Personale ved Kirken, nedskrevet af Bodil Agertoft.

Kirkesangere

Den første degn vi kender navn på hed Christian Jensen Bindsballe, født 1722, død 1774. Han var skoleleder og degn i Aastrup.

Han blev viet i Aastrup Kirke i 1752 til Birte Marie Jensdatter Krag, født 1726, død 1785.

Lærer ved Aastrup Skole, Willads Petersen Agertoft var degn og kirkesanger 1808-1852. Han var født i Branderup i Sønderjylland 1787. død 1862.

Hans søn Micael Andreas Peter Agertoft, ældste søn af andet ægteskab, født på skolen i 1827, var degn og kirkesanger 1862-1902. Han døde i Faaborg i 1904.

Lærer Hansen afløste i embedet fra 1902 til sin død i 1922.

Viggo Würden Pedersen var degn og kirkesanger 1923-63. Han forsatte som kirkesanger i et par år efter pensioneringen.

Lærer Tage Søndermark var kirkesanger 1965-68.

Ruth Larsen fra Diernæs overtog hvervet i 1969. Var det en del år. Kender ikke årstallet på hvornår hun stoppede.

Organister.

Embedet som organist varetoges længe af forskolelærerinde Rigmor Madsen, senere Rasmussen. Hun begyndte ved sin ansættelse i 1922 og forsatte omtrent til sin død i 1963.

Ellen Margrethe Hansen, Vester Mølle. V. Skerninge afløste.

Senere var det Niels Spinner, Faaborg der var organist til Ruth Jørgensen blev ansat i 1971. Det var hun til 2006 hvor hun skulle gå på pension, men fortsatte i mange år.

Det første orgel i Aastrup Kirke blev i 1898 skænket af Søren Petersen, Aastrup og Grev Reventlow, Brahetrolleborg.

Ringere.

Lars Peter Jørgensen, Svendborgvej 322, var ringer fra 1913 til 1942. Aage og Marie Rasmussen varetog hvervet fra 1942 til 1969. de boede Svendborgvej 267. herefter gerningen blev foretaget af forskellige til der blev automatiseret i 1971.

 Lars Peter Jørgensens kone Sørine sørgede for rengøring af Kirken og trådte bælgen til orglet.

Gravere.

Gravere i ordets egentlige forstand, d. v. s. gravede gravene, var fra 1900-30 Hans Peter Rasmussen, Eskemosegyden 28. Hans svigersøn Henrik Larsen, født i Horne afløste, og var graver til sin død i 1952.

Svend Hansen, Eskemosegyden 43 var graver fra 1952 til 1965.

Verner Græns Jensen, Sanatorievej 8, var graver fra 1965 til 1970.

Svend Arne Ellegaard, Eskemosegyden 15, overtog bestillingen i 1970.

Kirkegårdsgartner.

Niels Ebbesen Aagaard, Eskemosegyden 8, var fra 1918 og omtrent sin død i 1982 kirkegårdsgartner, og tillige kirkeværge. Han havde et indgående kendskab til samtlige familier og deres gravsteder på Aastrup Kirkegård, og høstede megen anerkendelse for varetagelsen af sin stilling, og som han selv betragtede som et kald. Han nedskrev sine erindringer om dødsfald og begravelser i sognet. De er opbevaret i arkivet. 

Karen Andresen, Svendborgvej 312, hvis titel også var graver, blev ansat 1960. hun passede kirkegården og mange grave, og varetog rengøringen af Kirken. I 1984 gik hun af og Svend Arne Ellegaard overtog arbejdet.