Nyt

Billedet øverst er Skovfogedhuset, Sanatorievej 24

Vi vil her bringe en tidsbegrænset historie fra sognet:

Nederst findes beretning fra sidste generalforsamling.

Hilleborg Larsdatter

Af Bodil Agertoft, 1999

Forfatteren beretter om en ikke almindelig kvindeskæbne fra Aastrup. På grund af sygdom nåede hun kun at blive 34 år gammel. På trods af tabet af sin mor allerede som barn nåede hun at opleve både kærlighed og omsorg fra fremmede mennesker i sognet.

Når et lille barn bliver døbt henvender præsten sig efter dåben til fadderne og gør dem opmærksom på hvilke forpligtelser de har påtaget sig overfor dette barn. Det er vist ikke så mange der i vores dage tænker nærmere over det ansvar de påtager sig. Om fadderne i gamle dage var mere ansvarsbevidste er der ingen særlig bevis for. Ifølge folketællingerne er langt de fleste, der blev født af enlige mødre, eller hvis mødre døde i barselseng og faderen ikke magtede at klare et mindre barn, sat i pleje hos en veletableret familie, ofte var der mange børn i forvejen.

Ved gennemgang af folketællingerne og kirkebøgerne var det meget sjældent fordi barnets fadder eller gudmor, at barnet netop blev anbragt der.

En lille pige der blev født i 1739 mistede sin mor. Hendes far var gift anden gang og havde i forvejen 7 børn. Denne lille pige fik ved dåben det klingende navn Hilleborg Larsdatter. Hun var også så heldig, at en af hendes faddere tog hende med hjem til sig og betragtede hende som sit eget barn.

Denne fadder hed Poul Hansen Ellegaard. Han boede med sin kone Johanne Pedersdatter i udkanten af Aastrup by. Hilleborgs forældre og Poul Hansen var ikke i familie, de har måske været nære bekendte eller naboer. Helt præcis hvornår Hilleborg fik fast ophold hos Poul Ellegaard vides ikke, men hun har gået i skole derfra, og som fadder har han sikret sig at hun blev bekendt med den kristne tro. Hun var ganske sikkert også med sine plejeforældre i kirke ved enhver lejlighed. Det fremgår af kirkebogen at Poul Ellegaard ofte stod fadder ved barnedåb. Poul Ellegaard og Johanne Pedersdatter havde en søn sammen. Johanne havde i forvejen 2 sønner. Hun var enke da hun blev gift med Poul.

Der er ikke tvivl om, at lille Hilleborg har haft en lykkelig barndom hos familien. At hun har haft omgang med sine hel- og halvsøskende er også ganske sikkert. Hilleborg eneste søster er 14 år ældre. Hun bliver gift med Thomas Sørensen og de bor i Aastrup. I året 1755 får de en lille pige som får navnet Hilleborg.

Den 30. april 1757 gifter Hilleborgs plejebroder Berthel Poulsen Ellegaard sig med Karen Hansdatter. de får en lille søn 1759, han får navnet Poul, og Hilleborg Larsdatter er en af fadderne. Heraf kan man vel slutte at Hilleborg, der nu er 20 år gammel og stadig opholder sig hos Ellegaardfamilien, er at betragte som en del af familien.

I 1767 er Hilleborgs fosterfader nu 69 år gammel. Hans kone er 8 år ældre. De overdrager fæstet af deres gård til sønnen Berthel og bliver boende hos søn og svigerdatter som aftægtsfolk. Samtidig med at gården overdrages skriver Poul Hansen Ellegaard et testamente til fordel for deres plejedatter: ”Jeg underskrevne Poul Hansen Ellegaard tilstår og herved vitterliggør at jeg af egen fri vilje, og velberådt haver givet og bortskænket til en pige, som jeg fra barndom at haver opfødt, ved navn Hilleborg Larsdatter. Dette efterskreven, først en forsvarlig seng med tilbehør, som fornævnte pige allerede i hænde have. For det andet haver og tilsiger jeg, at dersom det er guds behagelige vilje, at fornævnte pige lever og skal udi ægteskab. Da at gøre hende fri trolovelse og bryllup med 80 personer, siger firsindstyve personer. For det tredje lover jeg at give hende en ko der er vurderet for 6 Rd. Og dersom det behager gud at bortkaldes mig ved døden før førstnævnte pige kommer udi ægteskab. Da skal min søn Berthel Poulsen være pligtig at holde og efterkomme hvad jeg under min hånd har lovet fornævnte pige ikun hun og opholder sig” Aastrup 6. september 1767. Poul Hansen Ellegaard — Berthel Poulsen Ellegaard   

