Nyt

Billedet øverst er Skovfogedhuset, Sanatorievej 24

Vi vil her bringe en tidsbegrænset historie fra sognet:

Nederst findes beretning fra sidste generalforsamling.

Aarligmarken eller Aalemarken

I (vistnok) Danmarks stednavne eller i Kristian Halds ”Vore stednavne” fra 1950 er en årligmark en mark som i fællesskabets tid en mark uden for den fælles drift, hvor den enkelte mand havde et stykke, som han kunne benytte, som han ville.

I Aastrup lå en sådan mark i den nordlige del af sognet ind mod Katterøds og Pejrups bymarker.

På videnskabernes kort omkring 1780 – 90 betegnes den som Aalemarken, andre steder benævnes området som ”Bløderne”

Den består for en stor del af våde side engarealer, der om sommeren kunne bruges til græsning og høslæt. Den gennemstrømmedes af Blødes bæk, der har sit udspring nord for Holstenshus og senere får tilstrømning gennem moserne Vester Lung og Skedes Lung

Ved Gammel Mølle hvor der før gik en vej fra Pejrup til Aastrup var der en dæmning over bækken med en kampestens karm som vandet løb igennem og kunne lukkes med et skod stigebord. Som navnet antyder var her før i tiden en vandmølle. Den blev dog nedlagt allerede omkring 1780 af ejeren af Nakkebølle. Det var en såkaldt græsmølle hvor stigbordet først måtte lukkes til oktober, når der ikke var stort mere græs at udnytte. Bækken og vinterens nedbør kunne så udnyttes til trækkraft for møllehjulet, men kun til omkring 1. maj

Så skulle der igen lukkes op så vandet kunne løbe frit, og græsset igen kunne skyde frem. Området var nemlig et af de større engarealer der fandtes i sognet, som var tilgængelig for fæstebønnerne og var derfor af stor betydning til græsning og høslæt. Der var ganske vist engene omkring Nakkebølle Fjord, men de hørte godset til. Efter udskiftningen blev området delt mellem Gl. Mølle og Højbjerggaard.

Når marken også omtales som Aalemarken kan det måske skyldes, at der især i våde somre kunne se at ål kravle de våde steder. Arthur Nielsen der ejede ejendommen matr. Nr. 2c (Pouls Gyde 24) fra 1937-2003 fortalte, at han ofte i de tidlige sommermorgner især de første år i dugvådt græs, havde set både ål og deres bugtede spor i hans eng.

Meget af arealet er stadig uopdyrket her i 2005.

Christian Dan Nielsen 2005

************************************************

Om det gamle hus på Sanatorievej 8

Af Bodil Agertoft, 2013

I det smukke hjørne i Aastrup, kaldet Dybskrog, lå der et hus i næsten 200 år. Nu er det der ikke mere. Det blev revet ned i 2006, og der er bygget et nyt hus på grunden. Der findes et fæstebrev fra 1818, hvor en ung nygift mand overtog fæstet fra en enke, hvis mand havde været skytte på Nakkebølle gods.

Fæstebrevet lyder oversat og lidt forkortet sådan:

Fæstebrev til Rasmus Petersen. Jeg Frederich Christian Warberg til Nakkebølle gør hermed vitterlig at have stædt og fæst, som jeg hermed stæder og fæster til Rasmus Petersen. Indsidder, det huus i Aastrup By, som Skytte-enken Magdalene Rasmusdatter førhen beboede og fradøde, hvilken huus med derved værende have, bemeldte Rasmus Petersen på lovlig må have, nyde, bruge og beholde i fæste på følgende vilkår:

1 At han af huset svarer alle kongelige, contributioner og påbud, såvel ordinære, som ekstraordinære, der enten nu ere eller herefter påb uden vorden.

2 Forretter i sommerhalvåret i alt 40 arbejdsdage, hvad der forlanges, på egen kost og med egne redskaber. Er med i to klapjagtdage, samt udi hørspind at forskaffe 2 pund hør eller 4 pund blår spundet årlig.

