges igen, og der var vel også ler i nærheden, der kunne laves nye af.

Grundstenene (Syldstenene)- som underste vandrette bjælke (fodremmen) af bindingsværket havde været lagt ovenpå blev nok liggende på tomterne, hvor de gamle bygninger havde stået. De var som regel ikke overvældende store, og der var vist rigeligt af dem, hvor dr blev bygget nyt. Der blev nok brugt nye bjælker og tagspær af fyrretræ – en træart der ikke var meget af her i landet på det tidspunkt. Det kom nok fra Norge som returlast når datidens småskibe jagter – havde været deroppe med kornlaster. Det gjaldt i hvert fald for de gårde der hørte under Rødkilde, som havde forbindelser deroppe. Ellers kom det fra Østersø – havnene i For – Pommern. De sidste var groet langsom op på sandjord og var meget harpiksholdige, og meget af det findes stadige i bygninger her i god stand i stuehuse og i lade bygninger, hvorimod det ikke har holdt så godt over kostalde med den optrækkende varme og fugtighed, der gav råd, som tillige var særlig befordrende for træorme angreb. 

Også den del af bindingsværket, som blev fornyet var overvejende gran eller fyr.

Til huslodderne, som blev sidst udflyttet blev der dog stadig delvis brugt spær og lægter af løvtræ fra de stedlige småskove, særlig ask og ahorn, som de mest lige og stærke stammer, og derfor var bedst egnede. På foto, som jeg optog af tagkonstruktion på Sanatorievej 8 kort før huset blev nedbrudt juli 2008, ses tydelig den krogede og ujævn linje disse ikke særlige lige spor udgjorde. Det må have været en vanskelig opgave for tækkemanden at få en nogenlunde pæn tagflade rettet til. Dette ses også i andet hus, som stadig står i Pouls Gyde 11.

Andreas v. Deurs, der havde overtaget Nakkebølle i 1822 begyndte vist ret hurtigt den enorme opgave med udflytningen af fæstegårdene, som var planlagt, boniteret og opmålt af landmåler Rasmussen fra Nr. Aaby.

Fra andre udflytninger ses, at en del af byens gårde, og især de fem, der her blev tilbage i landsbyen, og således blev sparet for det meste af omvæltningen skulle bidrage med rughalm til tagdækning, ligesom nogle skulle stille med mandskab og vogne til kørsel af materialer. Så det gamle fællesskab har stadig virket i nogen grad – mere eller mindre frivillig.

Christian Dan Nielsen, 2010

***********************************************************************

    Frasalg – eller opdeling af landbrug i Aastrup efter arvefæste- lovens indførelse her omkr.  1850.

 Igennem en lang årrække havde fæstegårdenes størrelse været ens spredte i en masse små lodder over hele sognet, således, at hver fæster fik dele af både den gode og de og de mindre gode af de 3-4 fælles bymarker. Måske mere end 50 agre til hver gård. Der kunne vel i begyndelsen, da det ikke drejede sig om så mange brug og der ikke var så store opdyrkede jordarealer være en slags retfærdig løsning, og ingen var således blevet forfordelt. Men da der en overgang sikkert var 37 fæstere, som dog omkr. år 1800 var bragt ned til 27, var der nok at tale og drøfte og tale om for både bylav, og godsets skiftende ejere. Alle disse små lodder er opmålt i sin tid og nedskrevne, og ligger i Matrikelses direktoratet, hvor jeg så dem for ca. 50 år siden, men er vist desværre ikke indtegnet på kort, som de er for mange andre sognes vedkommende. Så her er for andre, der kunne tænkes fremover at have tid og lyst til en sådan opgave.

 Da arvefæstet blev indført omk. 1855, blev der også åbnet mulighed for at udstykke arealer fra gårdene, som nu havde ligget på deres egen samlede mark udover hele sognet i 20 – 30 år.

Der var efterhånden ved at komme skik på jorderne, og udflytterne var ved at komme til sig selv ovenpå den enorme omvæltning, som de havde måttet igennem siden de måtte bryde op fra landsbyen med dens tryghed og fællesskab. En omvæltning, som her i sognet var af de mest grundige og mest mærkbare i hele landet. Landsbyen, som nok var begyndt som en ”Torp”= udflytter- landsby fra V. Aaby, uheldige beliggenhed helt oppe i det nordligste hjørne af dens tilliggender og jorder, og tilmed helt ind til Nakkebølles hovmarker til alle de dage, som skulle bruges på hoveri der havde vel hidtil haft nogle fordele især i de første tider med et noget begrænset opdyrket areal og dermed et mindre antal brug, men efter hånden som næsten hele arealet mod vest helt over Katterøds bymarker blev taget under plov, og dermed gav plads til flere fæstegårde var der blevet langt til de fjernest liggende agre.                                                                              

 Det havde været hård for de allerførste, der måtte forlade landsbyen. Den første gård blev endda flyttet helt ned på Kildegårdsvej nr.1. mtnr.14a.