Hilleborg har tilsyneladende ikke haft travlt med at stifte hjem. Hun tjener nu hos sin plejebror, hvor der efterhånden kommer børn.

Den 30. december 1771 dør Poul Hansen Ellegaard. Der møder i stervboen de forskellige ved sådan lejlighed tilskikkede mænd. Vurderingsmænd til at vurdere og registrere boet, også en lagsværge for enken Johanne Pedersdatter. Da der kun er deres eneste søn og enken der skal dele er det forholdsvis nemt skifte. Berthel Ellegaard gør opmærksom på at hans far har tilskrevet pigen Hilleborg en arv. En fuld opredt seng har hun allerede modtaget. Dernæst er der en ko, som endnu ikke er vurderet, men som Hilleborg er ret fornøjet med. Den bliver under hendes husbonds ansvar til mikkelsdag 1772, da modtager Hilleborg den til egen nytte og fordel. Også de lovede bryllups- og trolovelsesfestligheder bliver lovet overholdt. ”dersom det er guds vilje hun skal ud i ægtestand” Dette løfte bliver vurderet til 50 Rd.

Året efter, i december dør enken Johanne Pedersdatter. Sønnen sørger for en kristelig begravelse, og da hun ikke efterlader sig noget udover hvad begravelsen koster, modtager hendes to sønner fra 1. ægteskab ingen arv.

I 1772 var der flere koppedødsfald bland helt små børn i Aastrup. Om det er kopper der er tale om, da der er er en grasserende sygdom i sognet 1773, hvor flere midaldrende mennesker døde efter kort tids sygdom, er ikke bekræftet. I nabosognene er der også tale om usædvanlige mange dødsfald. Koppevaccination blev først tvunget i 1810, så muligheden foreligger.

Hilleborg blev syg i foråret 1773. hun bliver efter nogen tid klar over, at hun måske aldrig bliver rask. Det må have været en svær beslutning at tage for en ung pige på 34 år, at sende bud efter den behørige øvrighed og få skrevet sit testamente. Der kommer to mænd til hendes sygeseng og de skriver følgende: ”Eftersom nærværende fruentimmer Hilleborg Larsdatter er syg og tænker i denne sin svaghed ved døden at afgå. Så har hun fundet for godt endnu i sin livstid at uddele til sine efterladte arvinger sin kiste og gangklæder, hvilket med hendes vilje bliver sat under forsegling. Desuden har hun en seng med alt tilbehør, og en ko som det høje herskab har modtaget for 16 Rd. I rede penge har hun til gode hos Berthel Poulsen hvor hun tjener, 3 Rd. 2 sk. Hos Niels Pedersen i Aastrup 1 Rd. 2 sk. Og så har hun et hvidt røgtet får med lam, og to tinfade med hendes navn på. Overnævnte seng med tilbehør, og en ko vurderet til 16 Rd., giver bemeldte Hilleborg Larsdatter til deling til det høje herskab fru oberst lieutnant Cicignong på Nakkebølle og sin sjælesørger hr. Møller i Aabye”. 

Dette er placeret og forrettet i overværelse af to tiltagende mænd, nemlig Niels Andersen og Rasmus Pedersen.

