Af V. Würden Pedersen, omkring 1930. tilføjelser til omkring 1950.
Aastrup sogn i Sallinge Herred, Svendborg Amt er et af amtets små sogne. Det udgør en egen sognekommune siden 1912, da det udskiltes af Vester Aaby-Aastrup kommune, men skønt Aastrup kun omfatter et lille område og et lille folketal har det ligefuldt haft en historie, som har betydelige begivenheder at opvise, både i ældre og nyere tid: Kirkebygning, herregård, hekseproces og udskiftning.
Aastrup sogn er et kystsogn, der på sydsiden beskylles af det sydfynske øhav, og mod vest, nord og østsiden omgives af Diernæs og Vester Aaby sogne.
Til sognet som er er 1230 ha. stort, hører følgende fire øer:
Store Svelmø – 27 ha.
Lille Svelmø – 4,1 ha.
Kidholm – 0,8 ha. og
Skålholm – 0,05 ha.
På grænsen til Vester Aaby skærer Nakkebølle Fjord sig dybt ind mod nord. Kystlinjen er bugtet, så der fremkommer to halvøer, hvoraf den vestlige bærer navnet Nab og to bugter, Skålholmbugt mellem halvøerne og Kildevig nord for Nab. Desuden skyder Limmerodde sig ud mod øst i Nakkebølle Fjord.
Farvandet fra fjorden til Kidholm er kun et par meter dybt på det dybeste sted. Mellem Kidholm og Store Svelmø falder dybden indtil 6 meter, ligesom dybden vest for Nab og i Kildevig hurtigt når denne dybde. Her er bunden fast og sandet, medens den ofte er blød og dyndet, dog ser det ud til, at der kan spores sandaflejring i Skålholmbugten, dennes bund tiltager i fasthed. I dette afsnit af farvandet findes en frodig plantevækst, bestående af bændeltang, blæretang og strengtang samt skulpetang og grønne alger.
I Skålholmbugten graves skaller (dengang) og i Kildevig hentedes i gamle dage meget vand.
Vandet mellem fastlandet og Lille Svelmø kaldes Store Vejle, medens Lille Vejle er vandet mellem Store og Lille Svelmø. På Lille Svelmø regnet fra nord: Lille Svelmøodde, Agrene, Tuerne og krogede tjørne. Store Svelmø har et nordlig og et sydligt horn, på det forekommer nogle enkeltheder: Græsholm, Græsholm kær, Drejet og Vandet krog.
På Store Svelmø var der i ældre tid en gård og et par huse, som lå på øens vestside, og hvoraf man har fundet murrester. Øen, der er højest på midten, nemlig 14 meter falder med en lodret klint, Gavlen i vest, gavlen falder brat ned mod havet, som udøver et betydeligt nedbrydningsarbejde. Det nedbrudte materiale aflejres atter på nordkysten.
Det førnævnte sydlige horn består af Revet og Svelmøtrille, medens vandet øst herfor benævnes Revkrog. Her tyr mindre fartøjer ofte i ly for vest storme.
Om Svelmø kan endelig berettes, at der på østkysten ligger nogle sten, der kaldes sælstenene, hvor sælerne har haft solplads. En klokkesten har ligget ved gavlen, men den er vist fanget af stenfiskernes krog.
På nordsiden af øen ligger to sammenbyggede gårde (halvgårde), hvis gårdspladser adskilles ved et stengærde. Som et kuriosum kan nævnes, at den vestlige gårds jorde er beliggende mod øst og at den østliges mod vest, således at deres markveje krydser.
Over Græsholm, Lille og Store Vejle er der kørevej til fastlandet, Svelmøport.
Hvad nu terrænet i den øvrige del af sognet ”Fastlandet” angår, da vil man i vest bemærke en høj halvø: NAB, hvis højeste punkt ligger 8 m. over havet. Bunden ud for Nab falder brat. Nord for Nab ligger en strandeng ud til Kildevig. Denne eng er de senere år blevet et meget besøgt badested, da Kildevig har en herlig sandbund og dertil dybt og frisk vand.
I sommeren 1927 opførtes en svømmebro og et omklædningsrum for kommuneskolens børn, men det benyttes flittig af sognets ungdom, som i 1933 yderligere har forbedret forholdene. Pigernes hus faldt for en storm i oktober 1948, drengenes i 1956. Kommunen gav tilskud, de fleste penge indkom dog ved en basar, som børnene afholdt. Tingene de solgte, havde de lavet ved min hustru (Nina Würden Pedersen) hjælp, da hun var vikar for mig i året 1926-27.
Der hvor terrænet atter hæver sig nord for engen, bryder en kilde frem af skråningen. Denne kilde har intet særligt navn har, men i daglig tale blot kaldes KÆILI, har givet stedet navnet Kildekrog (KLILKROU), men bugten hedder Kildevig. Denne kilde er så vandrig, at den aldrig går tør. I et særligt tørt år i 1880-erne hentede hele sognet vand fra denne kilde. Vandet i kilden er af fin kvalitet og holder en konstant temperatur på 8-9 grader. For øvrigt er engen omkring kilden rig på kilder. Ja helt ud i vandet fornemmer man frembrydende kilder. Om sommeren mærkes de derved, at vandet er køligere end andre steder i havet og om vinteren derved, at der er våger i isen, og der holder fugle til i strenge vintre. Kredslægen har undersøgt vandet: Det er rent og sundt.
