Nyt

Billedet øverst er Skovfogedhuset, Sanatorievej 24

Vi vil her bringe en tidsbegrænset historie fra sognet samt referater fra de seneste generalforsamlinger nederst.

Vejrhanen på Aastrup Kirke – opsat den 31. juli 2000 – er det sidste arbejde, som smedemester Robert Linnebjerg, Aastrup udførte i denne verden. Desværre nåede han ikke selv at se den på Kirketårnet, da han døde 13. juli 2000.

Om dette sagde præsten Ole Buhl så smukt ved Roberts begravelse:

”Tænkt at sætte sig et minde, et eftermæle, som folk skal kikke OP for at se – og som vil blive set dagligt af hele sognet”.

ÆRET VÆRE SMEDEMESTER ROBERT LINNEBJERGS MINDE.

Gyrit og Svend Erik Linnebjerg 2022

*************************************************************************

Fra Holstenshus godsarkiv

År 1822 den 7. september er Landvæsenskommissionen for Svendborg Amt mødt i Aastrup Bye for at foretage en landvæsensforretning i anledning af denne bys udskiftning, hvor der blev fremlagt Hr. Proprietær van Deurs requistion til Amtets indkaldelse til landvæsenskommissærerne under nr. 2 og 3.

Landinspektør Rasmussen fremlagde kortet over Aastrup bys jorder tilligemed taksationen, hvorefter blev tilbageleveret med kommissionens påtegning. Så fremlagde han et kort in duple og beregning af et magelæg af ufrie jorder i Dius Krog (Dybskrog)  

I henseende til skolejorden, da erklærede skolelæreren (Willads Agertoft) der her var tilstede, at han med samme var fornøjet og i alle dele fuldført efter den plan, som ved forrige kommissionsmøde er afhandlet overensstemmende med anordningerne. Dertil tilføjede skolelæreren at han nu for tiden har så indskrænket en bolig, han da så vidt muligt måtte blive udflyttet på skolelodden, hvilket hr. van Deurs som skolens største lodsejer lovede skulle ske når de halve gårde være udflyttede og muligt forinden.  

I henseende til Kirkegårdens udvidelse, hvorom på sidste møde har været ventileret, da fandt kommissionen ved at tage den nuværende degnebolig og haugepladsen i øjesyn at kunne være tilstrækkelig til kirkegårdens udvidelse.

I henseende til det skete magelæg af de under hovedgården brugte jorde, da erklærede samtlige beboere og godsejeren intet at have imod samme at erindre

I henseende til hegnet bliver at forholde sig efter forordningen af 23. april 1781 pag.7, hvortil blev antaget landinspektør Rasmussen, som derfor erholder pr. tønde Hartkorn 4 Mark )132 øre) 

I henseende til vejene da bliver først landevejen fra Svendborg til Faaborg. 2. Vejen langs hovmarkerne til Svelmø (Østergyden), 3. Vejen midt over marken forbi skolelodden til Eskemosehaver og 4. Vejen østen for Vesterlong til Nabhauger (Nabgyden), hvilke alle indhegnes på begge sider. De øvrige veje bliver ikke indhegnet, hegnet ved stranden fra den vestlige ende af tyreengen (kaldet tyremålene) til sepager skal ordentlig hegnes og de øvrige bliver at stænge imellem mand og mand og godtgøres for en favn stængel tre favne jordhegne. Mark og skelhegnene indtages under den til mindelige deling. Hegnet ved den jord som er indlagt til hovedgården flyttes ud af ejeren og sættes i skellet. Det blev vedtaget, at hegnet om lodderne skal være opført til første maj 1825 og stenene i de gamle gærder tilfalder de nuværende ejere og skal være bortført inden samme tid hegnet skal være rejst.

Vejene betræffende da skal samme være istandsat til 1. maj 1826, og må ingen gamle aflægges forinden de nye veje er istandsatte. I henseende til vejenes bredde da bliver landevejen på 20 alens bredde, den lange langs hovmarken bliver 14, og de øvrige 2 på 12, og herfra rages 2 alen fra vejen og 2 fra lodden på begge sider til hegn. Af mindre veje bliver:

A: en vej gennem lod 2 (Enemærkegaard) for de 3 huslodder i Dius krog (Dybskrog) på 6 alens bredde.

B: en vej i nordre skel i lod 4 (Egebjerggaard)

C: en ditto ved nordre skel over 14-15 og 16 (Eskemosegaard, Damgaard og Nabgaard)

D: 1 ditto over et hjørne af lodden nr. 14 (Eskemosegaard) i den søndre ende og over skovlodderne nr. 12-5-13-18-7 og 19 (dvs. Eskemosehaverne)

E: en ditto til stranden over lodden nr. 17 (Mosegaard)

F: en ditto til skovlodden nr. 20 og 11 over lodden nr. 27 (Mosehavegaard, der dengang lå nord for landevejen).

G: en ditto til skovlodden 8 og 9 over lodden nr. 26 (Skovshøjgaard vest skel)

Af gangstier bliver at udlægge ved nordre skel i lodden nr. 18. og går over lodden nr. 18 og går over lodden nr. 12 sønden for skolelodden. Den gamle vej fra byen til Katterød aflægges mod at en gangsti vedligeholdes samme sted. (Præstehøjgaard og Gamskærgaard)

I henseende til grusgrave da udlægges en ved landevejen i lod nr. 9 på 14.000 kvadratalen, en ditto i skellet på lod 19 og 20 på 14.000 kvadratalen, en ditto på lodden nr. 4 på Egebjerg, også på 14.000 kvadratalen og en ditto i huslodden nr. 30 i Katterødskel på 7.000 kvadratalen, og bemærkes, at de grusgrave, som ikke er beliggende ved vejene skal få veje dertil over de nævnte lodder.

