Nyt

Billedet øverst er Skovfogedhuset, Sanatorievej 24

Vi vil her bringe en tidsbegrænset historie fra sognet:

På  arkiv.dk kan man læse følgende beretninger:

Hans Lauritsens dagbog. på H9

Vilhelm Krarup: 41 år som præst i Folkekirken. på H13

Kaj Lykke Nielsens barndomerindringer. på A17

Jens H. Madsen: Fra landbrug til havebrug. på A8

Hans Daniel Haastrups erindringer fra barndom og ungdom A18

Nakkebølle Gods historie: på H26

Del af Mænd i sorte kapper: på H1

Skriv nummeret herunder og tryk på søg. Herefter kan beretningen læses på arkiv.dk.

***************************************************************************

Gårdene ude på marken.

Igennem en lang årrække havde fæstegårdenes størrelse været ens spredte i en masse små lodder over hele sognet, således, at hver fæster fik dele af både den gode og de og de mindre gode af de 3-4 fælles bymarker. Måske mere end 50 agre til hver gård. Der kunne vel i begyndelsen, da det ikke drejede sig om så mange brug og der ikke var så store opdyrkede jordarealer være en slags retfærdig løsning, og ingen var således blevet forfordelt. Men da der en overgang sikkert var 37 fæstere, som dog omkr. år 1800 var bragt ned til 27, var der nok at tale og drøfte og tale om for både bylav, og godsets skiftende ejere. Alle disse små lodder er opmålt i sin tid og nedskrevne, og ligger i Matrikelses direktoratet, hvor jeg så dem for ca. 50 år siden, men er vist desværre ikke indtegnet på kort, som de er for mange andre sognes vedkommende. Så her er for andre, der kunne tænkes fremover at have tid og lyst til en sådan opgave.

Da arvefæstet blev indført omk. 1855, blev der også åbnet mulighed for at udstykke arealer fra gårdene, som nu havde ligget på deres egen samlede mark udover hele sognet i 20 – 30 år.

Der var efterhånden ved at komme skik på jorderne, og udflytterne var ved at komme til sig selv ovenpå den enorme omvæltning, som de havde måttet igennem siden de måtte bryde op fra landsbyen med dens tryghed og fællesskab. En omvæltning, som her i sognet var af de mest grundige og mest mærkbare i hele landet. Landsbyen, som nok var begyndt som en ”Torp”= udflytter- landsby fra V. Aaby, uheldige beliggenhed helt oppe i det nordligste hjørne af dens tilliggender og jorder, og tilmed helt ind til Nakkebølles hovmarker til alle de dage, som skulle bruges på hoveri der havde vel hidtil haft nogle fordele især i de første tider med et noget begrænset opdyrket areal og dermed et mindre antal brug, men efter hånden som næsten hele arealet mod vest helt over Katterøds bymarker blev taget under plov, og dermed gav plads til flere fæstegårde var der blevet langt til de fjernest liggende agre.

Havde været hård for de allerførste, der måtte forlade landsbyen. Den første gård blev endda flyttet helt ned på Kildegårdsvej nr.1. mtnr.14a.

. Hvor folkene før – mens de boede oppe i landsbyen med den al den tryghed, som dette indebar og som man havde været vant til lige så langt gennem generationer som der fortaltes om- og endnu meget længere- og var så fast forankret og indlevet i, og lige kunne smutte ud af porten og ind til en nabo for at få en hjælpende hånd, låne en ting eller bare få et godt råd- eller måske en snak (sladder?),og havde været fælles om de fleste ting, i hvert fald om så godt som alt markarbejde, truffet fælles på Bystævnet når Oldermanden havde kaldt sammen, og var fulgtes ad til det forhadte men tvungne hovarbejde på Herregården var der i hvert fald endnu i de første år mindst et par km. ad en opkørt dårlig markvej over nøgne, bare marker til nærmeste nabo helt oppe ved Aastrup kirke. Det var nærmest som at begynde et nybygger- liv herude på en forblæst åben mark ofte uden læ af nogen art. Det har vist taget mere end en generation for at tilpasse folk til denne forandring, der også betød at de enkelte brugere i stedet for at følge op på, hvad der i fællesskab blev vedtaget på bystævnet – selvom det vel til tider kunne give nogen uenighed -, nu selv skulle til at tage alle beslutninger og initiativer. Det har nok været svært for mange, især de lidt ældre.

De gærder, der var sat ind mod Katterød og Pejrup som sogneskel blev naturligvis stående, og står endnu i sin helhed fra landevejen og ned til Hansesodde stort og solidt sat. Også andre steder markerer de endnu skellet til nabosogne, og langs Østergyden ind mod Nakkebølle, hvor Hovmarken begyndte står de endnu, men her i mindre god stand.

Mange af de gamle gærder kom nu til at stå i vejen og skulle med stort besvær sløjfes og rettes ind efter de nye markskel, og skelgrøfter imellem alle de tidligere smalle agre fra fællesskabets tid, hvori ofte var henkastet sten i alle størrelser, der var brudt op, eller sanket af jorden skulle jævnes, så der nu kunne blive større samlede reelle marker, som kunne lette arbejdet. Så sent som i 1935 stod der endnu sådan et stykke stengærde, nord – sydgående, som havde dannet skel imellem Vester- og Mellemmarken, på mtn.15.

Der skulle også anlægges de tre nye parallelle veje – Østergyden, løbende fra landevejen i nord. -Mellemgyden, (Eskemosegyden) og Vestergyden (Nabgyden) mod syd ned til stranden. Disse blev igen forbunden indbyrdes med Tværvejen løbende vinkelret øst – vest.