. Hvor folkene før – mens de boede oppe i landsbyen med den al den tryghed, som dette indebar og som man havde været vant til lige så langt gennem generationer som der fortaltes om- og endnu meget længere- og var så fast forankret og indlevet i, og lige kunne smutte ud af porten og ind til en nabo for at få en hjælpende hånd, låne en ting eller bare få et godt råd- eller måske en snak (sladder?),og havde været fælles om de fleste ting, i hvert fald om så godt som alt markarbejde, truffet fælles på Bystævnet når Oldermanden havde kaldt sammen, og var fulgtes ad til det forhadte men tvungne hovarbejde på Herregården var der i hvert fald endnu i de første år mindst et par km. ad en opkørt dårlig markvej over nøgne, bare marker til nærmeste nabo helt oppe ved Aastrup kirke. Det var nærmest som at begynde et nybygger- liv herude på en forblæst åben mark ofte uden læ af nogen art. Det har vist taget mere end en generation for at tilpasse folk til denne forandring, der også betød at de enkelte brugere i stedet for at følge op på, hvad der i fællesskab blev vedtaget på bystævnet – selvom det vel til tider kunne give nogen uenighed -, nu selv skulle til at tage alle beslutninger og initiativer. Det har nok været svært for mange, især de lidt ældre.

 De gærder, der var sat ind mod Katterød og Pejrup som sogneskel blev naturligvis stående, og står endnu i sin helhed fra landevejen og ned til Hansesodde stort og solidt sat. Også andre steder markerer de endnu skellet til nabosogne, og langs Østergyden ind mod Nakkebølle, hvor Hovmarken begyndte står de endnu, men her i mindre god stand.

Mange af de gamle gærder kom nu til at stå i vejen og skulle med stort besvær sløjfes og rettes ind efter de nye markskel, og skelgrøfter imellem alle de tidligere smalle agre fra fællesskabets tid, hvori ofte var henkastet sten i alle størrelser, der var brudt op, eller sanket af jorden skulle jævnes, så der nu kunne blive større samlede reelle marker, som kunne lette arbejdet. Så sent som i 1935 stod der endnu sådan et stykke stengærde, nord – sydgående, som havde dannet skel imellem Vester- og Mellemmarken, på mtn.15.

  Der skulle også anlægges de tre nye parallelle veje – Østergyden, løbende fra landevejen i nord. -Mellemgyden, (Eskemosegyden) og Vestergyden (Nabgyden) mod syd ned til stranden. Disse blev igen forbunden indbyrdes med Tværvejen løbende vinkelret øst – vest.

 

Chr. Dan Nielsen, Aastrup 2015  

****************************************************************************************                                                    

 

Skytte og gymnastiksagen i Aastrup

Som i andre sogne over hele landet skød især skytteforeninger op efter nederlaget i krigen 1864.

På Sydfyn opildnede især digteren Mads Hansen i Hundstrup ungdommen hertil, støttet af en kaptajn fra amt eller ministerium.

Der foreligger ikke omtale af oprettelse af en sådan forening i Aastrup, men der findes et billede.

Bygningen af forsamlingshuset er muligvis sket i forbindelse hermed. De første forsamlingshuse blev mange kaldt øvelseshuse og brugtes til træning og eksercits, samt en militærisk form for gymnastik og bajonetfægtning.

Der anlagdes en skydebane på 250 m. til at skyde med riffel nær overkørslen til Svelmø vel hvor der var anlagt en mindre skanse til forsvar mod landgang i krigen mod England 1807-14.

Senere anlagdes en 50 m. salonriffel bane i grusgraven i Nabgyden, mellem nr. 1 og 7 Der blev bygget et hus i 1930-erne og igen i 1954, samt markørgrav.

Denne nedlagdes i 1970-erne da skydning flyttede til Telemarken i Faaborg.

Efter Niels Bukhs gymnastikhøjskole i Ollerup udgik herfra mange delingsfører, også i Aastrup der gjorde et stort arbejde for sognets ungdom. Bland disse kan især nævnes Erik Rasmussen, Bogentvedgaard der ledede gymnastikhold fra 1931 til1940-erne, og folkedans i Aastrup, endda så sent som i 1960-62

Christian Dan Nielsen.

  ****************************************************************************************

 Vindmøllerne på Gamskærgaard og Holbrogaard.