De øvrige arvinger er følgende: Hans Larsen (bor i Diernæs) Jørgen Larsen (bor i Ny Hauge) Lars Larsen (bor i Ålemark) Henrik Larsen og Frederik (bor i Stenstrup) Mads Larsen (i V. Skerninge) og søsteren Maren Larsdatter gift med Thomas Sørensen i Aastrup.

Om hendes død indført i kirkebogen står at læse: Hilleborg Larsdatter som tjente i Ellegaard døde 29. maj 1773 af den grasserende sygdom, 34 år gammel.

Dette er en sandfærdig solstrålehistorie om en lille pige der tidligt mistede sin mor, men alligevel i sit korte liv oplever så megen omsorg og kærlighed fra fremmede mennesker. Historien gemmer sig imellem gamle gule blade, nedskrevet med sirlige krøllede bogstaver i skifteprotokollen fra Nakkebølle gods for mere end 225 år siden.

Til almindelig oplysning kan det tilføjes, at den ”Ellegaard” der her er tale om er et gårdsted i Pejrup. Berthel Poulsen og Karen Hansdatter, som Hilleborg tjente hos da hun døde, fik mange børn. I kirkebogen, hvor fødslerne er indført, står der f.eks. ved en af døtrenes fødsel: født 8. april 1770 kl. 6 om morgenen Kirsten, datter af Berthel Poulsen Ellegaard, gårdsted i Pejrup og Karen Hansdatter Kragh. Døbt hjemme 9. april. Fremstillet i Kirken 6.-6.1770 båret af degnemadammen. Og så faddernes navne.

En datter Johanne født 1776 bliver gift og kommer til at bo på ”Værnehøjgaard” i Aastrup. Hendes mand er med ved lodtrækningen i 1822, han dør tidligt og Johanne sidder enke på gården i mange år. Datteren Kirsten bliver i 1802 gift med en bondesøn fra Aastrup, de fæster en gård i V. Aaby. Det er den gård der senere bliver udflyttet og får navnet Adamslyst i V. Aaby. Denne Kirsten bliver min oldefars mor. Hun kommer dog aldrig med til ”Adamslyst” da hun dør 49 år gammel.

***********************************************************************************

 Vindmøllerne på Gamskærgaard og Holbrogaard.

På bakken ved Gamskærgaard i Aastrup blev der opført en vindmølle i 1891.Den blev første gang taget i brug d. 27.-1.-1892. Den havde et vingefang på 14 alen og malede korn, den var i brug indtil nyere teknik konkurrerede den ud i 1950-erne.

Den blev opført af Søren Andersen der havde overtaget Gamskærgaard i 1887. Oprindelig var den spåntækket, men senere blev den beklædt med metalplader.

Under 2. verdenskrig fandt der en luftkamp sted den 1. oktober 1944 da en engelsk maskine blev forfulgt af et par tyske. Møllen blev ramt af 24 projektiler mest i den østlige side fra tungt maskingeværer. De ramte også skorstenen på det nærliggende forsamlingshus og i skolen måtte førstelærerfamilien i hast forlade kaffebordet og søge tilflugt under bordet.

Da møllen ikke blev brugt mere blev den i juni 1956 flyttet til Marslev og i 1968 kom den til Marius Pedersen, Ferritslev, hvor han opførte den ved sit firma. Han opførte et Møllehus under møllen og forsynede den med en svigstilling (mølleomgang under vingerne) så den kom til af fremstå noget højere.

På møllen malede han grahamsmel til eget brug Han var meget interesseret i møller og inden sin død i 1985 oprettede han en fond der havde til formål at vedligeholde gamle møller. Det gjaldt også hans egen mølle der fik nye vinger i 1993. Møllen stod der til 2006 hvor den blev revet ned. Han havde også en vandmølle i sin have.

Der har også stået en vindmølle på Holbrogaard, Nabgyden 10, Den var opført i et fællesskab mellem Strandly og Holbrogaard omkring 1900. Den var placeret vest for Holbrogaard, i skellet mellem de to gårde. Den havde et vingefang på 18 alen og skulle fungere som trækkraft for en kværn, som var det eneste den kunne bruges til. Den var i brug til omkring 1920 hvor der blev indlagt elektricitet til ejendommene. Den blev revet ned 1922. Fundamentet der var af kampesten lå der i 50 år indtil markerne blev lagt sammen.