Chr. Dan Nielsen, Aastrup 2015                                                            

**********************************************************************************

Aastrup Mejeri opført 1887

Af Bodil Agertoft 2006

Efter krigen i 1864 kom en ny tanke til Danmark. Andelsbevægelsen. Landbruget havde kendt til princippet andele i mange år, men nu var det en anden form, det var et andelsforetagende der byggede på omsætning og produktion. Iden kom fra England og Tyskland. I tiden før havde selv lavet smør under meget primitive og uhygiejniske forhold. Man lavede også ost særligt på herregårdene, men kun til selvforsyning – den ost ville man i dag kalde uspiselig. Det første andelsmejeri i Danmark blev opført i Hjedding i Sønderjylland og taget i brug 10. juni 1882. det var måske verdens første andelsmejeri og er i dag museum. 10 år efter var der næsten ikke et sogn uden andelsmejeri. I 1914 var der 1190 mejerier, enkelte af dem private. Ca. 160.000 medlemmer. Omsætningen var 290 mil. Kr.

I Aastrup var der nogle unge mænd der fandt tanken interessant. Der blev indkaldt til møde på skolen i dec. 1886. der blev valgt 7 bestyrelsesmedlemmer. Morten Rasmussen, 54 år. Peder Hansen 45 år. Jørgen Larsen, Anders Nielsen, 39 år. Jens Nielsen 47 år. Hans Frederik Hansen, 38 år. Og Rasmus Henriksen, 60 år. De skulle sælge 250 aktier a 25 kr. det blev bestemt at Katterød og Pejrup skulle med. 25. januar 1887 var resultatet 44 aktionerer fra Aastrup med 224 aktier. Fra Katterød 15 aktionerer med 79 aktier, fra Pejrup 12 aktionerer med 41 aktier. Der kom 2 bestyrelsesmedlemmer til Jes Rasmussen fra Pejrup og Anders Kragh fra Katterød.

Der blev købt en grund nær landvejen Faaborg- Svendborg fra Skovshøjgaard. Grunden får matrikelnummer 4b og betales med 448 kr.

Hvert bestyrelsesmedlem får sin opgave. Et par af dem skal rejse til Svendborg og Odense for at se på maskiner. Faaborg og stedlige håndværker fik også besøg og er mere end villige til at levere hvad der er brug for. Lokale arbejdsfolk stiller op til 1,59 kr. pr. dag. Den 12 juni skal aktionerne betale halvdelen af aktieværdien 12½ kr. Der lånes også i sparekassen i Faaborg. En ung landmand får forbud af sin far mod at være med i foretagendet og må trække sig. mange år senere bliver han fuldgyldigt medlem, endda formand i mange år.

En ung mejerist bliver ansat som leder af driften der starter 5. juli 1887. Hans navn var Hans Larsen, han var fra Otterup, havde en solid uddannelse, nygift med Dorthea K. Jensen 23 år. Mads var 25 år. Han bliver ansat et år af gangen. Ansætter medhjælper i mejeriet og holder dem med kost og løn. Han får 1000 kr. om året og en procentdel af salget af smør og ost plus brændsel og lys.

Mads Larsen er ansat på mejeriet til 1895. Her får de 4 børn: Johannes i 1888, Ingeborg 1890, Knud Kristian 1891, Aage 1893. Efter 1895 får familien selv landbrug, senere bliver han folketingsmedlem i Slagelsekredsen.

I 1888 blev der lavet en foderlov. Den skulle overholdes meget stramt, ellers vankede der bøder der blev større og større jo flere overtrædelser, der skete. Ingen måtte fodre deres malkekøer med rug, ærter, vikker, spøl, kartofler, kål, kålrabi, turnips – lidt runkelroer gik an, hvis mælken ikke fik afsmag. Leverandørerne var pligtige til at fodre med mindst ½ kg. Rapskager ½ kg. Palmekager, 1 kg hvedeklid og bland korn af havre og byg pr. ko dagligt. Besætningerne blev nøje overvåget af dertil udvalgte personer. Smørproduktionen sælges til Faaborg de første år, senere og i mange år til Svendborg. Mælkevogne er indkøbt og mælketurene udliciteret. Tuerne var ganske lange, og priserne var 15 øre pr. 50 kg. Mælk, dog fik turen til Pejrup 20 øre pr. 50 kg. Mælk

1889 er omsætningen oppe på 86.675 kr. der bliver bygget et ishus, og der bliver lånt penge i Faaborg Sparre og Lånekasse, der skal betales tilbage over 5 år. Der er kommet godt gang i industrien, mange er kommet i arbejde. Der er enkelte brydninger om spildevandet og andet småtterier.

1895 kom en ny bestyrer til. Han hedder Marius Jensen, er i Aastrup 7 år, får senere en gros-forretning i København med smør og ost. Der bliver ansat en mand til at køre smørret til Pejrup Station. Det var den lavest bydende der fik turen til en pris af 11 øre pr. smørtræ. Samtidige fik bødker Chr. Petersen af Aastrup tilbud om at levere smørtræ til mejeriet for 1 kr. og 60 øre. Dette arbejde havde han til sin død i 1923. for de sidste dritler han leverede fik han omkring 4 kr. pr. stk. Der købes en ny centrifuge, og mælken afregnes efter fedtindhold.

