I Aastrup kirke er der en marmortavle, hvor der står:
Peder Nielsen, 5. Regiment, 4. Kompagni, nr. 327
Såret ved Dybel 27. marts 1864, død på Augustenborg Lazaret 8. april
Skænket af våbenbrødre i Aastrup.
Peder Nielsen var født 4. februar 1839 som søn af husmand og væver Niels Sørensen i Aastrup og hustru Karen Andersdatter. (Pouls Gyde 10), (Kirkebogen 1813-47, opslag 18) på nettet). Han havde en søster, Johanne Nielsdatter, som blev gift med Jens Svendsen og de to er oldeforældre til Aastrup mangeårige købmand, Niels Fabricius Svendsen, hvis far og farfar var købmænd før ham.
Peder Nielsen blev indkaldt til aftjening af sin værnepligt ved 5. bataljon den 2. juli 1862 og hjemsendt i november. samme år Blev genindkaldt 1. november 1863. (Lægdruller på nettet, hovedrulle Svendborg Amt, lægd nr. 9, Aastrup, gl. nr.123, nyt nr. 48) Ved genindkaldelsen blev der opstillet fire nye kompagnier. Bataljonen blev fordoblet og blev så betegnet som 5. Regiment.
5. bataljon (i 1864: 5. Regiment) fik i 1850 navnet 6. regiment, senere Fynske Livregiment (nu nedlagt) stadig med hjemsted i Odense. Det havde det også da Peder Nielsen blev indkaldt i 1862, efter at det fra 1852 – 1859 havde ligget i Rendsborg – også med værnepligtige fra Fyn. Den 2. december 1862 marcherede 5. regiment – det var dengang soldaterne virkelig kunne marchere- fra Odense via Assens- Aarøsund til Sydslesvig og deltog i øvelser der. Sidst i december marcherede regimentet til nogle landsbyer nord for Rendsborg, til vagttjeneste ved Ejderen – grænsen mellem de to hertugdømmer, Slesvig og Holsten. Da krigen brød ud marcheredes tilbage til Dannevirke, hvor regimentet besatte et område sydvest for Slesvig By, omkring den gamle hærvejs forløb. Her angreb et par prøjsiske kompagnier d. 5. februar ved middagstid de danske forposter, der var fra Peder Nielsens kompagni – om han var med ved vi ikke, men en soldat, vistnok fra Peder Nielsens deling (nr. 293) faldt.
Samme dag, først på aftenen, kom ordren til tilbagetog, og næste dag (6. februar) ved middagstid nåede Peder Nielsens regiment Flensborg, men kom ikke under tag, og den følgende nat til kl. 4 morgen stod Peder Nielsen og hans kammerater under åben himmel for at sikre tilbagegangen for dem der endnu ikke var nået tilbage. Marchen forsatte derefter til Als og den 7. februar om aftenen nåede man til Ulkebøl nord for Sønderborg. Hovedparten af regimentet havde ikke fået søvn siden den 5. meget tidligt morgen.
Efter ankomsten til Als deltog Peder Nielsen i kampene ved Dybel, herunder i en batalje den 17. marts ved landsbyen Ragebøl. Her faldt 40 mand af regimentet og 74 blev såret, men ikke Peder Nielsen. Han blev såret 10 dage senere, da hans kompagni rykkede ind i en stilling ved skanse 10 (mellem den nuværende jernbane og vejen mod Aabenraa) De nærmere omstændigheder kender vi ikke. Måske var det i forbindelse med passage af pontonbroerne over Alssund, sm de danske enheder der måtte passere, når de rykkede fra hvileområderne på Als til stillingen. De riflede prøjsiske kanoner kunne skyde, så granaterne kunne nå broen, og prøjserne viste præcist, hvornår de blev afløst. I 5. bataljons korrespondancebog i Rigsarkivet fremgår det af et brev til udskrivningsdistriktet, at menig af 18624. CP, nr. 327 Peder Nielsen (Aastrup) døde den 8. april. Derimod har det ikke været muligt i arkiverne, at verificere, at han blev såret den 27. som der står på tavlen.
De danske Våbenbrødre var en dansk forening af krigsveteraner fra de slesvigske krige. Foreningen blev stiftet 1859 af veteraner fra Treårskrigen og var i hele sin levetid kun åben for personer, der havde deltaget i de to krige. Derfor fik foreningen også en naturlig udløbstid, og i 1930 blev foreningen slået sammen med De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber.
Sten Krarup, 2014