I henseende til tørvemålene da er enhver tildelt sin lod med fornøden vej. Lergravene ved Gammel Møllegaard bliver til almindelig brug, indtil udskiftninger er tilendebragt.

Gærdselsskoven betræffende, da de må benyttes til andet end gærdselshugst. Blødehauger forbeholder ejeren til fredskov.  

Frugttræerne og haugepladser angående da blev vedtaget, at de træer der kan bortflyttes, modtager den gamle ejer uden betaling, derimod de, som ikke kan bortflyttes uden skade for træerne, imod en af uvildige mænd bestemt erstatning, såfremt den nye ejer ønsker at beholde frugttræerne, i modsat fald må træerne bortskaffes til samme tid gården udflyttes. De øvrige træer som eske, (ask) piil (pil) o. lign. forholdes ligesom med frugttræerne er bestemt.

Den underskov som befindes at være 3 år og derover, afhugges i 3 år fra nu af at regne.

De stenhobe, som måtte findes på deres gamle lodder, forbeholder enhver sig til egen afbenyttelse, dog at samme bortføres til den tid, vejene skal være istandsat.

Hr. van Deurs tilkendegav at være ejer af de 27 gårde i Aastrup, og han bad i kommissionen nærværelse måtte trække lod, hvor enhver skal modtage deres gårde og jordlodder.

X i skema = 5 gårde der ikke skulle flyttes ud.

 

Lod nr.

Lodden tilfaldt

Matr.nr.

Gl. nr.

Nuværende gårdnavne

 

1

Johan Frederik Nielsen Krag

21

21

Lindely

 

19

Andreas Madsen

15

 15

Van Deurs Minde

 

22

Marcor Hansen

13

27

Holbrogaard

 

8

Hans Pedersen Ellegaard

6

2

Værnehøjgaard

X

5

Jens Markussen

22

26

Stengaard

 

9

Ole Pedersen

5

22

Klokkestykkergaarden

X

7

Anders Rasmussen

7

28

Dalgaard

 

2

Marcor Nielsen

23

19

Enemærkegaard

 

6

Rasmus Nielsen, sognefoged

20

13

Grøndal

 

24

Marcor Rasmussen

3

3

Højbjerggaard

X

17

Cresten Pedersen

17

24

Mosegaard

 

27

Andreas Rasmussen Kusk

11

17

Mosehavegaard

 

14

Niels Hansen Kusk

26

5

Eskemosegaard 

 

12

Andreas Sørensen

18

25

Gamskærgaard

 

15

Hans Pedersen Møller

27

8

Damgaard

 

4

Hans Pedersen Ladefoged

25

9

Egebjerggaard

 

3

Hans Larsen

24

7

Gammel Møllegaard

 

18

Hans Pedersen Præst

16

6

Præstehøjgaard

 

16

Peder Nielsen

28

4

Nabgaarden

 

23

Hans Rasmussen

14

18

Kildegaard

 

20

Hans Hansen Sjællænder

10

16

Sjællændergaarden

X

25

Henrik Nielsen

2

23

Gl. Mølle

 

11

Lars Nielsen

8

14

Aneslyst

 

26

Rasmus Henriksen

4

12

Skovshøjgaard

X

13

Niels Rasmussen Beirholm

19

20

Bejerholm

 

10

Hans Sørensen

9

10

Skedeslunggaard

 

21

Rasmus Hansen Skade

12

11

Bogentvedgaard

 

(Ang. 21 denne mand græd da han trak overdrevet på Bogentved)

Således i kommissionens overværelse er denne lodtrækning foregået.

I henseende til Svelmøs beboeres påstand at være berettet til jorde udlæg og græsnings rettighed på Aastrup Bys grund, da måtte kommissionen henvise denne sag til afgørelse ved domstolene, da samme ikke kvalificerede sig til kendelses afsigelse ved landvæsenskommissionen. Og da ingen havde videre at erindre blev forretningen afsluttet.     

                                               Monrad                                           Briand

Herefter følger 27 gårdmænds underskrifter, de fleste med initialer: H=P=S=R. Hans Pedersen Ellegaard. Underskriften der er bekræftet af Briand, er vist foretaget af sognefoged Rasmus Nielsen og betalt med 1 mark og 14 skilling.

NB: manden i Højbjerggaard (nr. 25) hed Marcov Rasmussen, han trak lod 24, hvilket er Gl. Mølle, men da han ønskede at blive der, byttede han med Henrik Nielsen der ellers trak Højbjerggaard, men flyttede ned i Gl. Mølle. Hans Larsen (Gammelmøller) trak nr. 3 og flyttede bort fra Gl. Mølle. Hans gård hedder stadig ”Gammel Møllegaard” efter hans tilnavn. Marcov Rasmussen (nr. 25) var søn af af urmager Hans Rasmussen, og broder til Niels Hansen, der var gift med Elisabeth Præst (1813-84)

Afskrift af Würden Pedersen i kladdehæfte på landsarkivet. Kan ses i hans personarkiv på arkiv.dk og i arkivet. Senere renskrevet på skrivemaskine.

 

***************************************************************************************

Aastrup Mølle og Aagaard slægten

I november 2000 skrev Gunnar Aagaard om møllerne – Aastrup Mølle – og Aagaard slægten. Gunnar var søn af Søren Aagaard og barnebarn af møller Carl Aagaard.

Ordet Mølle stammer fra det latinske ord Molina, der rent oversat betyder møllesten. En mølle der drejer, er symbol på driftighed og foretagsomhed.