1902 kommer en ny mejeribestyrer til, Peter Skov, gift med Marie Poulsen i 1900. de får to børn i Aastrup, Kristian 1906 og Erna 1909. 1910 køber han en mælkeforretning i Svendborg. Hans løn var lidt bedre end forgængernes. Han får 2200 kr. om året og 25 kr. hver gang smørret kommer i bedste tredjedel ved udstillinger. Han skal holde lampeglas og vinduer rene og aflønne medhjælperne. Der er fri brændsel og han kan få lidt mejerivarer. I årerne fremover kommer der flere andelshaver til. Omsætningen stiger støt. Ind imellem købes en ny mælkevogn og mælkekuskene skiftes ud., priserne på turene forhøjes ikke nævneværdigt. En ansat mejerist beskylder mejeribestyreren for at sløse med regnskabet, men må i sidste ende undskylde og rejse. Der bliver oprettet et badeværelse på mejeriet hvor alle var velkommen til et varmt bad. 15 øre pr bad i sommerperioden og 29 øre i vintertiden og 10 øre for børn. Det blev meget brugt i mange år.

1907 bliver det bestemt at bygge en bestyrerbolig og et nyt ishus. Ishuset skal ligge for sig selv og være større. Der foretages en rejse til V. Aaby og Ulbølle for at hente inspiration. Der købes en grund fra Skovshøjgaard på 1750 alen øst for mejeriet for 550 kr. Bolig og ishus er færdig november 1907. der optages et lån i Sydfyns Discontobank på 7000 kr. til dækning af udgifterne der anslås til 6500 kr. i alt, anlæg og have iberegnet.

Det har altid været skik at bønderne kørte is til mejeriet om vinteren, dels fra Skedeslung og fra voldgravene ved nakkebølle Gods. Et år var det så tidligt som d. 20.-25. november, men flest gange i januar. De store isflager blev trukket på land og kørt til ishuset, hvor de blev slået i stykker med en stor træhammer. Hulmurene var fyldt med tørvemuld. For bønderne var det festdage med god mad og rigeligt at drikke.

1910 fratræder bestyrer Skov, N. P. Hansen, 24 år bliver antaget. Han er gift med Jensine Mortensen. De får i Aastrup 2 børn, Gunnar 1911 og Esther 1912. det er også året med 25-års jubilæum og stor fest i forsamlingshuset, både for unge og gamle. Aktierne udbetales, og der indføres nye love. 1911 ombygges mejeriet og nye maskiner for 15.000 kr. Indkøbes. 1915 installeres elektrisk lys og telefon. 1919 fratræder bestyrer N P Petersen og Marius Jensen fra Vittinge, født 1887, tiltræder stillingen som han beklæder til sin død i 1951. Han er gift med Karen Kirstine Christensen, de har 2 børn Aage og Helene. Senere får de Svend i 1928. familien kommer fra Avernakø mejeri hvor Jensen havde været ansat i 8 år.

I de følgende år bliver enkelte maskiner til driften fornyet. Ostesalget går ikke så godt. Nakkebølle, som ikke er andelshaver, aftager en del skummetmælk til 8 øre pr. Liter. i 1925 er der mund og klovesyge i sognet, så ejerne af de syge besætninger må selv køre mælken til mejeriet i kalkede spande. I samme år er der ikke is først på vinteren, så bestyrelsen vedtog at købe is i Norge sammen med andre mejerier. En ladning ville komme til Faaborg i marts med 40-50 ton til hver. Pludselig slog vinteren til, og de var alle selvforsynende For annulleringen måtte Aastrup betale 760 kr.

August 1927 er der forhandlinger med godsejer Møller på Nakkebølle. Han ønsker at indtræde som andelshaver i mejeriet. Hans betingelser er følgende:

1 at indtræde som andelshaver med 1 års opsigelse, uden at betale de i paragraf 3 og 4 nævnte ydelser.

2 at aflevere og hente sin mælk selv og ikke deltage i mejeriets øvrige udgifter til mælkekørsel.

3 ikke deltage i mejeriets nuværende gæld.

4 ikke deltage i afdrag på gæld mejeriet påtager sig i fremtiden.

Bestyrelsen udbad sig lejlighed til at drøfte tilbuddene ved en generalforsamling. Man accepterede ikke hr. Møller forslag. Nakkebølle blev aldrig andelshaver.

En henvendelse fra Fyns mejeriforening gående ud på at lade foretage undersøgelse af leverandørernes besætninger for kvægtuberkulose blev ikke anerkendt . senere gentages henvendelsen, først 8 år senere kommer der gang i undersøgelserne. Heldigvis er de fleste dyr raske, men reagenterne må inden for en tidsfrist frasorteres og udgå, I 1945 hvor der kommer nye love for mejeriet, er bestemmelserne at der skal foretages prøver hvert 2. eller 3. år. På dette tidspunkt er alle besætningerne fri for tuberkulose. Det henstilles også til andelshaverne kun at købe dyr uden ”gul attest” til mejerikredsen.

