Inddæmning af Nakkebølle Fjord

Artikel af gdjr. Svend Lebæk: Medlemsnyt/Lokalhistorisk  Forening for Egebjerg kommune, april l986.

“Omkring Nakkebølle Fjord.
Det hak, som Nakkebølle Fjord laver på landkortet, berører tre kirkesogne:Aastrup Vester Aabye og Ulbølle. På Vestsiden af fjorden er det Aastrup. Der ligger sanatorier og ca. 2 km. højere oppe Nakkebøllegård, hvor fjordens vande omtrent nåede op, før dæmningen blev sat. Skellet mellem Aastrup og Vester Aaby er Mølleåen, vest for Fiskholm. I Vester Aaby og Ulbølle gård øst for kroens have.
I Ulbølle ca. 2 km. nord for Fjellebroen ligger Rødkilde, der spillede en væsentlig rolle for havnens tilblivelse. I den sydlige ende- mod fjorden – ligger Strandhuse, der med Strandfælleden går helt ud til pynten.

Fjorden og dæmningen
Før inddæmningen af Nakkebølle Fjord havde man en god og søgt vinterhavn op til Herregårdsholmen. Det er det gamle voldsted fra et fordums Nakkebølle. Man kendte og udnyttede denne havn allerede for 4-5oo år siden.
Det nævnes i l543 . – Ved et forlig havde Rødkilde vundet hævd på at have 3 fortøjningspæle i nævnte havn.
Da inddæmningen skulle iværksættes, enedes man om- ved et nyt forlig – at flytte Rødkildes pæle udenfor hoveddæmningen for at erstatte den gamle havn , der nu blev tørlagt. Pælene kunne dog ikke modstå isen, og der opførtes en skibsbro ved Fjellebroen. Der blev opmudret, så 8-9 fod dybtgående skibe kunne anløbe.
Rødkildes ejer var Erik Harding Lange. Han havde årelang tvist med Fr. Hoffmann, der havde bygget købmandsgård og skibsbro ved siden af Lange Udskibningssted. Lange afstod sin forlængede skibsbro til Hoffmann l855.
Inddæmningen af Nakkebølle Fjord udførtes af Holstenshus ejer,  kammerherre, baron Adam Kristoffer Holsten, der også var ejer af Nakkebølle. Han arvede l85l (Fideikommiskapital) på sin moders vegne henved 200.000 rigsdaler, der medførte, at han fra den tid af fører navnet Holsten Carisius. De mange penge brugte han på sine gårde og godser. På l0 år – fra l862-72 kan noteres over 20 istandsættelser og nybygninger. Deriblandt en ny skovfogedbolig ved Limerodde (overfor Fjellebroen). Inddæmningen af Nakkebølle Fjord, der udførtes i årene l866-70 med bekostning af 36.708 rigsdaler. Heri indbefattet bl.a. anskaffelse af lokomobil og opførelse af en vejrmølle til udpumpning af vandet. Det dels indvundne og ved dæmningen sikrede areal gav snart en ikke ubetydelig indtægt.
Stormfloden den l3. november l872 bortrev næsten hele dæmningen for stranden, mens dæmningen for V. Aaby å blev meget beskadiget, ligesom alle kultiveringsgrøftet og kanaler fyldtes med sand. Det kostede igen 3.900 rdr.
Intet varer evigt. Ca. 70 år senere – i l953 – brast dæmningen for V. Aby å, og allerede året efter i l954 gik det helt galt. Diget var undermineret af mosegrise. Var som en si. Hele 20 meter bortskylledes – og både det dyrkede og det udyrkede land blev oversvømmet. Dog af ferskvand!. Der blev gravet et nyt åleje ind i det faste land, der så begrænser åen til alndsiden,  og en solid vold eller dige, blev sat til den anden side. Åen blev samtidig uddybet.
Arbejdet blev udført med statsstøtte , men kostede alligevel lodsejerne ca. 80.000 kr.Angående lodsejere var der foruden Nakkebølle vel en snes mindre landbrug fra Aastrup og V. Aaby, der ved Nakkebølles salg i l950 – ved jordlovsudvalgets mellemkomst – havde fået tillægsparceller langs dæmningen og nord for Fiskholm. Det inddæmmede areal er + engene ca. l50 tdr. land. Tillægsparcellerne udgjorde ca. 70 tdr. land. Resten er Nakkebølles. Der er dog sket handel siden. Ombytning og tilbagekøb.
I de brændselsfattige krigsår og tiden derefter l943-46 blev der gravet tørv og presset briketter på inddæmningen på ca. 5 tdr. land.