Levere til gården årligt en høne eller 2 kyllinger.

Vedligeholde bygningerne, overensstemmende med den vedtagende synsforretning som dette fæstebrev vedhæftes.

Ikke indtage indsiddere. (leje rum / værelser ud)

Og holde sig Hans Kongelige Majestæts lov og forordninger efterrettelig.

Og være mig hørig og lydig under lovens tvang og sit fæstes fortabelse.

Den anordnede ind fæstning er betalt med 400 Rigsbanksdaler.

Underskrevet, Nakkebølle 10. februar 1818. Warberg

Huset har på det gamle kort nr. 51. da der kommer matrikelnumre får det nr. 53 og det har grunden stadig. I 1834 overtog Casper Henriksen matr.nr. 53. der var nu lidt jord til, så familien kunne forsyne sig selv med naturalier. Casper Henriksen døde i 1842 og hans kone levede af den lille jordlod.

Der lå i Limmeoddebugten et lille skibsværft. De første skibe vi hører om, blev bygget i 1836 og 1837 og de kom til Svendborg og Ærøskøbing.

Fra Illumø ved Falsled kom der unge skibsbyggere. Den første var Hans Illum Petersen, som var blevet gift med en datter fra Nakkebølle Mølle. De overtog fæstet på matr. Nr. 53 i 1845. i 1849 kom bror 2 til og havde fæstet indtil 1861. her kom bror 3 til, men det var kun ganske kort tid. De var nygifte og fik hurtigt 2 sønner. Den yngste fik navnet Anton Karl og blev født i 1863. han blev en kendt mand. I 1891 åbnede han en lille forretning i Østergade i København. Den styrede han med dygtig hånd til at blive Stormagasinet Illum.

Efter Illum brødrene fæstede en krigsveteran ved navn Jacob Andersen matr. 53. han blev viet i 1866 til Marie Hansen som var 23 år gammel. Hun var fra sognet og havde en søn på 3 år. Jacob var ved giftemålet 35 år. Jacob havde en usædvanlig skæbne.

Som 18-årig blev han marinesoldat på krigsskibet Chr. D. 8. Danmark var i krig med tyskerne, den såkaldte 3-årskrig i 1848-51. skibet var godt rustet med 100 kanoner og 1000 kampdygtige soldater. Der var også lazaret til de sårede soldater og tre læger til at tage sig af dem.

Den 4. april 1848 lagde Chr. D. 8. fra kysten ved Als og sejlede ned langs Angel ud for Eckernförde Fjord. Tyskerne havde iagttaget det danske skib, og vist endda følt sig lidt underlegne. For fulde sejl løb det danske skib ind i fjorden. Uheldigvis løb de på grund. Tyskerne havde nu overtaget og fyrede deres glødende kugler ind over det store skib. Det endte med, at Chr. D. 8. brændte, og til sidst lød et øredøvende brag, og det store skib sprang i luften.  

Mange danske soldater døde, og andre blev krigsfanger. Jacob Andersen var heldig. Han blev kastet op på bredden, blev fundet af tyske soldater og blev krigsfange.

Krigen endte og Jacob kom hjem til Dybskrog. Han var på det tidspunkt forlovet med en ung pige fra Strandhuse. De nåede aldrig at blive gift, men de fik en søn som hed Ole. Jacob har været meget ansvarsfuld over for sin søn og drengens mor Maren Olsen. I årerne efter sin hjemkomst fra 3-års krigen var Jacob sømand og boede til leje hos sine forældre.

Det trak op til en ny krig i 1864. Jacob har nok haft på fornemmelsen, at an ville blive kaldt ind igen. Hvad han også blev. Han skrev et testamente til sin kæreste, hvor han overlader alt, hvad han ejer til hende, hvis han dør. Testamentet er dateret i januar 1863. Det er så uheldigt at Maren dør året efter.