Kilde: Beretninger, billeder og avisudklip i arkivet.

 

Kæntringsulykke ved Svelmø i 1943

Farvandet omkring Svelmø er et smukt farvand at sejle i, men det kan hurtigt blæse op og vise tænder. Et måtte 15 elever og en lærer fra Rederiet Lauritzens Søfartsskole (Kogtved Søfartsskole) i Svendborg sande da de i august 1943 skulle ud på et to dages togt til Flensborg Fjord. De havde afsluttet 1½ måneds grundskole og skulle ud på togt for at øve signalering med morsesignaler. De skulle sejle i to åbne skoleskibe, 3 tons Kragejoller. Der var 9 elever i båden ”Læsø” og 7 elever og en lærer i båden ”Manø”

De startede fra Svendborg ved 19-tiden og da de kom til Lensskov blæste det noget mere og de måtte rebbe nogle af sejlene. Det havde hele aftenen blæst kraftigt og ved midnat i farvandet mellem Svelmø og Avernakø kom der et voldsomt uvejr med storm og regn, som i et nu kæntrede Læsø hvor de 9 elever i alderen 16-17 år var. ”Manø” var ikke længere væk end de kunne se lysene. De holdt sig ved båden, som ikke kunne synke fordi den var udstyret med lufttanke. De vidste hvor de var og efter et stykke tid besluttede fem at svømme den 1 km. Lange tur ind til Svelmø. Den første nåede ind ved 1.45-tiden. Han var godt udmattet, men løb op til Jørgen H. Jørgensens gård og bankede beboerne op og fik forklaret hvad der var sket. De fik slået alarm til Falck   Faaborg og satte selv en eftersøgning i gang langs stranden. Da var den næste kommet ind. Han blev hjulpet op på gården. Ved 3-tiden fandt de den tredje. Han stod i vand til livet ud for den store klint og var for udmattet til at komme videre. De fik ham løftet op og båret hjem og lagt i seng. De forsatte eftersøgningen og ved 5-tiden fandt de den fjerde, liggende sovende under en busk, næsten uden tøj. Også ham fik de hjem i varmen. Han var syg og blev ved ankomsten til Faaborg Sygehus opereret for tarmslyng, men hvor var de sidste fem?

De fire der blev ved båden prøvede flere gange at få den på ret køl uden held. På et tidspunkt fik en af dem krampe og de andre måtte på skift hjælpe med at holde ham oppe. Efter fem timer var de drevet forbi Svelmø og ind på stranden ved Egebjerggaard (Østergyden 40). De henvendte sig på nærmeste gård, tilhørende Erik Nielsen (Østergyden 45), men da der ikke var telefon der, måtte man op til Herluf Møller på Egebjerggaard.  Medens de ventede på ambulancen løb de frem og tilbage på stranden for at holde varmen, samtidige med at de på skift gav deres kammerat kunstigt åndedrag, men det var forgæves, han var død ved ankomsten til sygehuset.

Nu manglede den niende mand og det formodes at han var druknet i forsøget på at svømme ind til Svelmø. Han blev eftersøgt med skibe fra det sømilitære distrikt, fiskekutter fra Fjællebroen og Korshavn, samt ”Redningsfalken” fra Falck. Kyststrækningen blev også gennemgået for at se om han var drevet ind der.

Båden ”Manø” havde ingen set siden ”Læsø” kæntrede. Den blev eftersøgt hele formiddagen uden resultat. Men så kom der besked fra Skjoldnæs Fyr at de havde set et 22 fods sejlskib med unge mennesker sejle forbi med kurs mod Fynshav. Det kunne ligne ”Manø”. Et skib blev sendt ud og fik dem til at vende om og sejle tilbage til Søby.