Arkæologiske udgravninger, forskellige steder i landet, viser at mennesker i årtusinder har kendt til at dyrke jorden, og avle en slags korn, spidskorn og ærter, ikke de forædlede kornsorter der findes i dag. Af aftryk i disse stubbekværne kan arkæologerne finde frem til hvad der har været malet eller knust, og af fundenes placering i jordlagene finde frem til hvor længe det er siden. De ældste er fra 3500-3900 år før vor tidsregning, altså mellem 5 og 6000 år.

Men først et stykke ind i vort årtusinde kommer møllerne ind i billedet.

Det begyndte med vandmøllerne. Kaleko Mølle er en af de ældste bevarede møller fra 12-1300-tallet, og når den er bevaret, er det fordi den er museum og får offentligt tilskud. Endnu ældre er Munke Mølle ved Odense fra 1100-tallet, men hvor meget der er t0ilbage af det oprindelige ved man ikke, den er i dag et stort industriområde.  

En vandmølle måtte nødvendigvis have vand for at fungere, så det var naturligt at der langs de større vandløb voksede et større antal møller op, f.eks. var der langs Hundstrup Å: Hørup, Gundestrup, Elleskov og Lindevads Møller.

Hvis der var ringere vandløb som bække, dæmmede man vandet op, en sådan mølle kaldtes en ”Skvatmølle” Gl. Mølle, der ligger i Aastrup har sikkert været en skvatmølle, for Blødesbækken kan umuligt have givet større vandmængder.

Gl. Mølle blev nedlagt for 250 år siden, måske på grund af utilstrækkelige vandmængder, der skulle meget vand til at drive møllehjulet rundt.

Men menneskernes ubærlige trang til at gøre tingene bedre og mere effektive fornægtede sig ikke. For et par hundrede år siden begyndte man at udnytte vindkraften, og de første vindmøller dukkede op. Først kom ”Stubmøllerne” Disse møller bestod af et træskelet, tækket med spån eller rør der blev drejet omkring en akse. Noget senere kom de hollandske møller ind i billedet, disse havde et fast skelet, først af træ, senere murede, og kun hatten var drejelig. Denne ”hat ”var mange tons tung, den hvilede på en krøjning og ved hjælp af en kæde og vinden kunne hatten drejes efter vinden. I slutningen af 1800-tallet blev de fleste møller forsynet med en selvkrøjning, dvs. ved hjælp af en indviklet teknik og en vi0ndrose kunne møllen selv drej0e efter vinden.

 Møllernes storhedstid var fra godt midten af 1800-tallet til et stykke ind i 1900-tallet. Mange møller havde også større eller mindre landbrug. Enkelte møllegårde havde eget bageri, så der var fuld udnyttelse af kornet når man avlede det, malede det og bagte brød af det færdige produkt. Et par langelandske møller, sikkert også flere på Fyn havde bageri, i hvert fald var der på Barreby Mølle et stort bageri.

Møllerne var blevet rige og mægtige mænd, og de kendte deres eget værd. Det at få en rig mølledatter var ikke dårligt, men en møller giftede ikke sine døtre bort til hvem som helst. Jeg husker fra min barndom en skillingsvise om en mølledatter der uheldigvis forelskede sig i en fattig møllersvend, men mølleren havde andre planer med sin datter. Det var en rig gårdmandssøn der var tale om, men sangen ender lykkeligt for møllersvenden og møllerdatteren, de får hinanden og lever lykkeligt til deres dages ende.

Møllerne har givet inspiration til flere kendte malere, tegnere og forfattere. Carl Gjellerup fik i 1917 nobelprisen for sin noget dystre almueroman ”Møllen”, Han måtte dele prisen med Henrik Pontoppidan.

Også ordsprog er udledt fra møllerne, f.eks. hvis noget var i gunstig retning for en person, at det var vand på hans/hendes mølle, eller ”den som kommer først til mølle får først malet”, måske har der ligefrem været kødannelse ved møllerne.

Aastrup Mølle var en hollandsk mølle der opførtes i 1862 af et selskab, bestående af to gårdmænd fra Vester Aaby nemlig Lars Kragegaard og Rasmus Vejstrup, samt jernstøber Lars Jensen fra Faaborg. I 3 år ejede selskabet møllen, men egnens befolkning var ikke glade for at gå fra de kendte vandmøller til nymodernes vindmøller, så det gik ikke særligt godt. I 1865 forpagtede selskabet møllen ud til Søren Aagaard, der allerede året efter købte møllen for 9.500 Rd. Jordarealet var ca. 3 tdl. land.

Nu kan der ikke fortælles om Aastrup Mølle, uden samtidig at fortælle om slægten Aagaard, der bortset fra de første tre år, drev møllen på stedet alle de år, møllen fungerede som mølle, godt 90 år og gennem tre generationer.

Søren Aagaard var en dygtig mand der fik møllen til at trives, den blev udvidet, og mere jord blev købt  til, bl.a. fra Gl. Mølle, og smed Andersen. I 1871 havde møllen 24 tdl. land, der blev bygget ladebygninger og møllen beskæftigede 6-8 mand og havde tre spand heste.

Aagaard anskaffede franskkværn til fremstilling af hvedemel, hveden skulle først afskalles, derefter renses, males og sigtes flere gange, indtil melet var som det skulle være.

I 1892 overdrog Søren Aagaard møllen til sin søn Carl Aagaard, der dengang var 25 år. Året efter blev Carl gift med Johanne Ebbesen.

I disse år hvor landbruget gik ind for en stærkere fodring, begyndte Carl Aagaard at indføre, knuse og blande foderkager som kraftfoder.