Jacob opretter nu et nyt testamente til fordel til deres fælles søn Ole. Jacob skriver ”Jeg er p. t. ugift, men skulle jeg gifte mig og få andre børn skal Ole arve mig på lige linje med dem” Jacob skriver også ”Hvis jeg dør ugift, skal min søn Ole arve alt efter mig” Jeg er lige nu god for værdier for ca. 2000kr. Dette testamente er dateret september 1864

Jacob kom også hjem fra denne krig med livet i behold. År 1865 overtog han fæstet på matr. 53 fra skibsbygger Peder Hansen Pedersen Illum. Den 9. marts stod brylluppet mellem Jacob Andersen og Marie Hansen med samt din og min søn. Sammen fik de 8 børn frem til 1886. Jacob Andersen døde den 13. december 1901

Efter Jacob Andersens død havde hans enke stadig matr. 53 i fæste. Der var nu 3 tdl. Jord til. Deres ældste søn Anders Peter var da gift med en ung pige fra Møn og boede til leje hos sin mor. De fik to sønner. Efter det tredje barn døde både mor og barn. De blev begravet sammen den 25. maj 1907.

Anders Peter var landhandler og kørte bl.a. rundt i sognet og købte æg og solgte dem videre i Faaborg. Anders Peter giftede sig igen, og 20. april 1916 fik de datteren Anna Elisabeth. I 1920 døde hans mor Marie Hansen 78 år gammel. Anders Peter frikøbte nu matr. 53 af Holstenshus for 5000 kr. Anders Peter døde i 1937

Hans enke Else og datteren Anna boede der nu alene i 5 år. Anna giftede sig i 1942 med Verner Græns Jensen, født 1911 i Kirkeby. De holdt det gamle hus smukt vedlige og byggede en tilbygning. De holdt alle tre af gamle ting. Anna havde en stue, hvor der altid stod et bord fuldt opdækket med et meget gammel spisestel. Anna og Verner fik aldrig børn. De gik med stor interesse op i det øvrige sogn med dets forenings- og selskabsliv. Anna forsynede folkemindesamlingen med mange oplysninger om afdøde beboers liv og levned.

Annas mor, Else Riis, døde i 1975. Verner Græns Jensen døde i 1998. Anna boede alene på ejendommen til 2001.

Huset og matr. 53 blev solgt til fremmede. De boede der til 2006, herefter blev det gamle hus revet ned og der er bygget et nyt.

I de andre huse i Dybskrog var der store familier. Fælles for dem var de store børneflokke. En bror til Jacob Andersen var far til 14 børn. De boede meget tæt på vandet. Under stormfloden i 1872 trængte vandet op i huset, og tre af de mindste børn sejlede rundt i deres senge. De blev alle 3 dygtige kaptajner senere i livet. Rasmus blev Kaptain på Storebæltsfærgen. Kristian blev Kaptain på færger der sejlede fra Gedser og Karl har ejet et skib som sejlede meget til England, hvor han også døde. En søn af Kristian gik ned med Skoleskibet København i 1928. Måske var det Rasmus der modtog ekskejserinde Dagmar i Warnemünde, da hun som flygtning vendte hjem til Danmark.

Kilder: Folketællinger og Kirkebøger, A. D. Cohen. Krigen 1848-51

*************************************************************************************

Fyns Venstreblad skrev d. 20. januar 1937

Uhyggelig nat på Nakkebølle Fjord

To mænd frygtede hvert minut at blive skruet ned af isen.

To mænd har tilbragt en uhyggelig nat. det har været slemt at inde sne med sin bil fjernt fra nærmeste telefon, langt ude i sneørknen, det har været forfærdeligt at tilbringe natten på Storebæltsfærgerne, der kæmpede sig frem i orkanen, medens kopper og glas trillede og bølgerne rejste sig over skibene som en uro dag ved Vesterhavet. Værst har dog vistnok to mænd fra Vester Aaby haft det. De har tilbragt natten i en åben motorbåd på Nakkebølle Fjord, hvor de har været spærret inde af en mægtig isflage, der hvert øjeblik truede med at skrue dem ned.