Ellers var trediverne en god tid for mejeriet. Der blev købt nye maskiner og udskiftet mælkevogne. I 1936 var der 145 leverandører. Året 1937 var jubilæumsår. Alt var nøje planlagt. 50 år var værd at fejre. Sommeren var god og varm, og den 5. juli startede med sol. Mejeriet var pyntet med æresport og guirlander. Alle mælkekuske kappedes om at pynte deres vogne. Tejsner fra Katterød stod for arrangementet i forsamlingshuset, hvor der var frokost for indbudte. Om aftenen var der middag for leverandørerne og endnu flere indbudte med damer. Der var blandt andet den første mejeribestyrer, som fik en særlig varm modtagelse. Der blev holdt lange taler, også for konerne som fik mange rosende ord for deres arbejde med at trække mælken ud af køerne. Aftenen sluttede med dans og natmad. Leverandørerne betalte selv for middagen med 2 kr. og 30 øre pr. kuvert. Der er et tilbagevendende problem årerne igennem. Mælkevognene skulle være i hus når de stod hjemme hos kuskene. Der var opsyn, men alligevel var der mange forseelser. En bøde på 10 kr. var ikke afskrækkende nok. Krigen mærkes fra første år. Kullene blev dyre og til sidst slet ikke til at få. Der købes bøgebrænde og senere tørv og brunkul. Mejeribestyrer Jensen havde 25-års jubilæum 1944. der var fest i Forsamlingshuset med middag og taler. Dog var der en dame der var lidt uheldig med sin gode hensigt. hun takkede Jensen for hans rundhåndethed med smør uden mærker. Der var jo som bekendt rationeringsmærker til alt.

Efter krigen blev der opført et nyt ostelager og osteri, mejeribestyrer Jensen har perioder med sygdom. Han passer sit arbejde omtrent til sin dødsdag 17. marts 1951. familien har haft den store sorg at miste deres ældste søn Aage i oktober 1950. købmand Peter Andersen, som tidligere har været mejeribestyrer, påtog sig ledelsen af mejeriet til en ny bestyrer var ansat. Han fik 27 kr. pr. dag. 1. juli tiltrådte en ny mejeribestyrer den opslået stilling på Aastrup Mejeri, han var valgt ud af 157 ansøger. Hans navn var Kjeld Sørensen, han havde været ansat på Diernæs Mejeri før. En ny kærne til 22.000 kr. var anskaffet, og en ny mælkevogn på gummihjul med plads til 60 spande var klar til afgang.

Familien Sørensen faldt godt til i Aastrup. Man snakkede om at ombygge mejeriet, og tanken blev effektueret 1958-59. en Ungarsk født arkitekt ved navn Miklos fik opgaven og resultatet blev en smuk bygning. lånet til foretagendet blev på 448.000 kr. 1962 var 75-års jubilæum. Den 5.juli var der festligheder hele dagen både på mejeri og i forsamlingshuset. Stemningen var høj, men alligevel var der en alarmklokke der ringede: Man var begyndt at nedlægge mejerier rundt i landet. Ingen troede at det ville overgå deres mejeri. Sørensen var en dygtig mand. En tid leverede Aastrup mejeri den såkaldte Esrom ost til lufthavnen i Kastrup.

Glassene blev fyldt op flere gange, og man skålede for det nye mejeri og glæde sig til at se igen til 100 års jubilæumet. Men sådan gik det ikke. 1972 blev Aastrup Mejeri nedlagt.

Nu ligner stedet en losseplads. Hvor er pietet følelsen for vores gamle igangsættere? De gamle bygninger har en menneskealder givet smør på brødet til en masse mennesker og været en pryd for sognet. Fortjener de ikke en hæderlig begravelse?

**************************************************************************

Nytårsspøg fik dramatiske konsekvenser

Aastrup: På en gård i Aastrup nær byen fandt en 16-årig søn sin fars jagtgevær, dengang kaldet bøsse, i et udhus.

Nytårsaften 1895 fik han en karl med, og de gik over på nabogården for at skyde nytåret ind der, og for at få en karl på gården til at gå med op i byen. Sammen med gårdens tjenestepiger gik de op ad Svendborgvej, hvor de skød et skud af, da de gik forbi et hus. De forsatte til nr. 291, hvor Johan Jørgen Larsen boede.

Dér ville de skyde et skud af langs huset, og derefter forventede de, som det var skik og brug dengang, at blive inviteret ind på en forfriskning. Karlen, der var kommet med fra den anden gård, fik geværet. Han forsøgte at skyde, men den klikkede. De blev enige om, at den nok ikke var blevet ladt, efter de havde skudt sidst. Han gik ud til de andre, der var blevet stående på vejen, og de satte en patron i, uden at han havde haft patronen i hånden.

Da han derpå med det ladte gevær var kommet ind i haven, så han, at Johan Jørgen Larsen havde trukket gardinet for et vindue fra og kikkede ud, og for at forskrække Johan lagde han i en fart bøssen til kinden og affyrede den i kort afstand i retning af det sted, hvor Johan stod, uden at tage noget som helst sigte.

Skuddet gik gennem vinduet og ramte Johan i hals og hoved. Konen, som befandt sig ude i køkkenet, blev hidkaldt ved skuddet og fandt sin mand siddende sammensunket i en stol ved vinduet, medens blodet flød ned af hans ansigt. Hun fik karlene tilkaldt og disse erfarede nu den ulykke, de var skyld i.

 Døde af skuddet

En nabodatter, Josefine, har senere skrevet om det. Hun fortæller: Den ulykkelige karl løb hjem til gården og spændte for en vogn og kørte til byen efter læge. Den første læge han ringede på hos, nægtede at tage med på den tid af natten. Så måtte han til distriktslægen. Det var en ældre mand, der hed Bisgaard. Han tog med, og han fortalte siden, at karlen blev med at sige: ”Det er mig, der har gjort det”. Men Johan var død, inden lægen nåede frem.

Der blev stor opstandelse i hele landsbyen. Alle var vækket af skuddet. Vi, der boede tæt ved, så og hørte det hele.

Jeg krøb rystende af angst ned under dynen. Mine forældre og de nærmeste naboer gik hen til huset og fik nærmere forklaring.

Johan lå til ”Lit de parade” i stadsstuen. Folk kom og gik rundt om kisten, sukkede, beklagede og drak kaffe. Enken lå i sengen, græd og forbandede gerningsmanden og lagde planer om begravelsen.