Med den langt større omsætning møllen nu havde, blev det nu nødvendigt at anskaffe hjælpemotor til de vindstille dage. Denne motor var en 8 HK petroleumsmotor, men den blev hurtigt skiftet ud med en større, det skete i øvrigt flere gange i årerne fremover, motorerne blev stadig større, men vindkraften anvendtes stadig når muligheden var der. 

I 1910 blev grynmøllen moderniseret og forbedret, det var travle og gode år. I den periode fra 1910 til 1912 var min far kusk på Aastrup Mølle. Han har fortalt mange episoder fra den tid han kørte fra sted til sted.

Carl var en dygtig møller og meget udadvendt og interesseret i mangt og meget. Han har været formand for sogneråd, mejeri, menighedsråd, medstifter af Fyns Forsamlingshus, i hvis bestyrelse han sad en årrække, han var også formand for Fyns Stifts Mølleforening. Politisk engageret han også, og medstifter af det radikale venstre her på egnen. Efterhånden tog møllen, og hans mange engagementer udadtil så meget tid at Carl Aagaard solgte en del af landbrugsjorden fra, nemlig 18 tdr. land til gårdmand Rasmus Greve, Højbjerggaard for 30.000 kr. så der nu var 6 tdr. land tilbage. Kort efter byggede Carl Aagaard ”Møllebakken” og flyttede derop og boede der til sin død i 1945. hans kone Johanne blev 92 år og tilbragte de sidste år hos sønnen Niels og dennes kone Johanne. De boede dengang i Eskemosegyden 8 i Aastrup.

Der var 7 børn i Johanne og Carls ægteskab, 4 sønner og 3 døtre. To af sønnerne Søren og Laurits var møllere. Niels var gartner og Johannes automekaniker. Han byggede et værksted tæt på kirken i -Aastrup. Hans kone Poula var damefrisør og havde en salon på 1. salen. Det varede ikke så mange år. Johannes og Poula flyttede til Aalborg og boede der i mange år.

Ældste datter Valborg og hendes mand Carl Rasmussen boede i nogle år som bestyrerpar på møllen fra 1919 til sidst i tyverne, da Laurits og hans kone Marie kom fra Hørsholm, hvor de havde haft en mølle i forpagtning, senere som ejere. Valborg og Carl flyttede op på Møllebakken, hvor de boede til Valborgs død i 1935. (Carl købte ejendommen Nabgyden 33 i 1937, red.)

I 1934 var jeg en måneds tdl husmoderafløser på møllen. Marie Aagaard var indlagt på sygehuset til operation. De manglede hjælp til de daglige gøremål og til pasning af de to døtre Rita og Gurli.

I den periode oplevede jeg rigtig dagligdagen på møllen. Jeg kan endnu høre hvordan lydene var når der var god vind i vingerne, suset fra dem og knagen i træværket fra alle kværnene i de forskellige lofter.

I portene, hvor vognene kørte ind, fandtes et spil der hejsede sække med korn op og ned. Der var stadig de 6 tdl.land som Carl Rasmussen passede, også køer og grise. Han hjalp også til i møllen ind imellem. Over kælderen var et værelse som dengang beboedes med flere af en møllersvend, bekvemmeligheder som bad og rindende vand fandtes ikke, man vaskede sig i køkken eller bryggers. I en daværende bygning ned mod Hans Gemals ejendom (Svendborgvej 307) var et gammeldags ”das” med flere huller i sædet og direkte afløb til møddingen, det var nemt for så slap man for at ”gå med spanden”

Om morgenen, efter morgenmåltidet, der dengang bestod af øllebrød og kaffe med franskbrød, kom Valborg med en spand mælk fra morgenmalkningen. Hun skulle så have en kande øl med tilbage, som skulle bruges til frokost. Jeg mener Niels meget ofte, om ikke hver dag spiste frokost hos sin far og mor.

Hen på eftermiddagen kom Carl Aagaard ned og gik ind på kontoret for at se om der var kommet post eller telefonbeskeder. Han fulgte stadig med i driften, foiøvrigt var han vel også ejer dengang, men det var også omkring den tid Laurits og Marie købte møllen.  

Overalt løb der travle mænd omkring, altid hvidpudrede i hår og hud og tøj af melstøv. Som medhjælpende hustru var der mange gøremål; passe telefon, hvis Laurits var i møllen måtte jeg ofte op i møllehuset og kalde på ham, hvis en kunde skulle have besked på et eller andet, eller hvis der skulle gives besked om noget en kunde skulle have med i bilen. Nu havde møllen fået lastbil. Chaufføren var bror til Carl Rasmussen, han hed Rasmus. Det hændte ofte at en kunde skulle vente, så han kom ind i folkestuen og fik et glas hjemmebrygget øl, i den tid var beboelsen og møllen bygget sammen, og tæt ved møllen førte en dør ind til bryggerset hvor sulekar og øltønder stod. I bryggerset stod også en vrikkepumpe, hvor vi hentede vand.

Marie blev rask igen og kom hjem fra sygehuset, jeg forlod kort tid efter møllen.

I 1936 under en voldsom storm blæste vingerne af møllen og de blev knust, og en del af taget fik en ilde medfart. Også den gang var det dyrt at få lavet nye vinger, så man valgte at forsætte med motorkraft alene. Møllen blev ikke den samme mere, udefra så den nøgen og trist ud, og inde manglede den sine specielle lyde.