Der kunne læreren berette, at da de mistede forbindelsen til ”Læsø” var de blevet på stedet en times tid. Da de ikke kunne finde ”Læsø” troede han at de var sejlet videre. ”Manø” sejlede derefter mod Søby, som de lå ud for natten over. Næste morgen ville de sejle videre for at finde ”Læsø”

Aviserne skrev udførligt om ulykken dagene derefter. De skrev også om uvejret der havde raset om natten med uhørt voldsomhed over Faaborgegnen, med storm og store regnmængder på kort tid. Det satte høsten i stå og der var store skader på det der endnu ikke var bjærget.

En trist historie der kostede to unge mænd livet. Nogle dage senere var der søforhør i Svendborg.

Kilde: Faaborg Folketidende og Faaborg Avis.

Jens H, 2020

………………………………………………………………………………………………………………………………………

Generalforsamling d. 3. marts 2020 i Aastrup forsamlingshus

Atter i år var der et pænt fremmøde til vores generalforsamling. Det er vi glade for.

Pkt. 1: Velkomst ved formanden.

Ruth Balksbjerg byder os alle velkommen.

Det er en meget speciel situation for Ruth, da hun netop samme dag har mistet sin mand, Hans Beauschau. Hans har gennem flere år været et aktivt bestyrelsesmedlem i Aastrup Folkemindesamling, lige indtil sygdom ramte og han ikke længere kunne deltage i arkivet. Hans var dog stadig meget interesseret i vores arbejde.

Vi mindedes Hans ved at holde et minuts stilhed.

Dernæst sang vi: Det haver så nyligen regnet.

Pkt. 2: Valg af dirigent.

Tonny B. Sørensen modtog valget og ledte os gennem aftenens punkter på bedste vis.

Pkt. 3: Årsberetning ved formanden.

Ruth Balksbjerg fortæller om årets gang og arbejdet i arkivet.

Vi har stadig stigende medlemstal og der er stor interesse for vort arbejde.

Vores årlige historiske tur, som i 2019 gik til Nakkebølle Fjord, havde et fænomenalt fremmøde, i omegnen af 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi modtager fortsat mange fotos og arkivalier.

Årsberetningen godkendes. Se årsberetning.

 Pkt. 4: Revideret regnskab ved kasseren.

Jens Haastrup gennemgår årsregnskabet. Der er i 2019 et lille underskud på 1498,34 kr., som skyldes nyanskaffelser og stigende gebyrer.

Regnskabet godkendes.

 Pkt. 5: Indkomne forslag.

Da der ikke er nogen forslag, går vi hurtigt videre til næste punkt.

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent.

Der er enighed om at det forbliver uændret.

Enkeltmedlemskab: 50 kr, Hustand: 100 kr.

Pkt. 7:Valg.

                 a: 2 bestyrelsesmedlemmer

på valg: Jens Haastrup og Finn Christoffersen

Begge modtager genvalg. Stor tak for det.

b: 2 suppleanter

Jette Møller Sørensen ønsker at udtræde pga. arbejde og tidsnød.

Marianne Malmos vil fortsætte, hvis ingen andre melder sig.

I stedet modtager Tonny B. Sørensen og Kurt Pedersen valg.

En stor tak til dem.

                  c: 2 revisorer + 1 suppleant

                 Henrik Malmos og Elise Søndermark fortsætter.

Peder Marschall fortsætter som suppleant.

Også en stor tak til dem.

 Pkt. 8: Evt.

Hans Frost kommer med et forslag om, at der skulle/ burde opsættes et informationsskilt ved Bystævnet. Det må vi arbejde videre med.

Finn har en lille appetitvækker omkring Historisk tur.

Tonny B. Sørensen takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

Dernæst var Folkemindesamlingen i år vært med kaffe, the, boller med pålæg og dejlig kringle. Der var som vanligt en hyggelig snak omkring bordet.

Efter kaffen havde vi den store fornøjelse af en meget oplagt Alex V. Nielsen, som fortalte om trolddom og hekseri. En uhyggelig og grum del af vor historie, som han havde lavet en hel del research omkring.