Det var ved midnatstid de to mænd, murer Rasmus Rasmussen og arbejdsmand Hans Ludvigsen, Vester Aaby gik ud på Nakkebølle Fjord i en åben motorbåd. Ca. 400 meter fra land mødte de en vældig isflage der spærrede dem inde. De forsøgte at komme i land i en pram, men den blev også siddende fast. Så tydede de til motorbåden igen, og herfra klang i den kolde storm nat de høje råb efter hjælp ind mod land, men ingen hørte de nødstedtes råb. Så fandt de på at anbringe noget tøj på en årer og sætte ild i det, og et øjeblik lyste et svagt flammeskær på himlen, men kun et øjeblik så slukkede det og ingen så det.

De to mænd forberedte sig på natten. De hørte de knagede og bragede i isen og snefygningen der var taget til dækkede snart motorbåden og de to mænd med sne. Natten gik uden der blev bragt hjælp, og først i går morges hørte overlæge Tage Helms nødråbene fra fjorden – det var skærende råb der lød helt ind i hans arbejdsværelse på Sanatoriet. Han fik i en fart alarmeret Falck fra Svendborg, der har raketudskydningsapparat. Samtidige mobiliserede han det mandlige personale til hjælp.

To fiskere, Emil Andersen og Aage Christoffersen havde også hørt råbene og de tog ud i en pram. Medens den ene roede huggede den anden i isen foran sig og til sidst lykkede det dem at nå frem til motorbåden. De to mænd der havde tilbragt på fjorden, var yderst forkomne, men de blev bragt op på Sanatoriet hvor overlæge Helms tog sig af dem.

****************************************************************************************

Kæntringsulykke ved Svelmø i 1943

Farvandet omkring Svelmø er et smukt farvand at sejle i, men det kan hurtigt blæse op og vise tænder. Et måtte 15 elever og en lærer fra Rederiet Lauritzens Søfartsskole (Kogtved Søfartsskole) i Svendborg sande da de i august 1943 skulle ud på et to dages togt til Flensborg Fjord. De havde afsluttet 1½ måneds grundskole og skulle ud på togt for at øve signalering med morsesignaler. De skulle sejle i to åbne skoleskibe, 3 tons Kragejoller. Der var 9 elever i båden ”Læsø” og 7 elever og en lærer i båden ”Manø”

De startede fra Svendborg ved 19-tiden og da de kom til Lensskov blæste det noget mere og de måtte rebbe nogle af sejlene. Det havde hele aftenen blæst kraftigt og ved midnat i farvandet mellem Svelmø og Avernakø kom der et voldsomt uvejr med storm og regn, som i et nu kæntrede Læsø hvor de 9 elever i alderen 16-17 år var. ”Manø” var ikke længere væk end de kunne se lysene. De holdt sig ved båden, som ikke kunne synke fordi den var udstyret med lufttanke. De vidste hvor de var og efter et stykke tid besluttede fem at svømme den 1 km. Lange tur ind til Svelmø. Den første nåede ind ved 1.45-tiden. Han var godt udmattet, men løb op til Jørgen H. Jørgensens gård og bankede beboerne op og fik forklaret hvad der var sket. De fik slået alarm til Falck   Faaborg og satte selv en eftersøgning i gang langs stranden. Da var den næste kommet ind. Han blev hjulpet op på gården. Ved 3-tiden fandt de den tredje. Han stod i vand til livet ud for den store klint og var for udmattet til at komme videre. De fik ham løftet op og båret hjem og lagt i seng. De forsatte eftersøgningen og ved 5-tiden fandt de den fjerde, liggende sovende under en busk, næsten uden tøj. Også ham fik de hjem i varmen. Han var syg og blev ved ankomsten til Faaborg Sygehus opereret for tarmslyng, men hvor var de sidste fem?