I 1940 var jeg igen hjemme en tid. En dag kom Marie Aagaard ind for at sludre lidt, det gjorde hun da ind imellem, men denne gang ville hun spørge mig, om jeg ikke kunne hjælpe hende en tid fordi hun  skulle føde. Dengang foregik fødsler i hjemmet, man vidste ikke at det var ganske uansvarligt som de fleste i dag nok ville mene. Det var en lille efternøler, Rita og Gurli var store piger. Marie havde på det tidspunkt en ganske ung pige til hjælp, men hun kunne ikke lave mad, og når så huemoderen var i sengen i de 10 dage en barselseng dengang tog, og der var en baby, var der nok at se til, og der var også mange visitter, for møllerfolkene kendte naturligvis en masse mennesker. Hver morgen når jeg kom, sagde den unge pige: du bliver nødt til at bage flere lagkagebunde, for dem du bagte i går er spist. Dengang købte man ikke færdige bunde, men bagte dem selv, kogte creme og lagde dem sammen, og det gjorde jeg i en uendelighed, men det var virkelig morsomt, det var en rigtig ”barselstue”

Jeg mener ikke at der var svend på møllen i 1940. Valborg var død og Carl Rasmussen flyttet fra ”Møllebakken”, men Rasmus møllekusk kørte stadig med bilen og hjalp til på møllen. Carl og Johanne boede stadig på Møllebakken og kom dagligt på visit, Johanne hentede selv øl, nu var det Marie der bryggede, før var det Valborg.

Sidste gang jeg hjalp Marie var til den lille piges dåb, hun blev døbt med navnet Ketty.

Efter krigen gik det stærkt tilbage for møllerne, dels havde landbruget kværne selv, og dels slog industrialiseringen og mekaniseringen voldsomt igennem.

Ca. 1952 fik Laurits Aagaard tilbudt en stilling i det store foderstoffirma I. I. Larsen. Han tog imod tilbuddet, solgte møllen og flyttede til Odense med familien, de bor der stadig og er begge oppe i firserne.

Første ejer efter Aagaarddynastiet nåede aldrig at få møllen i brug til det, der var formålet; nemlig champignondyrkning. Han døde før planen blev realiseret.

Næste indehaver satsede på møbler, jeg ved ikke om Hoffmann ejede møllen, eller om han var ansat af et selskab, jeg mener det sidste. Han prøvede også med kaffestue, men det gik ikke særligt godt og til sidst heller ikke med møblerne.

Hatten og øverste etage blev brækket ned og møllen så mere og mere lemlæstet ud, den så ynkelig ud til sidst, afskallet og forsømt. I Aagaards tid var møllen velholdt og velpasset.

I 1981begyndte der at ske noget positivt med den gamle mølle, og nu var det skønt at se at den som fugl Føniks, smuk og velholdt. For Bente og Bjarne har det været en kæmpeopgave både arbejdsmæssigt og økonomisk. Godt at nogen har pietetsfølelse for smukke gamle bygninger. Der er ikke mange møller tilbage, og kun få bruges til deres egentlige formål, de fleste er revet ned eller meget forfaldne, men godt at nogle kan bevares.

Hvis jeg skal føje enkelte bemærkninger til hvad erindringer jeg har af erindringer om Aagaardslægten og møllen, kan det være vanskeligt at prioritere. Gamle Aagaard og Johanne var nogle sjældne mennesker. De var interesseret og engageret i skole og Kirke, i samfundsspørgsmål og meget nationale.

Jeg husker i 1940 at Johanne talte om tyskernes besættelse af Danmark, hun var meget ulykkelig over det skete, og hun den dag (9. april) kom til at græde voldsomt over det, der var overgået landet.    

Af de 7 børn kendte jeg mest Laurits, Niels og Else, også Søren der altid var slagfærdig og i godt humør. Mindst kendte jeg Ellen og Johannes. Ellen var gift med mejeribestyreren i Ladby. Hun var ikke hjemme i Aastrup medens jeg kom på Møllen. Jeg så hende til Kettys dåb.

Else var nogle få år ældre end jeg. Hun var nogle år hjemme på ”Møllebakken” som ung pige, og som datter af huset kunne hun pleje sine interesser. Det var gymnastik og folkedans, som hun var meget dygtig til. Hun ledte gymnastikhold i Aastrup i nogle år, både børn og unge piger var glade deltagere. Jeg husker tydeligt da hun traf Kristian, der blev hendes ægtefælle. Det skete til et bal i Pejrup, hvor vi så Kristian for første gang. Han var landmand og medhjælper på en gård i Grønderup, for Elses vedkommende sagde det bang med det samme, ”det er lige noget for mig” sagde Else, ”men vi kan jo ikke få alt hvad vi ønsker”. Else fik sin Kristian, og flyttede med ham til det jyske. Gennem en fælles bekendt ved jeg at Else i sin ungdom var privilegeret af mangt og meget, blev en god landkone, der både passede hans grise og malkede hans køer. Hun var i øvrigt en køn pige. Jeg har ikke set hende siden vi var unge.

Laurits og Marie var flinke og venlige mennesker, Laurits mere fåmælt end Marie, der havde et godt snakketøj. Jeg har besøgt dem flere gange efter min tid på møllen og medens de endnu havde den.

Niels husker jeg mest for hans kendskab til alt og alle i sognet, det interesserede ham meget.

Og børnebørnene af de gamle Aagaard: Rita og Gurli. Rita snakker jeg med ind imellem, hun er på stationen i V. Aaby. Så husker jeg Niels’ børn: Annelise, Ingrid, Sigrun og Carl Georg, han var så genert som barn, men han var heller ikke så gammel dengang.

Så er der Erna, Sørens datter, hun er en kvik pige, jeg mener hun var med til barnedåben.