Bl. a. var han rundt om Christence Kruckow, en lavadelig frøken, født på Årslevgaard ved Nyborg, som kom i huset hos Berte Friis og Ejler Brockenhuus på Nakkebølle Slot. Imidlertid døde Berte Friis og den unge Christence havde nok set sig som den kommende frue på Nakkebølle, men sådan skulle det ikke gå. Ejler giftede sig i stedet med den unge Anne Bille. Anne Bille fødte i de efterfølgende år 15 børn som enten var dødfødte eller døde kort tid efter fødslen. 2 tjenestekvinder blev beskyldt og senere brændt på bålet for denne ulykke. Sagnet siger, at de selvsamme kvinder beskyldte Christence for at være bagmanden. Hun undgik dog bålet, men blev senere halshugget ( hun var dog af adelsslægt ) under befaling af kong Christian d. 4.

En spændende aften var det.

Tak til Alex V. Nielsen.

Referent Lena Pedersen

************************************************************

Årsberetning  2019, Aastrup Folkemindesamlings generalforsamling d. 3/3 2020

Traditionen tro blev vores generalforsamling først på året (20/2) afholdt i Aastrup Forsamlingshus. Der var genvalg til alle og pænt fremmøde.

Ved generalforsamlingen fortalte Peter Marschall om sit liv og sine mange opfindelser, som begyndte med hundekraven, der nok er bekendt for de fleste og kendt over hele verden.

Vi har vores velbesøgte hjemmeside, er på Facebook, har en side i hver udgivelse af Bøgebladet. Vi bidrager også til Ugeavisens ”Et kig i arkivet”. Desuden deltager vi i den årlige Bøgebjergmesse i marts. Alt sammen for at vise, at vi er aktive og gerne tager mod nye medlemmer og arkivalier. Vores medlemstal i 2019 var 124.

Vi modtager mange fotos og arkivalier. Tit låner vi kun materialet og skanner det. Således har vi arbejdet med nogle slægtsmapper, som har imponeret os med det omfattende og gennemførte arbejde, der er lagt deri. Vi har også i 2019 modtaget nogle gode gaver fra Sanatoriet, et stort kort og forskellige protokoller.

Den 26. maj gik vores historiske tur til Nakkebølle Fjord. Her var ”Skovfogedhuset” vores udgangspunkt, og herfra blev vi guidet af Finn Christoffersen og Hans Frost. De har hver især en særlig viden og interesse for området omkring Nakkebølle Fjord. Her ligger gemt en righoldig og spændende kulturarv. Voldstedet på Herregårdsholmen er den dag i dag et synligt bevis. Der var stor interesse for vores tur, som talte ca. 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi har fundet det uhensigtsmæssigt, at vores arkivleder hver gang skulle medbringe sin private computer, derfor har vi med hjælp fra Udviklingspuljen fået anskaffet en ny bærbar computer. Vi har også haft brug for at købe ny forsyning af arkivmateriale.

For nylig har vi haft besøg af Nationalmuseet, som er i gang med at ajourføre oplysninger om de danske kirker til en ny omfattende udgivelse. De gennemså vores materiale om Aastrup kirke og fik en del kopier med fra os.

Faaborg- Midtfyn Kommune har bidraget med midler til at fejre genforeningen med Sønderjylland. I den anledning arbejdes der på udgivelse af en bog, hvor alle kommunens arkiver er inviteret til at bidrage med en artikel. Jens har fundet noget lokalt materiale og indsendt en artikel til denne bogudgivelse.

Den 15. marts deltager vi igen med en stand på Bøgebjergmessen. Planlægningen af den historiske tur i juni er også godt i gang.

Vores åbningstid ligger forsat i vores arbejdstid i arkivet. Det betyder, at vi nu og indtil engang i foråret har åbent hver torsdag kl. 13.30 – 16.30.

Ruth Balksbjerg (formand)

*******************************************************************************