af V. Würden Pedersen for mange år siden.
Søren Bit ∞ Ane, hvis kristelige Navn var Søren Pedersen boede i det yderste Hus i Dybenskrog. Engang blev han vejet paa Helenemøllen i Katterød, og naar nogen spurgte ham hvad han vejede svarede han: ” 20 Skibpund, 13 Lispund og 7 Pund.”
Han kunde ”hekse” sagde man. Da fhv. Gmd. Søren Andersens Hustru som ung Pige tjente hun paa en Gaard i Østergyden kom Søren Bit i Bryggerset just som hun var ved at brygge. ”Ka’ du nåk faa’d te å løv, Ma’n?” (kan du (nok) få det til at løbe, Maren.) spurgte Søren. ”Ja, det tænker jeg da” svarede hun; men i det samme stoppedes Hullet og Maren maate have Karret tømt, og Hullet renset. Hun tror, det var Sørens Skyld. Man siger ogsaa, at han gjorde en Gaardmandskone ”forkert”.
Naar en ny Møllekusk kom kørende til ham sagde han til ham (Petras Mand): Pas på du’t vældƏ !(vælte) Men lidt efter Vognen skønt Vejen var ganske lige paa det sted. Ogsaa på ”Nakkebølle” drev Søren Bit sit Spil, fx saadan at der ikke kernes Smør uden om Søndagen; men kloge Niels fra Ærø kunne fortælle Forpagter Mackeprang, hvad Grunden var, og naar Niels var nærværende kunde der nok kernes paa Hverdage.
Vil De vide hvem der gør det? Spurgte kloge Niels. Ja, Tak! Svarede Forpagteren. ” Saa gaa ud i Folden i Morgen tidlig Kl.½4, saa ser De ham!” Og ganske rigtigt! Søren gik ude i Folden, men han sagde at han ville købe en kvie, derfor var han ude at se paa dem.
Søren Bit var ikke uden Humor. Han fortalte at hans Far havde to Føl og ” de vå li’såm ét, d(e) e’n vå vit, å d(e) a.nt vå sårt.” Engang sagde han om en Egestamme: ”åm je mu’ sæ’jt: så ræda je ham kråu’t !”
En Gang bed han Skovfoged, Kristf. Pedersen ad og da sagde Søren Bit: Om du hørte jeg bed ham! (hørt af Jens Svendsen.)
Hvis en Gris var død fik Bit Skyld.
II Niels Nielsen ”Højbjerggaard” var ”klog Mand”. Han har ordnet en Taa paa Rasmus Mortensen Skade ”Bogentvedgaard” og sat en Arm i Led paa Hans Fr. Hansen Kusk ”Anes Lyst”.
Han fik sit ”Honorar” naar hans Klienter fra Sognet kom til Smedje; det var i de Dage man havde Mad og Brændevin med ”til Smede” baade til sig selv og Smedene da disse arbejdede paa Bestilling hele Dage ad Gangen for hver enkelt Bonde. ”Honoraret” bestod vist mest i Brændevin for han var meget forfalden. Han fik indtil 20 Snapse daglig i Smedjen.
For resten kom Folk tilrejsende langvejs fra til ham.
Han var gift med Maren Poulsen fra Odden, som efter hans Død ægtede Søren Pedersen.
Han kurerede en Mand med skævt siddende hoved ved at give Patienten en paa Hovedet saa det sang.
III Stine Raps boede i Hospitalet, hun købte Æg og læste Vorter ad fx af Johannes Kusk.
IV Sofie Mø’ls boede også i Hospitalet, hun solgte hvedebrød.
V Kirsten Sofie i Hospitalet solgte ogsaa Hvedebrød.
VI Maren Holm boede til sidst. Død i 1880’erne.
VII Stine Hvidehus boede som Enke i Hospitalet.
Den anden Agertoft er født i skolen på kirkegården 10/9 1827. Det fortælles, at der blev kastet en sten gennem ruden og den faldt ned i hans vugge. Det har Emil Agertoft fra sin mor . Meddelt mig 13/2 1965.
Sagn
I Om Natten drev Troldene Plov med 4 Heste for paa Troldebanken ved Gamle Mølle. Kom Folk (fra ?) gaaende paa Stien til Pouls Gyde tvang Troldene dem til at sætte deres Træsko på Gangstien, naar Omgangen var pløjet, var Folk frie. Men hvis nu Træskoene var borte? Ja, derom forlyder intet.
II Ved Barrehøj Ledhul har det tidt spøget. Den gamle ”Blo’svævri” Hans Peter Kristensen har engang set et broget Kreatur komme ud af Ledhullet. Det var en Aften han havde været til Høstgilde paa ”Søeskjærgaard” (nu: Mosegaard). Paa Hjemvejen fulgtes han med Kokkonen Maren Holm (Ma’ Hålm), som boede i Jens Svendsens gl. Hus (nu nedbrudt.) Kreaturet blev ved at gaa rundt om dem fra Ledhullet til ”Holgi” hvor de skulde skilles.
(Ma’ Hålm havde vist lidt Forbindelse med Niels Kusk (Halvbroder til Hans FR. Hansen) som just den Aften laa Lig. Han havde hængt sig.)
I Bents Høj paa Bogentved er der begravet en Viking til Hest og Hesten er af Guld.
I den gamle Skole paa Kirkegaarden boede Lars Skrædder, hvis Søn hed Ditlev Skrædder (∞ Anne Kirstine Hansen), skønt han var Træskomand. (se fødte Mk 8/10 1877 og døde mand 28/9 84) Sønnen skulde engang have dræbt en omløbende Holstener, som solgte Kniplinger, Hovedtøj, og begravet ham ved Skolens nordøstlige Hjørne. Over Graven satte han et Kar med Vand for at skjule den. Nogle Brolæggere fandt siden i et Spadestiks Dybde nogle Knogler, som saa skulde være Holstenerens.
Ca. 1856-57 fandtes i Taarnet ved den store Klokke i et Hul i Muren en lille Kiste, som indeholdt et Barnelig. Det blev sagt, at det var Ditlevs Barn og Barnets Moder skulde være Ditlevs Søster, Stine. Men deres Far sagde, at Uglen havde taget Barneliget fra Begravelserne under Kirken.
Man siger, at forbipasserende har set Stine sidde paa Taarntrappen og givet Barnet pat.
Hans Henrik Træskomand saa hun gav Barnet ”Pat”, da han tjente paa ”Ellegaard”.
Nu findes Kisten under det sydlige Kapel. Der har jeg set den 1923, da der var aabnet Hul i Sydvæggen. Der var en lille Kiste uden Laag; den stod paa en af de andre henfaldende Kister.
III I Lundehuset ved Nakkebølles Arbejderhus boede Skytte Jørgensen. Den gl. Væver Hans P. Kristensen har fortalt at han (Skytten) blev beskyldt for at have 2-3 Børn med sin Datter, Sevilla; Børnene døde og Skytten begravede dem i den daværende lille Granskov ved Huset. Der blev da ogsaa af Herremanden (Forpagteren?) gravet i Skoven; men det førte ikke til noget. Man fandt dog Dele af de 3 smaa Lig. Sevilla blev gift med en Ærøbo, som hun blev skilt fra, hun døde hos Sadelmager Silverts i Faaborg.