Jeg har en sjov episode derfra, der lige skal med. Det var Anni Nielsen der lavede maden, og til frokosten, som vi tilberedte, sagde hun til mig at det var synd at vi ikke havde noget sølvpapir til osten (under krigen kunne man ikke få alting), så sagde den unge pige ”Jeg har sølvpapir, nu skal jeg hente det”, dengang købte man ikke stanniol i ruller som i dag, men gemte fra en plade chokolade eller lignende, men under krigen var der ikke stanniol om noget. Vi fik sølvpapir til osten og satte det ind og spiste med god appetit. Langt senere fik vi at vide, at under en cykeltur med en veninde havde de samlet det op fra en grøft.

Der er mange andre ting det kunne være sjovt at fortælle, men det er 50 år siden, man kan ikke huske alt.

Afskrift af Gunnar Aagaards erindringer. (JH 2022)

Valborg Kathrine Ebbesen Rasmussen døde på Faaborg Sygehus d. 8.-4.-1936, 42 år gammel. Ifølge kirkebogen var hun den første fra sognet der blev kørt til Krematoriet i Svendborg. Manden Carl Rasmussen flyttede fra møllen og købte i 1937 ejendom på Nabgyden 33.

********************************

 

 

*************************************

                                   Generalforsamling Aastrup Forsamlingshus, onsdag den 2. marts 2022 Årsberetning for 2020 og 2021

 Vores sidste generalforsamling blev holdt 3. marts 2020 i Aastrup Forsamlingshus med sædvanligt pænt fremmøde. Bestyrelsen blev genvalgt. Derimod fik vi nye suppleanter, Tonny Sørensen og Kurt Pedersen. Revisorer blev genvalgt.

Ved generalforsamlingen fortalte sognepræst Alex V. Nielsen om hekse og overtro.                        Den 15. marts skulle vi have deltaget i Bøgebjergmessen, men p. g. a. landets nedlukning nogle dage før blev messen aflyst. I 2021 blev Bøgebjergmessen igen aflyst.

Det mest ærgerlige for os var, at vi måtte aflyse vores historiske tur planlagt til 7. juni. Turen var henlagt til det yderste Nab. Den måtte vi udskyde til 2021. Her var vi igen afventende og fandt det bedst at holde den i sensommeren. Det blev den 5. september. Vi var heldige med datoen, for det var det skønneste vejr. Ca. 40 medlemmer deltog og blev guidet rundt af Finn Christoffersen.

Finn Christoffersen kaldte det yderste Nab en udkantskoloni af husmandssteder. Det var så langt ude, at nogle af vores deltagere aldrig før var kommet så langt ud. Andre havde før boet i området og kom for at gense de gamle steder. Mange af sognets kendte mænd og kvinder har boet her. I Bøgebladet nov. 2021 kan læses om turen.

Det gik på samme måde med vores fællesarrangement. Vi forsøgte at se tiden an længst muligt, før vi indså, at vi måtte udskyde det til 2021. Det blev således afholdt tirsdag d. 26. oktober i Aastrup Forsamlingshus. Ved dette møde fortalte Alex V. Nielsen om præsteliv før og nu.

Vi har begge år været rundt med STAVN, medlemskort og i 2020 også Genforeningsbogen.  Vi har været iført værnemidler, når vi kom rundt. Det var kunstigt for os at skulle sørge for mindst mulig kontakt til kunderne. Betaling kunne overføres til vores konto. I de tilfælde, vi fik pengene ind den vej, kunne vi lægge bøger eller medlemskort i postkassen. Vi var lidt spændte på, hvordan det ville gå med at få solgt medlemskaber i en nedlukket tid, men det gik over al forventning. I 2021 fik vi vores højeste medlemstal til nu, nemlig 137 medlemmer. 

I perioder har vi ikke arbejdet i arkivet, og dermed også haft lukket for besøgende. Trods alle forhindringer er det alligevel lykkedes os at udføre en del arkivarbejde. Meget kan jo også udføres hjemmefra, f. eks. arbejde med artikler og indlæg til Bøgebladet. Megen kommunikation er foregået over mails, så vi har egentlig været i gang hele tiden under nedlukningen.

Vi arbejder til stadighed med arkivfonde og billedskanninger – og redigeringer og får ind imellem nyt materiale ind.  

For nogle år siden fik vi et Arkivskab fra Damas. Det er nu sat på plads. Det er ideelt til opbevaring af vores samling af gamle skolebøger, hvert fag sin skuffe. Når man åbner en skuffe, ligger bøger overskueligt som en fin udstilling.

Vi har før gjort os overvejelser om fjernelse af gamle gravsten og bedt menighedsrådet lade os komme med ind over en evt. fjernelse. Det var således positivt, at vi i sensommeren 2021 fik en henvendelse fra menighedsrådet, om vi ville være behjælpelige med at udpege de mest bevaringsværdige gravsten i Mindelunden, så de kunne få ryddet op i anlægget. Vi har affotograferet dem og fundet oplysninger om personerne bag gravstenene. Vi var mest tilbøjelige til at mene, at de fleste gravsten er bevaringsværdige. Og der ligger også det omkring Mindelunden, at den er anlagt for en arv af Rigmor Hansen. Hendes ønske var netop at bevare de gamle gravsten. Vi sendte et brev til menighedsrådet, som herefter formodes at lægge oprydningen i bero.

Der har været ganske få besøgende i arkivet de sidste 2 år, men i 2021 har vores hjemmeside haft 7205 søgninger, og arkiv.dk har haft 30.263. Pr. 31/12 har vi 2600 billeder lagt ind på arkiv.dk. Så interessen for vores arkiv er god trods manglende fremmøde.