Som det sig hør og bør gik en gildebyder rundt. Festklædt og med højtidsstemme afleverede han den samme indbydelse. ”Je sku hils fra Stine og sige, om I vi ha den ære at komme til begravelse”.

Da det var en drabssag blev det distriktslæge Bisgaard og borgmester Damkier, by og herredsfoged, der kom til ligsyn næste dag. Bisgaard skrev en længere dødsattest. Johan blev knap 52 år.

Karl meldte sig selv

Den unge karl var ikke klar over, at geværet var skarpladt, men gik ud fra, at patronen indeholdt løst krudt. Han var meget ulykkelig over begivenheden og meldte sig selv til herredsfogeden.

Karlen blev stillet for Sallinge Herreds Strafferet. Han blev anklaget efter §198, som gav simpelt fængsel i to måneder, og så skulle han give erstatning til afdødes enke for tabet af hendes forsørger med et månedligt underholdsbidrag på 6 kr. hver måned i 15 år.

Sagen kom for overretten, hvor den blev nedsat til 1 måneds simpelt fængsel, og underholdsbidraget blev sat ned til 10 år. Karlen rejste senere til Amerika.

af Jens Haastrup, Aastrup Folkemindesamling 2019

****************************************************************************

Fra den gamle notesbog

Af Bodil Agertoft, 2008

Lærerne Willadz Agertoft (1808-1850) og Michael Agertoft (1850-1890), Aastrup efterlod sig nogle notesbøger, som stadig er i familiens eje. I bøgerne havde de noteret løst og fast fra sognet, husråd, afskrifter af inskriptioner, overtro, sagn og meget andet.

De to Agertofter der omtales i Stavn 2004 var lærer i tilsammen 90 år. 1. Agertoft, Willadz, fra 1808 til 1850. 2. Agertoft, Michael, fra 1850 til 1898. Foruden de påbudte protokoller førte de også nogle mere private notesbøger. De var begge kirkesangere og derved godt kendt med gravskrifter, kister og inskriptionerne på de store stentavler. Det har de også skrevet ned i notesbøgerne. Der er også et afsnit der hedder ”Apostlenes skæbner”, hvorfra det stammer er ikke oplyst, men vist ikke fra kirken. De har udførligt berettet om hvordan børnene blev undervist og om deres konfirmation og forberedelse hertil. Også familiernes liv og trivsel tog de del i. når der var sygdom i hjemmene kom de til ”Degnen” og fik lærdom og gode råd. Lægehjælp var ikke almindelig, i hvert fald i Agertoft tid. Jeg har en gammel læge bog fra 1762 skrevet af en fransk læge, oversat til dansk 1800. den bærer præg af at være flittig brugt. En professor Zarn fra Leipzig opfandt i 1800 et godt råd mod bændelorm. Det gik ud på at hakke kærner fra et græskar med amerikansk olie og spise det nogle dage morgen og aften, ormen dræbes herved og kommer hel ud i nogen tid derefter. Der er råd for søvnløshed, ringorm, frost i fingre og tæer, og meget andet. Kræft er også omtalt og var og der er også råd derfor. En universalmiddel er marven af et kraveben på en gris. Det læger alt.

Min farmor var datter af 2. Agertoft. hun arvede de gamle notesbøger. Min far tog sig af dem og opbevarede dem omhyggeligt. Han var ikke god til at læse gotisk skrift, men i 1923 kom en ny lærer til Aastrup, han havde tålmodighed til at sætte sig ind i de gamle bøger. Han interesserede sig hurtig for sognets historie. Han tog ud og talte med de ældste og de fortalte gerne om gamle dage.

Når man studerer fortid falder snakken også på sagn og overtro. Hvor meget de to ivrigste læsere troede på de fantastiske historier vides ikke, men de ville gerne høre dem. Min bedstefar kendte til mange af dem, og de andre gamle i sognet kunne mange flere. Min bedstefar har kendt en der hentede jord på kirkegården til sin so der skulle fare, den første faring var ikke gået godt, så nu skulle soen bare spise jord fra en ny grav, så ville det gå fint. En anden kendt mand hentede også jord på kirkegården der skulle lægges i hans led hul. Hans nabo havde for skik at formumme sig som en høne og genere og forfølge ham. Hans søn fik en aften fat i ”hønen” og klippede næbet af den, Han gik resten af sit liv med et ar på overlæben.

Sagnet fortæller, at kirken er bygget på en levende begravet lam. En smuk skabning med lang hvid pels. Det ma da være den første stenkirke blev bygget. Det sagn fortalte man endnu i min barndom. Den der møder kirkelammet kan forvente en snarlig død. Nogle karle var en morgen på vej til hov på Nakkebølle da de mødte lammet. Den ene karl tog sin plej af nakken og slog lammet hårdt over det ene ben. Han blev syg og døde kort tid efter. Fortælleren af denne sørgelige historie var en gammel mand på 95 år og han havde hørt den af sin far. Så det er ganske vist. På trappen til kirketårnet har flere set en kvinde sidde og ammet et barn. Nogle piger der havde været til kartegilde på en gård i nærheden af kirken, så hende sidde der i måneskinnet. Da nogle karle skulle ringe med kirkeklokkerne da Frederik den syvende var død (1863) så en af dem en kvindeskikkelse komme ud af vægen ved trappen og gå til vest gavlen, stryge med den ene hånd over vægen og den åbnede sig og hun forsvandt ind. Nogle år efter skulle der foretages restaureringsarbejde i samme mur. Under arbejdet fandt man nogle knogler af et barnelig. Det blev lagt i en æske og sat op på hvælvingen. Siden har ingen set den ammende kvinde.