På bakken ved Gamskærgaard i Aastrup blev der opført en vindmølle i 1891.Den blev første gang taget i brug d. 27.-1.-1892. Den havde et vingefang på 14 alen og malede korn, den var i brug indtil nyere teknik konkurrerede den ud i 1950-erne.

Den blev opført af Søren Andersen der havde overtaget Gamskærgaard i 1887. Oprindelig var den spåntækket, men senere blev den beklædt med metalplader.

Under 2. verdenskrig fandt der en luftkamp sted den 1. oktober 1944 da en engelsk maskine blev forfulgt af et par tyske. Møllen blev ramt af 24 projektiler mest i den østlige side fra tungt maskingeværer. De ramte også skorstenen på det nærliggende forsamlingshus og i skolen måtte førstelærerfamilien i hast forlade kaffebordet og søge tilflugt under bordet.

Da møllen ikke blev brugt mere blev den i juni 1956 flyttet til Marslev og i 1968 kom den til Marius Pedersen, Ferritslev, hvor han opførte den ved sit firma. Han opførte et Møllehus under møllen og forsynede den med en svigstilling (mølleomgang under vingerne) så den kom til af fremstå noget højere.

På møllen malede han grahamsmel til eget brug Han var meget interesseret i møller og inden sin død i 1985 oprettede han en fond der havde til formål at vedligeholde gamle møller. Det gjaldt også hans egen mølle der fik nye vinger i 1993. Møllen stod der til 2006 hvor den blev revet ned. Han havde også en vandmølle i sin have.

Der har også stået en vindmølle på Holbrogaard, Nabgyden 10, Den var opført i et fællesskab mellem Strandly og Holbrogaard omkring 1900. Den var placeret vest for Holbrogaard, i skellet mellem de to gårde. Den havde et vingefang på 18 alen og skulle fungere som trækkraft for en kværn, som var det eneste den kunne bruges til. Den var i brug til omkring 1920 hvor der blev indlagt elektricitet til ejendommene. Den blev revet ned 1922. Fundamentet der var af kampesten lå der i 50 år indtil markerne blev lagt sammen.

Kilde: Beretninger, billeder og avisudklip i arkivet.

……………………………………………………………………………………………………………………………………..

Generalforsamling d. 3. marts 2020 i Aastrup forsamlingshus

Atter i år var der et pænt fremmøde til vores generalforsamling. Det er vi glade for.

Pkt. 1: Velkomst ved formanden.

Ruth Balksbjerg byder os alle velkommen.

Det er en meget speciel situation for Ruth, da hun netop samme dag har mistet sin mand, Hans Beauschau. Hans har gennem flere år været et aktivt bestyrelsesmedlem i Aastrup Folkemindesamling, lige indtil sygdom ramte og han ikke længere kunne deltage i arkivet. Hans var dog stadig meget interesseret i vores arbejde.

Vi mindedes Hans ved at holde et minuts stilhed.

Dernæst sang vi: Det haver så nyligen regnet.

Pkt. 2: Valg af dirigent.

Tonny B. Sørensen modtog valget og ledte os gennem aftenens punkter på bedste vis.

Pkt. 3: Årsberetning ved formanden.

Ruth Balksbjerg fortæller om årets gang og arbejdet i arkivet.

Vi har stadig stigende medlemstal og der er stor interesse for vort arbejde.

Vores årlige historiske tur, som i 2019 gik til Nakkebølle Fjord, havde et fænomenalt fremmøde, i omegnen af 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi modtager fortsat mange fotos og arkivalier.

Årsberetningen godkendes. Se årsberetning.

 Pkt. 4: Revideret regnskab ved kasseren.

Jens Haastrup gennemgår årsregnskabet. Der er i 2019 et lille underskud på 1498,34 kr., som skyldes nyanskaffelser og stigende gebyrer.

Regnskabet godkendes.

 Pkt. 5: Indkomne forslag.

Da der ikke er nogen forslag, går vi hurtigt videre til næste punkt.

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent.

Der er enighed om at det forbliver uændret.

Enkeltmedlemskab: 50 kr, Hustand: 100 kr.

Pkt. 7:Valg.

                 a: 2 bestyrelsesmedlemmer

på valg: Jens Haastrup og Finn Christoffersen

Begge modtager genvalg. Stor tak for det.

b: 2 suppleanter

Jette Møller Sørensen ønsker at udtræde pga. arbejde og tidsnød.

Marianne Malmos vil fortsætte, hvis ingen andre melder sig.

I stedet modtager Tonny B. Sørensen og Kurt Pedersen valg.

En stor tak til dem.

                  c: 2 revisorer + 1 suppleant

                 Henrik Malmos og Elise Søndermark fortsætter.