Der har ingen generalforsamlinger været i Arkivsamvirke og SLA FYN i 2020 og 2021. Så vi er ikke de eneste, der har haft et efterslæb.

Ruth Balksbjerg

Referat fra generalforsamling onsdag d. 2. marts 2022

  Endelig……! efter 2 års skiftende nedlukninger grundet coronapandemien, kunne Aastrup Folkemindesamling afholde sin ordinære generalforsamling i Aastrup Forsamlingshus, dog desværre med en amputeret bestyrelse.

Ikke siden 3. marts 2020 har vi været samlet.

Tilstede fra foreningens bestyrelse: Jens Haastrup, Gunnar Møller, Lena Pedersen.

Fraværende: Finn Christoffersen, pga. forestående operation, Ruth Balksbjerg,  pga. akut opstået sygdom.

 Der var atter i år et pænt fremmøde, vi var 28 ialt incl. 5 bestyrelsesmedlemmer fra  forsamlingshuset, hvoraf de 4 også er medlemmer hos os. Det er glædeligt at folk viser interesse for vores arbejde.

Pkt. 1: Velkomst.  Da Ruth desværre ikke kunne være tilstede denne aften, bød næstformand Gunnar Møller velkommen til de fremmødte.

 Dernæst sang vi ” Hør den lille stær ”,  en sang alle kunne synge med på:)

Pkt. 2: Valg af dirigent.  Tonny Sørensen modtog valget og ledte os gennem mødet.

Pkt. 3: Årsberetning ved formanden.  Det blev undertegnede, som valgtes til at varetage dette hverv, så det blev jo en lidt skrabet udgave. Det er svært at overtage en tekst, som andre har gjort sig tanker omkring.

Årsberetningen blev dog godkendt.

Pkt. 4: Revideret regnskab.  Jens Haastrup læste årsregnskabet op, som viste et lille underskud på 2.463,85 kr., som skyldtes nogle nyanskaffelser.

Årsregnskabet blev godkendt.

Pkt. 5: Indkomne forslag.  Da der ikke var nogen forslag, gik vi hurtigt videre til næste punkt.

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent

 Kontingentprisen fastholdes:        100,- kr. for en husstand,  5o,- kr. for enkeltmedlemskab

Pkt. 7: Valg: 5 bestyrelsesmedlemmer: valg af 2 i lige år og 3 i ulige år.

  1. a) På valg for 2 år: Jens Haastrup og Finn Christoffersen

Finn har fornylig ytret ønske om at stoppe i foreningen, men indvilliger dog i at tage 1 år mere.

    På valg for 1 år: Gunnar Møller, Ruth Balksbjerg og Lena Pedersen, 

Sidstnævnte tager 2 år mere i stedet for Finn.

  1. b) 2 suppleanter:

Tonny Sørensen og Kurt Pedersen fortsætter.

  1. c) 2 revisorer + 1 suppleant:

Henrik Malmose og Elise Søndermark fortsætter.

Ny suppleant: Birgit Skovsager.

Pkt. 8: Evt.

Der var ikke noget under dette punkt.

 Foreningen var vært ved det efterfølgende kaffebord med lækre hjemmebagte boller og dejlig kringle, som det dygtige personale i Aastrup Forsamlingshus havde lavet til os. Stemningen var god og snakken gik livligt.

Efter kaffen kom Tissel Lund – Jacobsen og fortalte om Aastrup i 10.000 år.

Det var en spændende fortælling med begyndelse i Stenalderen, over Bronzealderen, Jernalderen, Middelalderen og til vor tid.

Hvordan området langsomt udviklede sig. Det er næsten ikke til at forstå øerne engang har været landfaste.

Hun gav en fin fortælling om hvordan folk levede og hvordan bosættelserne udviklede sig.

Der er rigtig mange fund af stenalderbopladser i området.

Øhavsmuseet arrangerer mange snorkleture i Nakkebølle Fjord, da man ude i fjorden kan finde / se levn fra den tid.

Det er ikke ting man må fiske op og tage med sig.

Tissel er god til at formidle stoffet på en forståelig måde, og det er med høj og klar stemme, så alle kan høre det.

Det blev en fin aften, men vi savnede Ruth og Finn.

Referent Lena Pedersen

 

************************

Generalforsamling d. 3. marts 2020 i Aastrup forsamlingshus

Atter i år var der et pænt fremmøde til vores generalforsamling. Det er vi glade for.

Pkt. 1: Velkomst ved formanden.

Ruth Balksbjerg byder os alle velkommen.

Det er en meget speciel situation for Ruth, da hun netop samme dag har mistet sin mand, Hans Beauschau. Hans har gennem flere år været et aktivt bestyrelsesmedlem i Aastrup Folkemindesamling, lige indtil sygdom ramte og han ikke længere kunne deltage i arkivet. Hans var dog stadig meget interesseret i vores arbejde.

Vi mindedes Hans ved at holde et minuts stilhed.

Dernæst sang vi: Det haver så nyligen regnet.

Pkt. 2: Valg af dirigent.

Tonny B. Sørensen modtog valget og ledte os gennem aftenens punkter på bedste vis.

Pkt. 3: Årsberetning ved formanden.

Ruth Balksbjerg fortæller om årets gang og arbejdet i arkivet.

Vi har stadig stigende medlemstal og der er stor interesse for vort arbejde.

Vores årlige historiske tur, som i 2019 gik til Nakkebølle Fjord, havde et fænomenalt fremmøde, i omegnen af 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi modtager fortsat mange fotos og arkivalier.

Årsberetningen godkendes. Se årsberetning.

 Pkt. 4: Revideret regnskab ved kasseren.