Ved et led hul nær Eskemosegaard går en hvidbroget ko hvileløs rundt både sommer og vinter. To karle forsøgte en gang at fange den, da de kom tæt på blev den usynlig.

Ved forsamlingshuset går en mystik mand rundt, han skal være hovedløs, eller gå med det under armen. Bakken, huset er bygget på hedder ”Per Grønborgs Høj”. En aften gik et ægtepar hjem fra gilde; da de passerede bakken så konen en hovedløs mand. Da hun senere fortalte folk om sit syn var de straks klar over at det var Per Grønborg. Efter hvad de ældste vidste, var han begavet der. Måske er han halshugget der, siden han er hovedløs, eller også er han selvmordere. Engang måtte man ikke begrave selvmordere i indviet jord.

På Møllebakken er 4 trolde på spil. De pløjer om natten med fire heste for ploven. Hvis der kommer nogen forbi skal de sætte træskoene og pløje en omgang. Hvis træskoene står der endnu når de er færdige er de frie. Hvad der sker hvis træskoene ikke står der, melder historien ikke noget om.

Der boede en mand ved navn Søren Petersen, i daglig tale kaldet Per Bit, nede i Dybs Krog. huset hedder i dag Bittenhuset og er feriehus for skolebørn. Søren kunne hekse. En troværdig kone fortalte den unge lærerat hun var ved at brygge øl da Søren kom forbi. Han spurgte hende om øllet nok kunne løbe ud af hullet i karet. Det mente hun nok det kunne, men da hun så efter var det stoppet. Hun begyndte at arbejde for at få gang i afløbet, da Søren en tid havde moret sig over hendes frustration sagde han ”Det kommer nok af sig selv igen Maren” og lige efter løb øllet igen. Han havde også en dag forset en mand der kom kørende ”Pas på du ikke vælter” råbte Søren efter ham og i det samme væltede vognen selv om vejen var uden forhindringer.

Der var også ”kloge” mænd og koner. Sognefogedens kone i ”Grøndal” blev ofte hentet til vanskelige fødsler. Min oldefar fortæller i et brev til sin kæreste i 1852, at hans mor, degnemadammen, en nat havde alvorlige kramper; de så kun en udvej og det var at hente den kloge kone i Grøndal. Degnemadammen blev rask og levede mange år endnu. En anden klog kone boede i hospitalet, hun læste vorter bort, min bedstefar har konsulteret hende flere gange. Hun fik et modermærke til at forsvinde på en lille dreng. Det foregik ved at tage drengen med til en nylig afdød mand. Først strøg hun med en finger 3 gange over drengens mærke der sad i panden, og derefter 3 gange på den afdødes hånd. Mærket forsvandt.

Så var der kloge Niels. Han boede i nærheden af smedjen, der var samlingssted for kunder og ikke kunder, Niels kunne særlig ordne gigt og ledsmerter. Hvis der var skuldre der var gået af led eller sene knuder der skulle glattes ud, så var Niels parat. Niels fik selvfølgelig honorar for sin lægegerning. En snaps eller to almindeligt, så det var nok en fordel for ham at han boede så nær ved smedjen.

Hvad var et kartegilde? Når ulden var klippet af fårene blev alle totterne løsnet før Kartningen skulle foregå. Kartningen var en højtid. Pigerne blev budt sammen med nogle dygtige kartekoner, der var med mange steder på grund af deres faglige dygtighed. Der blev sunget viser og fortalt historier og eventyr. Der blev serveret kaffe med æbleskiver og hvedebrød. Kartningen skulle foregå med let hånd. Ulden skulle rives fint og trilles sammen i ”Tøjer”. Når tøjerne blev holdt op mod lyset skulle de være klare og fri for klumper. Garnet skulle være jævnt, når det blev spundet på den gamle rok. Det kunne hænde nogle karle kom forbi med en violin. Så foruden det nyttige blev det rigtige hyggeaftner.

Den gamle bog indeholder, som antydet, også oplysninger om gravskrift og inspirationer. Da det nu er 150-160 år siden den er skrevet, vil man savne de fleste af dem i kirken nu. Der er begravet omkring 50 personer der i tidens løb, nu ligger de fleste under gulvet. Den ældste dato i bogen beretter om er fra 1564. den 26. maj 1564 er Anne Billes fødselsdag. Anne Bille var gift med Ejner Brochenhuus til Nakkebølle. Det var Ejners 2. ægteskab, han havde været gift med Anne Berthe Friis i 5 år da han blev enkemand. På Nakkebølle var en oldfrue der var skuffet over at han giftede sig med den 18 år gamle Anne Bille. Constance, som oldfruen hed, lavede heksekunster med en dukke, og præsten hjalp hende med at grave den ned under fru Annes kirkestol med ordene ”Nu graver vi al fru Annes lykke og velfærd ned”. Anne Bille fødte i løbet af 14 år 17 børn. Kun 2 sønner og 2 døtre, som døde som spæde fik en grav i kirken, hvor Anne og Ejner mange år senere blev begravet. Anne Bille var enke i 38 år og døde 22.nov. 1640. alle inspirationerne slutter med ”Gud at give alle troende kristne en glædelig opstandelse på den yderste dag”

En anden gravskrift står der også om i den gamle bog. Det er en forvalter ved navn Jacob Antonsen. Han tjente på Nakkebølle. Han døde 33 år gammel. I samme grav er også 2 børn, den ene er en stedsøn på 14 år, den anden er hans egen datter på 4 år. Det må vist være sjældent at en forvalter blev begravet i en kirke, med sine børn.