De fire der blev ved båden prøvede flere gange at få den på ret køl uden held. På et tidspunkt fik en af dem krampe og de andre måtte på skift hjælpe med at holde ham oppe. Efter fem timer var de drevet forbi Svelmø og ind på stranden ved Egebjerggaard (Østergyden 40). De henvendte sig på nærmeste gård, tilhørende Erik Nielsen (Østergyden 45), men da der ikke var telefon der, måtte man op til Herluf Møller på Egebjerggaard.  Medens de ventede på ambulancen løb de frem og tilbage på stranden for at holde varmen, samtidige med at de på skift gav deres kammerat kunstigt åndedrag, men det var forgæves, han var død ved ankomsten til sygehuset.

Nu manglede den niende mand og det formodes at han var druknet i forsøget på at svømme ind til Svelmø. Han blev eftersøgt med skibe fra det sømilitære distrikt, fiskekutter fra Fjællebroen og Korshavn, samt ”Redningsfalken” fra Falck. Kyststrækningen blev også gennemgået for at se om han var drevet ind der.

Båden ”Manø” havde ingen set siden ”Læsø” kæntrede. Den blev eftersøgt hele formiddagen uden resultat. Men så kom der besked fra Skjoldnæs Fyr at de havde set et 22 fods sejlskib med unge mennesker sejle forbi med kurs mod Fynshav. Det kunne ligne ”Manø”. Et skib blev sendt ud og fik dem til at vende om og sejle tilbage til Søby.

Der kunne læreren berette, at da de mistede forbindelsen til ”Læsø” var de blevet på stedet en times tid. Da de ikke kunne finde ”Læsø” troede han at de var sejlet videre. ”Manø” sejlede derefter mod Søby, som de lå ud for natten over. Næste morgen ville de sejle videre for at finde ”Læsø”

Aviserne skrev udførligt om ulykken dagene derefter. De skrev også om uvejret der havde raset om natten med uhørt voldsomhed over Faaborgegnen, med storm og store regnmængder på kort tid. Det satte høsten i stå og der var store skader på det der endnu ikke var bjærget.

En trist historie der kostede to unge mænd livet. Nogle dage senere var der søforhør i Svendborg.

Kilde: Faaborg Folketidende og Faaborg Avis.

Jens H, 2020

*****************************************************************************

Andreas Jørgensen 75 år i 1952

Jeg fik 5 kroner for at slagte en gris.

Jeg kan lide at passe min bedrift, men bedst synes jeg om ”den blå” derude siger husmand og fisker Andreas Jørgensen, Nab, der fylder 75 år den 5. maj

Der var engang, da der ikke var noget der hed otte timers arbejdsdag, og folk ikke regnede det for noget at arbejde 12 timer af døgnets timer for at passe tre forskellige pladser, som alligevel kun indbragte en beskeden fortjeneste.

Folk var nøjsomme dengang og forstod at tage til takke med det lidt, der var – og var glade til.

En af disse flittige og arbejdsomme mennesker her fra egnen, der ikke var bange for at tage for at tage fat i lidt af hvert, fylder den 5. maj 75 år, og Sydfyns Dagblad har i den anledning aflagt en lille visit hos fødselaren – Husmand Andreas Jørgensen, Nab, der stadig ikke forstår at holde sig i ro og nyde sit otium, selv om alderen kan mærkes , og bentøjet, som han selv siger, ikke er så godt mere.

Straks, når man ankommer til Andreas Jørgensens hjem, kan man se, at her bor et menneske der kender arbejdets glæde og værdi. Dette lille sted er nykalket fra øverst til nederste, og haven og jorden omkring det er nydelig og velholdt.

Andreas Jørgensen er en stout gammel mand at se på. Han modtager mig, så snart jeg kikker indenfor, og jeg bliver straks inviteret ind i den fine stue, hvor der dufter nymalet og ny ferniseret i anledning af den forestående fødselsdag.

Fisker, landmand og slagter på en gang.