Sognets nordvestlige hjørne er Bogentved. Det var i fællesskabets tid den ringeste del, her var overdrevet, hvor kreaturerne altid gik frit omkring.
Navnet hentyder formentlig til, at herude dyrkede man boghvede. Endnu ligger et betydeligt areal udyrket hen, nemlig mosevandet, kaldet Vestre Tørvelung. Vandspejlet er så lavtliggende, at mosevandet ikke kan bortdrænes. Det blanke vand ser man ikke meget til, da en betydelig pilebevoksning hindre udsynet fra vej og gyde.
Følger man landevejen øst på, når man lige før byen en anden stor mose, som kaldes Skedeslung. Denne er er dog nu næsten afvandet, idet en kanal til vandløbet Blødes bæk omkring 1930 er udvidet og fordybet.
Stendiget i sogneskellet til Katterød går ud og ind. En mundtlig overlevering går ud på at, da skellet skulle sættes, red en mand med en føl-øg (hoppe) med føllet bagefter. Hvor føllet satte sine hove i marken, skulle stengærdet være for ”Et føl tager ikke personlige hensyn”
I skellet lige nord for landevejen ligger en bakke, som er udlagt til sognegrusgrav, 7000 kvadratmeter stor, (ved svendborgvej 237) men uden værdi. Fra bakkens top, 121 fod over havet er der en herlig udsigt over øhavet mod syd kommer man til en bønderskov ”Mosehaverne” Herfra kan man ad en markvej atter nå landevejen (Svendborgvej 251) og passere en lille mose kaldet Vandhaverne, lige før man når Skedeslung og byen.
Vandløbet ”Blødesbæk”, der stedvis danner Aastrups nordgrænse har sit udspring i en lille engdrag ” Aalemarkskift” lidt øst for Bjørnemosegaard. Bækkens vand har i adskillige slægter drevet Gamle Mølles vandhjul, men nu risler det forbi uden at gøre gavn. Den smukke V formede kløft nord for Aastrup Vindmølle viser, at Blødesbæk engang har været en stor flod, som nok har ført isbræmmens smeltevand til havet. Efter at bækken har passeret under landevejen løber vandet ud i den lille Nakkebølle Sø, for herfra gennem Nakkebølle fjord at ende sit kredsløb i havet.
Landevejen, går nu tværs over Skedeslung. Den nord for vejen liggende del af lungen benævnes Vandhaverne. Landevejen har i ældre tid gået syd for Skedeslung, op over bakken vest for. Her på bakken var der tidligere to kær – nu kun et og en brønd. De kaldes brændekær og var vandsted for vejfarende heste.
Vejen tog vestlig retning mod Svartled (Svendborgvej 233) og skar således Vestergyden, hvilket endnu klart ses i de to stengærder, der indrammer Vestergyden, idet der i gennemskæringsstedet er helstengærde, som indrammer gyden, idet der i gennemskæringsstedet er helstensgærde. I de her nævnte moser er der gode betingelser for tørveskær.
Under 2. verdenskrig blev der skåret mange tørv i moserne. I Skedeslund blev der gjort mange fund af interesse. I sommeren 1941 fandtes knogler af en gedde, som nu findes på skolen, hvor der også gemmes dele af en sumpskilpadde. Desuden fandtes en meget smuk og velbevaret harpun, en såkaldt mullerupharpun, der blev skænket skolen, hvorfra den desværre blev stjålet senere. I samme mose er der fundet en sjælden hjortetakøkse som Odense Museum gerne vil have, den findes stadig i skolens samling. (det hele er væk nu.)
Midt i sognet findes et betydeligt højdedrag, som falder brat mod Nakkebølle Fjord. De højeste punkter i højdedraget ligger her mod øst. Det er Balksbjerg 153 fod over havet (46,6 m.) og lidt sydligere Ivers Høj 152 fod over havet, som falder brat mod syd til gården Grøndal ved den næsten forsvundne ”Gyvermose” Vest for Balksbjerg og Ivars Høj ved en bakke, hvorpå Forsamlingshuset ligger, og som derfor ofte kaldes Forsamlingshusbanken. De gamle kaldte det ”Per Grønborgs Banke”, fordi en vis person af dette navn skal været begravet i banken. I mørke nætter ”går han igen” på stedet.
Nord for denne banke og ved dets fod ligger Kommuneskolen – Aastrup Skole
Syd for højdedragene bemærkes nogle betydelige højder: Store Bjerg (Tværvej 14), nord for Eskemosehaver, som er en lille bønderskov, der går helt ud til Skålholm bugt, en lille primitiv skovhave, som med sine planter og dyr er en perle af natur. Sydøst for Store Bjerg ligger Egebjerg, mens ”Langebjerg”(vestlig) og ”Skagebankerne” (østligst) flankere tværvejen til Enemærke og Nakkebølle Sanatorium.
I vinklen mellem Østergyden og tværvej til Enemærke ligger en med birkebevokset mose, som bærer navnet ”Bjørnemose”. Den sidste banke der skal nævnes er ”Ladefogedhøjen” inde i Enemærkeskoven. Herfra havde ladefogeden på herregården et godt overblik over hovbønderne, for i hoveriets tid var der ingen skov.
Afskrift: Aastrup Folkemindesamling.