**********************************************

 Gravskrifter og Inskriptioner i Aastrup Kirke fra den gamle notesbog.

 På den store gravsten i Kapellet

Under denne sten ligger begravet ærlige og velbyrdige mand Ejler Brocenhuus til Nakkebølle, og kalede gud ham anno?

Med begge sine kære hustruer ærlige og velbyrdige Frue Berte Friis. Salige Henrik Friiss datter af Ørlunde , med tvende hendes salige døtre , som begge hedte jomfru Margrethe Brocenhuus , og kalede gud hende år 1582 d. 5, sept.

Desligeste ærlige og velbyrdige Fru Anne Bille salig Jens Billesdatter af Billesholm. Med salig hendes 4 børn to sønner og to døtre. Og kalede gud hende anno år 1640, 22. nov.

Og lod velbyrdige Ejler Brocenhuus og Fru Anne Bille, udhugge og bekoste denne sten i begge deres velmagtsdage 1589.

Gud give dem alle sammen en glædelig og ærefuld opstandelse.

Under Kapellet. 3 kister i åben begravelse

1) herunder hviler ærlige og velbyrdige Frue Anne Bille Ejler Brocenhuus til Nakkebølle Forældre: som var ærlig og velbyrdig mand Jens Bille til Billesholm , og ærlig og velbyrdig Frue Karen Rønnov til Hvidkilde, deres datter, som var født på Visborg Slot på Lolland den 26 maj 1564, og salig hensov i Herren 22 nov. 1640 udi hendes alders 77. år.

Gud give hende sammen med alle troende kristne en ærefuld opstandelse på den yderste dommedag.

2) På den foreste kiste. Herunder hviler ærlig og velbyrdige nu salige jomfru Anna Bilde Henningsdatter , født på Urlof Kloster i Vensyssel anno 1599 d.11. april Hendes forældre var : ærlig og velbyrdige mand Henning Bilde til Urlof Kloster. Hendes moder var ærlig og velbyrdige Frue Sophie Munk. Er nu bortsovet udi herren på Klingenborg i Faaborg 1654 (1655) d. 10. juli. Gud give hende en glædelig opstandelse. med alle tro kristne. på den yderste dag.

3) Herunder hviler ærl. Og velbyr. Ejler Bilde til Nakkebølle, som var ærl. Og velbyr. mand Marcus Bilde til Hvidkilde og ærl. Og velbyr. Frue Susane Brocenhuus til Nakkebølle –Deres søn født på Hvidkilde d. 6 januar 1604 og bortsov i herren på sin gård Nakkebølle d. 8. oktb. 1649 udi sit 46. år Gud give ham en glædelig opstandelse på den yderste dag. E B M S. 1649

NB) Den store sten under alteret hvis inskription er dækket med alterets gulv skal være over Jacob Brocenhuus og hustru Susane der efter en inskription over døren på Nakkebølle 1559 som bygte Nakkebølle /(Sagn).

Under Kapellet.

Herunder hviler den højædle Frue Charlotte Amalie Rosenkrands til Rosenholm og Lyngholm, født 8. sept. 1688 udi Kallundborg og døde på Nakkebølle i Fyn d. 8. oktb. 1721

Velbårne herre, Hr. statsråd til Rødkilde og Lykkesholm i Fyn, fordums hans Frue og ægtefælle. Hendes fader var den højædle og velbårne Herre, Hr. Holger Rosenkrands fordum Amtsmand over Kallundborg. Dragsholm og Sæbygårdes amter. Hendes moder var den højædle og velbårne Frue, Fru Margrethe Rødsteen , salig Hr Marcov Rødsteen, fordum Ridder og Admiral og salig Frue Seested –deres datter (33)

Under Alteret.

Herunder hviler den ærlige og velbyrdige mand Niels Gustav Trolle til Nakkebølle og Eriksholm i Skåne.

Gud give ham en glædelig opstandelse på den yderste dag. 1618 (1518)

På stenen foran Alteret

Her ligger begraven under denne sten ærlige og velbyrdige folks ben , Jacob Brockenhuus til Damsbo og Nakkebølle gård. Og Fru Susanne Bølle , hans Hustru var . Hun døde mens han fangen i Sverrig var , der man skrev 1569. Og 14 år den 21 juni lagedes hun på båre. Han levede efter hende på det 8. år efter den datum som foreskreven står 1577 d.17 oktb. På Damsbo

Gud give dem begge det evige liv at leve med gud til evig tid.

(Alm. Oplysning: Susanne døde 1569. Jacob døde 1577 på Damsbo. At Susanne lagedes på båre 14 år den 21 juni skal nok forstås at hun blev syg.)

 Bag på Altertavlen.

År domino 1587 8. oktb. Haver ærlige og velbyrdige mand Ejler Brockenhuus til Nakkebølle givet denne Tavle til hans Kirke.