Peder Marschall fortsætter som suppleant.

Også en stor tak til dem.

 Pkt. 8: Evt.

Hans Frost kommer med et forslag om, at der skulle/ burde opsættes et informationsskilt ved Bystævnet. Det må vi arbejde videre med.

Finn har en lille appetitvækker omkring Historisk tur.

Tonny B. Sørensen takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

Dernæst var Folkemindesamlingen i år vært med kaffe, the, boller med pålæg og dejlig kringle. Der var som vanligt en hyggelig snak omkring bordet.

Efter kaffen havde vi den store fornøjelse af en meget oplagt Alex V. Nielsen, som fortalte om trolddom og hekseri. En uhyggelig og grum del af vor historie, som han havde lavet en hel del research omkring.

Bl. a. var han rundt om Christence Kruckow, en lavadelig frøken, født på Årslevgaard ved Nyborg, som kom i huset hos Berte Friis og Ejler Brockenhuus på Nakkebølle Slot. Imidlertid døde Berte Friis og den unge Christence havde nok set sig som den kommende frue på Nakkebølle, men sådan skulle det ikke gå. Ejler giftede sig i stedet med den unge Anne Bille. Anne Bille fødte i de efterfølgende år 15 børn som enten var dødfødte eller døde kort tid efter fødslen. 2 tjenestekvinder blev beskyldt og senere brændt på bålet for denne ulykke. Sagnet siger, at de selvsamme kvinder beskyldte Christence for at være bagmanden. Hun undgik dog bålet, men blev senere halshugget ( hun var dog af adelsslægt ) under befaling af kong Christian d. 4.

En spændende aften var det.

Tak til Alex V. Nielsen.

Referent Lena Pedersen

************************************************************

Årsberetning  2019, Aastrup Folkemindesamlings generalforsamling d. 3/3 2020

Traditionen tro blev vores generalforsamling først på året (20/2) afholdt i Aastrup Forsamlingshus. Der var genvalg til alle og pænt fremmøde.

Ved generalforsamlingen fortalte Peter Marschall om sit liv og sine mange opfindelser, som begyndte med hundekraven, der nok er bekendt for de fleste og kendt over hele verden.

Vi har vores velbesøgte hjemmeside, er på Facebook, har en side i hver udgivelse af Bøgebladet. Vi bidrager også til Ugeavisens ”Et kig i arkivet”. Desuden deltager vi i den årlige Bøgebjergmesse i marts. Alt sammen for at vise, at vi er aktive og gerne tager mod nye medlemmer og arkivalier. Vores medlemstal i 2019 var 124.

Vi modtager mange fotos og arkivalier. Tit låner vi kun materialet og skanner det. Således har vi arbejdet med nogle slægtsmapper, som har imponeret os med det omfattende og gennemførte arbejde, der er lagt deri. Vi har også i 2019 modtaget nogle gode gaver fra Sanatoriet, et stort kort og forskellige protokoller.

Den 26. maj gik vores historiske tur til Nakkebølle Fjord. Her var ”Skovfogedhuset” vores udgangspunkt, og herfra blev vi guidet af Finn Christoffersen og Hans Frost. De har hver især en særlig viden og interesse for området omkring Nakkebølle Fjord. Her ligger gemt en righoldig og spændende kulturarv. Voldstedet på Herregårdsholmen er den dag i dag et synligt bevis. Der var stor interesse for vores tur, som talte ca. 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi har fundet det uhensigtsmæssigt, at vores arkivleder hver gang skulle medbringe sin private computer, derfor har vi med hjælp fra Udviklingspuljen fået anskaffet en ny bærbar computer. Vi har også haft brug for at købe ny forsyning af arkivmateriale.

For nylig har vi haft besøg af Nationalmuseet, som er i gang med at ajourføre oplysninger om de danske kirker til en ny omfattende udgivelse. De gennemså vores materiale om Aastrup kirke og fik en del kopier med fra os.

Faaborg- Midtfyn Kommune har bidraget med midler til at fejre genforeningen med Sønderjylland. I den anledning arbejdes der på udgivelse af en bog, hvor alle kommunens arkiver er inviteret til at bidrage med en artikel. Jens har fundet noget lokalt materiale og indsendt en artikel til denne bogudgivelse.

Den 15. marts deltager vi igen med en stand på Bøgebjergmessen. Planlægningen af den historiske tur i juni er også godt i gang.

Vores åbningstid ligger forsat i vores arbejdstid i arkivet. Det betyder, at vi nu og indtil engang i foråret har åbent hver torsdag kl. 13.30 – 16.30.

Ruth Balksbjerg (formand)

*******************************************************************************