Ja, det er ikke så godt med bentøjet mere, siger Andreas Jørgensen, idet han sidder sig i stolen ved vinduet og byder mig plads ved bordet. – Hænderne er gode nok, men benene, og især det venstre vil ikke rigtig mere. Nej, da jeg var yngre var det anderledes godt. Dengang var jeg både fisker, husmand og slagter. Var det ikke lidt meget med tre pladser på en gang?  Nej, det var det såmænd ikke svarer Jørgensen, det var det ikke – Landbruget i sig selv ikke nok til at leve af, da jeg kun har 4½ td. Land, så jeg var nødt til at have mere arbejde.

Min far var fisker – Han havde en Galease – så allerede fra barn var jeg kommet til at hole af fiskerlivet. Som 15-årig begyndte jeg selv med små ruser og sparrede allerede fra begyndelsen penge sammen til min egen båd, og nu har vi – min yngste søn og jeg – ikke færre end 5 både større og mindre, og vi driver et godt bundgarnsfiskeri.

Marinesoldat på ”Helgoland”

Jeg sejlede 12 år med min far, kun afbrudt af soldatertiden. Jeg blev indkaldt i 1900 som marinesoldat og gjorde tjeneste om bord på fregatten ”Helgoland”, der mest krydsede rundt i Smålandshavet, men en enkelt gang nåede vi op til Kristiania, hvor vi var i 8 dage, og det var en stor oplevelse. Jeg var 21 år, da jeg blev indkaldt og fik højeste løn som helbefaren, nemlig 24 kr. om måneden. Helbefarende? Ja, det at være helbefaren, vil sige at have lært det hele, inden man kom ind som soldat, og det havde jeg jo hos min far, både med hensyn til at splejse, styre, osv. Under de helbefarende kom de halvbefarende, der fik 12 kr. om måneden og derunder igen lægdsrullefolkene, som kun fik 6 kr.

For mange om at ”slæbe fisken op”

Forresten synes jeg, at det er gået meget tilbage med fiskeriet, siden jeg begyndte, siger Andreas Jørgensen, der er ikke så mange fisk mere – og der er for mange om at slæbe fisken op. Landbruget? Det har jeg også passet, men det har mest været ”den blå” derude, der har interesseret mig siger den gamle fisker og husmand, medens han kikker gennem de små ruder ud over det blå vand der skimtes mellem havens æbletræer. Jeg må jo sige, at når jeg tænker på, hvad der er sket inden for landbruget gennem de sidste 75 år, så undre jeg mig tit over, hvad der vil ske i de næste75.

Hvordan med slagtervirksomheden?   Klokken 6 om morgenen stod jeg op, når jeg skulle ud og slagte, for at jeg kunne være på gården og begynde arbejdet ved daggry, og i alle de 41 år, jeg var hjemmeslagter, måtte min kone så sammen med børnene hjælpe til på bedriften. Tit var der høj sne, når jeg tog afsted om morgenen og jeg har oplevet at gå – for naturligvis måtte jeg altid gå – helt til Diernæs ved vintertid i høj sne. Det var strenge ture, når jeg skulle så vidt omkring. Betalingen?

Slagtelønnen 5 kr. pr. gris.

Uha, den var kun lille. Fire kroner for smågrisene og fem kroner for de store, så det var ikke meget det gav, i betragtning af, at man var hjemmefra hele dagen til langt ud på aftenen. Som regel slagtede jeg tre grise om dagen og fik så kosten med på gården.

Hvordan med at sidde uvirksom, efter Deres søn nu har overtaget både bedriften og fiskeriet? Sidde stille går det ikke så godt med – selv om det ikke er så let at komme omkring som i gamle dage. I de sidste dage har jeg pusset huset hele vejen rundt, inden sønnen skulde kalke det, og jeg har også malet døre og vinduer, så alt er i ordnet til fødselsdagen. Stedet her er mit fødehjem, er i øvrigt næsten 100 år gammelt, og vi har altid selv vedligeholdt det.

En stærk race.