Jens Haastrup gennemgår årsregnskabet. Der er i 2019 et lille underskud på 1498,34 kr., som skyldes nyanskaffelser og stigende gebyrer.

Regnskabet godkendes.

 Pkt. 5: Indkomne forslag.

Da der ikke er nogen forslag, går vi hurtigt videre til næste punkt.

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent.

Der er enighed om at det forbliver uændret.

Enkeltmedlemskab: 50 kr, Hustand: 100 kr.

Pkt. 7:Valg.

                 a: 2 bestyrelsesmedlemmer

på valg: Jens Haastrup og Finn Christoffersen

Begge modtager genvalg. Stor tak for det.

b: 2 suppleanter

Jette Møller Sørensen ønsker at udtræde pga. arbejde og tidsnød.

Marianne Malmos vil fortsætte, hvis ingen andre melder sig.

I stedet modtager Tonny B. Sørensen og Kurt Pedersen valg.

En stor tak til dem.

                  c: 2 revisorer + 1 suppleant

                 Henrik Malmos og Elise Søndermark fortsætter.

Peder Marschall fortsætter som suppleant.

Også en stor tak til dem.

 Pkt. 8: Evt.

Hans Frost kommer med et forslag om, at der skulle/ burde opsættes et informationsskilt ved Bystævnet. Det må vi arbejde videre med.

Finn har en lille appetitvækker omkring Historisk tur.

Tonny B. Sørensen takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

Dernæst var Folkemindesamlingen i år vært med kaffe, the, boller med pålæg og dejlig kringle. Der var som vanligt en hyggelig snak omkring bordet.

Efter kaffen havde vi den store fornøjelse af en meget oplagt Alex V. Nielsen, som fortalte om trolddom og hekseri. En uhyggelig og grum del af vor historie, som han havde lavet en hel del research omkring.

Bl. a. var han rundt om Christence Kruckow, en lavadelig frøken, født på Årslevgaard ved Nyborg, som kom i huset hos Berte Friis og Ejler Brockenhuus på Nakkebølle Slot. Imidlertid døde Berte Friis og den unge Christence havde nok set sig som den kommende frue på Nakkebølle, men sådan skulle det ikke gå. Ejler giftede sig i stedet med den unge Anne Bille. Anne Bille fødte i de efterfølgende år 15 børn som enten var dødfødte eller døde kort tid efter fødslen. 2 tjenestekvinder blev beskyldt og senere brændt på bålet for denne ulykke. Sagnet siger, at de selvsamme kvinder beskyldte Christence for at være bagmanden. Hun undgik dog bålet, men blev senere halshugget ( hun var dog af adelsslægt ) under befaling af kong Christian d. 4.

En spændende aften var det.

Tak til Alex V. Nielsen.

Referent Lena Pedersen

************************************************************

Årsberetning  2019, Aastrup Folkemindesamlings generalforsamling d. 3/3 2020

Traditionen tro blev vores generalforsamling først på året (20/2) afholdt i Aastrup Forsamlingshus. Der var genvalg til alle og pænt fremmøde.

Ved generalforsamlingen fortalte Peter Marschall om sit liv og sine mange opfindelser, som begyndte med hundekraven, der nok er bekendt for de fleste og kendt over hele verden.

Vi har vores velbesøgte hjemmeside, er på Facebook, har en side i hver udgivelse af Bøgebladet. Vi bidrager også til Ugeavisens ”Et kig i arkivet”. Desuden deltager vi i den årlige Bøgebjergmesse i marts. Alt sammen for at vise, at vi er aktive og gerne tager mod nye medlemmer og arkivalier. Vores medlemstal i 2019 var 124.

Vi modtager mange fotos og arkivalier. Tit låner vi kun materialet og skanner det. Således har vi arbejdet med nogle slægtsmapper, som har imponeret os med det omfattende og gennemførte arbejde, der er lagt deri. Vi har også i 2019 modtaget nogle gode gaver fra Sanatoriet, et stort kort og forskellige protokoller.

Den 26. maj gik vores historiske tur til Nakkebølle Fjord. Her var ”Skovfogedhuset” vores udgangspunkt, og herfra blev vi guidet af Finn Christoffersen og Hans Frost. De har hver især en særlig viden og interesse for området omkring Nakkebølle Fjord. Her ligger gemt en righoldig og spændende kulturarv. Voldstedet på Herregårdsholmen er den dag i dag et synligt bevis. Der var stor interesse for vores tur, som talte ca. 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi har fundet det uhensigtsmæssigt, at vores arkivleder hver gang skulle medbringe sin private computer, derfor har vi med hjælp fra Udviklingspuljen fået anskaffet en ny bærbar computer. Vi har også haft brug for at købe ny forsyning af arkivmateriale.

For nylig har vi haft besøg af Nationalmuseet, som er i gang med at ajourføre oplysninger om de danske kirker til en ny omfattende udgivelse. De gennemså vores materiale om Aastrup kirke og fik en del kopier med fra os.

Faaborg- Midtfyn Kommune har bidraget med midler til at fejre genforeningen med Sønderjylland. I den anledning arbejdes der på udgivelse af en bog, hvor alle kommunens arkiver er inviteret til at bidrage med en artikel. Jens har fundet noget lokalt materiale og indsendt en artikel til denne bogudgivelse.

Den 15. marts deltager vi igen med en stand på Bøgebjergmessen. Planlægningen af den historiske tur i juni er også godt i gang.

Vores åbningstid ligger forsat i vores arbejdstid i arkivet. Det betyder, at vi nu og indtil engang i foråret har åbent hver torsdag kl. 13.30 – 16.30.

Ruth Balksbjerg (formand)

*******************************************************************************