 I den åbne begravelse i Aastrup Klokketårn:

På en sort marmortavle. med forgyldte indhuggene bogstaver. står følgende indskrift: Udi disse 3 stenkister hviler de jordiske levninger af Johan Frederik Cicinon Herre til Nakkebølle gård og gods. Født d. 10. dec. 1700 død d. 15. dec. 1764. Var Oberst = Liuntenant af Infanteriet. Og af hans tvende ægtefæller. Den første var Frøken baronesse Hollk, som han kun levede med 1 år, og efterlod ham en datter, der blev gift med baron Lehn. Den anden var Frøken Sehested, med hvem han havde en datter der var i ægteskab med Geheimeråd Scheel. Denne datter blev efter begge forældres død besidder af Nakkebølle. Og med dette foregivet efterverdenen en erindring af hendes forældre, der besad den redeligste karakter, hvormed de forenede stor fornuft og udvidede kundskaber. Denne endnu efterlevende datter stræber at efterleve forældrenes retskafne vandel. Og ønsker at blive samlet med dem i hin bedre verden. Anno 1804

På den første ligsten i gangen.

Under denne sten ligger begraven ærlig og højagtbare velfornemme mand Jacob Antonsen, forvalter på Nakkebølle, som salig i Herren hensov d.1.maj 1681 udi hans 33 år 1 måned 1 uge og 4 dage. Foruden der hviler og begge hans børn. Hans stedsøn Niels Lauridsen som døde på Nakkebølle 26 maj 1684 udi hans 14. år. Det andet hans egen datter Karen Jacobsdatter der døde på Nakkebølle 7 oktb. 1684 udi hendes 4 år.

På kisterne i den åbne begravelse:

1) Herunder hviler ærlig og velbyrdige Frue Sofie Amalie Sehested til Nakkebølle, salig Hr Oberstleiutenant Cicinons enkefrue født 17. aug. år 1721 ,død d. 1 maj M D C C L++++.

2) Herunder hviler ærlig og velbyrdige Hr Johan Frederik Cicinon til Nakkebølle deres majestæts Oberstleiutenant født 13 dec. År 1700 død 15 dec. 1764.

3) Erica Kirstine Holk mata 1723 Danadato 1744.

På den store klokke: På den inderste side Conrad Ditlev greve af Reventlow. Augusta HTSHC F. Reventlow anno 1746. På den yderste side: Støbtes af Henrik Thenin?

På den lille klokke: Til en tjenstlig foretagen for forundt åben begravelse i Aastrup Kirke skænkes denne klokke af Sofie Amalie Sehested salig Hr Oberstleiutenant Cicinons Enkefrue til Nakkebølle Anno 1777

Apostlenes Skæbner.

1) Apostlen og Evanglisten MATHÆUS led martyrdøden i en stad i Æthiopien.

2) MARKUS blev i Ægypten slæbt rundt gennem staden Alexandaiens gader indtil han på denne måde havde udåndet sit liv

3) LUCAS blev i Grækenland hængt i et Oliventræ.

4) JOHANNES blev kastet i en kedel med sydende olie, men slap dog derpå med livet og døde senere en naturlig død i Efesus.

5) PETRUS blev korsfæstet i Rom.

6) JACOB den ældre blev halshugget i Jerusalem.

7) Jacob den yngre blev nedstyrtet fra en Tempeltinde og derefter ihjelslået med en stok.

8) PHILLIPOS blev hængt på en støtte i Hieropolis i en stad i Frygien.

9) BARTHOLOMÆUS blev levende flået i følge en grusom konges befaling

10) ANDREAS blev bundet til et kors og prædikede så længe indtil hans jordiske lidelser endte i dødsøjeblikket.

11) THOMAS døde på Koramandel kysten hvor man rendte

ham en lanse igennem livet.

12) JUDAS THADÆUS blev ihjelskudt med pile.

13) SIMON blev korsfæstet i Persien.

14) BARNABAS blev stenet af Jøderne i Saloniia.

15) PAULUS blev i Rom halshugget efter en befaling af tyranen Niras

Bodil Agertofts afskrift fra den gamle notesbog hvor hendes oldefar Michael Agertoft har skrevet de gamle gravskrifter af.

************************************************************************************

Sydfyns Tidende, Svendborg den 19. maj 1910 om branden på Enemærkegaard.

 Stor gårdbrand i Aastrup

4 heste, 5 grise og 2 kvier er indebrændt. Ejeren slemt til skade.

I går eftermiddag ved 5-tiden opstod der ild i gårdmand Lars Ditlev Petersens gård i Aastrup sogn ved Faaborg. Ilden opstod ved, at nogle gnister fra en motor fløj hen og antændte stråtaget på en af lade bygningerne. Med den blæst der var, var alle bygningerne i løbet af nogle få minutter omspændt af flammerne.

Der indebrændte 4 plage, 5 svin og 2 kvier, samt alt indboet. Alt tyendes tøj og ca. 150 kr. tilhørende en af karlene brændte ligeledes.

Ejeren kom under arbejdet med at redde køerne slemt til skade ved, at hvælvingerne i kostalden styrtede ned over ham og beskadige hans hoved slemt, ligesom han fik hænderne en del forbrændt. Han blev taget under behandling af lægerne på Nakkebølle Sanatorium, der ligger tæt ved brandstedet.

Brandsprøjter fra Faaborg, Aastrup og Vester Aaby kom, men der var intet at stille op for disse.

Bygningerne var assurerede for 22.000 kr. i den alm. Brandforsikring for landbobygninger og løsøret for 18.000 kr.

Fra samme avis:

Faaborgkredsen

Vælgermødet i Aastrup Forsamlingshus i aftes – hermed valgkredsens sidste valgmøder i denne kreds afsluttes – blev aflyst på grund af den andet sted omtalte ildebrand. Der var kun mødt 8-10 mennesker, og man blev derfor enige om intet møde at afholde.

Rs. Christoffersen udbragte et leve for et godt valg til gavn for fædrelandet og dermed måtte Aastrupene lade sig nøjes.

Afskrift i aastruparkiv.dk, 2018

**********************************