Har andet, end Deres daglige arbejde lagt beslag på Deres tid? Nej, jo, for en snes år siden var jeg med i sognerådet, jeg tror i omtrent 4 år, men ellers har jeg haft nok at passe mit arbejde, og nu er jeg blevet for gammel. Det er i øvrigt en ret meget stærkt race jeg kommer fra. – I nærheden af os bor en fætter og en kusine til mig, som er henholdsvis 88 og 90 år gamle.

Andreas Jørgensen glæder sig meget til fødselsdagen d. 5. maj, da han skal samles med sine fire børn – en datter og tre sønner, hvoraf den yngste bor hjemme, samt hele flokken af børnebørn og venner fra nær og fjern. Blandt fødselsdag gæsterne er også et feriebarn, som hans forældre havde første gang i 1900 og som troligt har holdt forbindelsen med sit feriehjem vedlige gennem årerne.

Husmand Andreas Jørgensen er trods de 75 år en livlig gammel mand som interesseret følger med i tidens begivenheder.

………………………………………………………………………………………………………………………………………

Generalforsamling d. 3. marts 2020 i Aastrup forsamlingshus

Atter i år var der et pænt fremmøde til vores generalforsamling. Det er vi glade for.

Pkt. 1: Velkomst ved formanden.

Ruth Balksbjerg byder os alle velkommen.

Det er en meget speciel situation for Ruth, da hun netop samme dag har mistet sin mand, Hans Beauschau. Hans har gennem flere år været et aktivt bestyrelsesmedlem i Aastrup Folkemindesamling, lige indtil sygdom ramte og han ikke længere kunne deltage i arkivet. Hans var dog stadig meget interesseret i vores arbejde.

Vi mindedes Hans ved at holde et minuts stilhed.

Dernæst sang vi: Det haver så nyligen regnet.

Pkt. 2: Valg af dirigent.

Tonny B. Sørensen modtog valget og ledte os gennem aftenens punkter på bedste vis.

Pkt. 3: Årsberetning ved formanden.

Ruth Balksbjerg fortæller om årets gang og arbejdet i arkivet.

Vi har stadig stigende medlemstal og der er stor interesse for vort arbejde.

Vores årlige historiske tur, som i 2019 gik til Nakkebølle Fjord, havde et fænomenalt fremmøde, i omegnen af 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi modtager fortsat mange fotos og arkivalier.

Årsberetningen godkendes. Se årsberetning.

 Pkt. 4: Revideret regnskab ved kasseren.

Jens Haastrup gennemgår årsregnskabet. Der er i 2019 et lille underskud på 1498,34 kr., som skyldes nyanskaffelser og stigende gebyrer.

Regnskabet godkendes.

 Pkt. 5: Indkomne forslag.

Da der ikke er nogen forslag, går vi hurtigt videre til næste punkt.

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent.

Der er enighed om at det forbliver uændret.

Enkeltmedlemskab: 50 kr, Hustand: 100 kr.

Pkt. 7:Valg.

                 a: 2 bestyrelsesmedlemmer

på valg: Jens Haastrup og Finn Christoffersen

Begge modtager genvalg. Stor tak for det.

b: 2 suppleanter

Jette Møller Sørensen ønsker at udtræde pga. arbejde og tidsnød.

Marianne Malmos vil fortsætte, hvis ingen andre melder sig.

I stedet modtager Tonny B. Sørensen og Kurt Pedersen valg.

En stor tak til dem.

                  c: 2 revisorer + 1 suppleant

                 Henrik Malmos og Elise Søndermark fortsætter.

Peder Marschall fortsætter som suppleant.

Også en stor tak til dem.

 Pkt. 8: Evt.

Hans Frost kommer med et forslag om, at der skulle/ burde opsættes et informationsskilt ved Bystævnet. Det må vi arbejde videre med.

Finn har en lille appetitvækker omkring Historisk tur.

Tonny B. Sørensen takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

Dernæst var Folkemindesamlingen i år vært med kaffe, the, boller med pålæg og dejlig kringle. Der var som vanligt en hyggelig snak omkring bordet.

Efter kaffen havde vi den store fornøjelse af en meget oplagt Alex V. Nielsen, som fortalte om trolddom og hekseri. En uhyggelig og grum del af vor historie, som han havde lavet en hel del research omkring.

Bl. a. var han rundt om Christence Kruckow, en lavadelig frøken, født på Årslevgaard ved Nyborg, som kom i huset hos Berte Friis og Ejler Brockenhuus på Nakkebølle Slot. Imidlertid døde Berte Friis og den unge Christence havde nok set sig som den kommende frue på Nakkebølle, men sådan skulle det ikke gå. Ejler giftede sig i stedet med den unge Anne Bille. Anne Bille fødte i de efterfølgende år 15 børn som enten var dødfødte eller døde kort tid efter fødslen. 2 tjenestekvinder blev beskyldt og senere brændt på bålet for denne ulykke. Sagnet siger, at de selvsamme kvinder beskyldte Christence for at være bagmanden. Hun undgik dog bålet, men blev senere halshugget ( hun var dog af adelsslægt ) under befaling af kong Christian d. 4.

En spændende aften var det.

Tak til Alex V. Nielsen.

Referent Lena Pedersen

************************************************************

Årsberetning  2019, Aastrup Folkemindesamlings generalforsamling d. 3/3 2020

Traditionen tro blev vores generalforsamling først på året (20/2) afholdt i Aastrup Forsamlingshus. Der var genvalg til alle og pænt fremmøde.

Ved generalforsamlingen fortalte Peter Marschall om sit liv og sine mange opfindelser, som begyndte med hundekraven, der nok er bekendt for de fleste og kendt over hele verden.

Vi har vores velbesøgte hjemmeside, er på Facebook, har en side i hver udgivelse af Bøgebladet. Vi bidrager også til Ugeavisens ”Et kig i arkivet”. Desuden deltager vi i den årlige Bøgebjergmesse i marts. Alt sammen for at vise, at vi er aktive og gerne tager mod nye medlemmer og arkivalier. Vores medlemstal i 2019 var 124.

Vi modtager mange fotos og arkivalier. Tit låner vi kun materialet og skanner det. Således har vi arbejdet med nogle slægtsmapper, som har imponeret os med det omfattende og gennemførte arbejde, der er lagt deri. Vi har også i 2019 modtaget nogle gode gaver fra Sanatoriet, et stort kort og forskellige protokoller.

Den 26. maj gik vores historiske tur til Nakkebølle Fjord. Her var ”Skovfogedhuset” vores udgangspunkt, og herfra blev vi guidet af Finn Christoffersen og Hans Frost. De har hver især en særlig viden og interesse for området omkring Nakkebølle Fjord. Her ligger gemt en righoldig og spændende kulturarv. Voldstedet på Herregårdsholmen er den dag i dag et synligt bevis. Der var stor interesse for vores tur, som talte ca. 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi har fundet det uhensigtsmæssigt, at vores arkivleder hver gang skulle medbringe sin private computer, derfor har vi med hjælp fra Udviklingspuljen fået anskaffet en ny bærbar computer. Vi har også haft brug for at købe ny forsyning af arkivmateriale.

For nylig har vi haft besøg af Nationalmuseet, som er i gang med at ajourføre oplysninger om de danske kirker til en ny omfattende udgivelse. De gennemså vores materiale om Aastrup kirke og fik en del kopier med fra os.

Faaborg- Midtfyn Kommune har bidraget med midler til at fejre genforeningen med Sønderjylland. I den anledning arbejdes der på udgivelse af en bog, hvor alle kommunens arkiver er inviteret til at bidrage med en artikel. Jens har fundet noget lokalt materiale og indsendt en artikel til denne bogudgivelse.

Den 15. marts deltager vi igen med en stand på Bøgebjergmessen. Planlægningen af den historiske tur i juni er også godt i gang.

Vores åbningstid ligger forsat i vores arbejdstid i arkivet. Det betyder, at vi nu og indtil engang i foråret har åbent hver torsdag kl. 13.30 – 16.30.

Ruth Balksbjerg (formand)

*******************************************************************************