Indtil omkr. 1850 erne var den meste handel og håndværk forbeholdt købstæderne med deres privilegerede rettigheder, som gik helt fra middelalderen, og deres laug af udlærte håndværkere og svende, som nøje overvågede, at ingen krænkede deres tilegnede rettigheder eller på nogen måde vovede sig ind på deres fagområde, som vist? strakte sig mindst 1 mil = 7 1/2 km. udenfor bygrænsen, så Aastrup lå altså inden for denne afgrænsning. Der skulle også betales ” konsum” = told af varer, som førtes ind i købstaden. Det drejede sig i dagligdagen heromkring nok nærmest om korn, der solgtes til købmandsgårdene, levnedsmidler som smør og levende og slagtede dyr og fjerkræ fra omegnens bønder. Til gengæld fik man så lidt af mest nødvendige varer med hjem, men det var ikke meget, der var råd til, og dels var man delvis selvforsynende med de daglige fornødenheder og væver og træskomænd var der jo i sognet.
Købmands forretninger var mange steder blandende landhandler. Foruden at handle med kolonialvare, der er langtidsholdbare, som mel, gryn, sukker, kaffe te og krydderier med mere. Desuden handlede de med køkkengrej, porcelæn, manufaktur, beklædning, syting, papir, legetøj, isenkram, landbrugsartikler og hvad der ellers skulle bruges. Dog ikke mælk, brød og kød som man købte på mejeriet, bageren og slagteren.
Svendborgvej 279
Den første dagligvarehandel oprettedes i Aastrup i 1899 som en brugsforening på Svendborgvej 279. Ejendommen, der var ret nyopført, ejedes af bødker Peder Christian Pedersen, der i 1902 solgte til tømrer Niels Peder Svendsen og hustru Karen. Chr. Pedersen byggede derefter hus på Eskemosegyden 1. Niels Peder Svendsen var uddeler og købte i 1921 brugsforeningen og forsatte som købmandshandel der varede i tre generationer. Der var jord til ejendommen og blev drevet som et husmandsbrug. Jorden solgte Svend Svendsen til kommunen i 1950. Det blev senere til den øverste del af Gyvermosen.
Tredje generation Rita og Niels Fabricius-Svendsen byggede en ny selvbetjeningsbutik i 1964. De drev den til de forpagtede den ud i 1994 og gik på pension. Butikken lukkede i 2004
Eskemosegyden 27
Omkring 1925 påbegyndtes købmandsforretning i Eskemosegyden 27. Første indehaver var Carl Madsen. Han var søn fra Tværvej 5.
Ca 1930 købte fhv. mejeribestyrer Peter Hemmeløff Andersen, der kom fra Køge-egnen hus og forretning, som hans kone mest passede de næste ca. 30 år. De havde børnene Poula, Kaj, Kjeld og Finn. Der var ikke kunde- underlag til så mange butikker, især ikke fra krisen omkr. 1930 og de nærmeste år fremover, så der kunne ikke skabes den store omsætning. Den ugentlige varetur klaredes på cyklens bagebærer fulgt af et par drenge med samme last. Skolebørnene var faste kunder, hvis de engang imellem fik en 5 øre med til et kræmmerhus ”brystsukker.” Eller når de til eksamen før 1. april fik en hel 25 øre med, som kunne række til fem flødeboller! Der blev arbejde på mejeriet for P. Andersen, hvor han i en lang årrække bl. a. var en værdsat regnskabsfører. Omkr. 1935 blev de værtspar i Aastrup forsamlingshus, hvor de under krigen, trods de knappe rationeringer, mørkelægning, udgangsforbud og andre besværligheder stod for mange store arrangementer.
Svendborgvej 291
1924 købte Bertha Ellegaard, – en ugift datter fra ”Værnehøjgaard”, huset på Svendborgvej 291. Sammen med en kvindelig medhjælp, Ida, indrettede hun her butik, og kørte selv en ugentlig varetur med hest og vogn, som hun lånte hjemme på gården. mens hun var inde ved kunden bandt hun hesten med en snor til et 20 punds jernlod, som hun havde med i vognen.
I 1936 solgte hun til Rasmus P. Rasmussen fra ”Skovshøjgaard. Sammen med hustruen Ella førte han butikken videre. Samtidig anskaffede han en helt ny FORD V 8 syv personers hyrevogn, og drev i en lang årrække sognets mest benyttede ”lillebils-forretning” Under krigen, da benzinen slap op, fik han påmonteret gasgenerator, så der nu kunne fyres med små stykker bøgebrænde, der udviklede gas, som motoren kunne forbrænde og give trækkraft. Det gjorde kørslen meget besværlig, da der nu skulle tændes op og være ild et stykke tid inden der kunne dannes gas, så motoren kunne startes op. Under krigen havde han tilladelse til at køre med læge og jordemoder døgnet rundt. Han havde haft børnelammelse og kunne ikke løfte højre arm. Bilen var specialbygget og han skulle til prøve hvert år. Købmandsforretningen lukkede midt i 1960erne.
Sanatorievej 24 -senere Sanatorievej 6
Her ved Limmer Odde ligger det flotte “Skovfogedhus” ligeud til Nakkebølle Fjord. Huset blev bygget i 1877 af Holsten-Carisius, som på det tidspunkt var ejer af godserne “Holstenshuus” og “Nakkebølle”.
Huset er bygget i “tysk bindingsværk stil” med rødkalkede felter.
Da Nationalforeningen i 1906 køber “Bittenhuset” Sanatorievej 14b – boede Fæsteren Peter Poulsen med familie. Peter Poulsen havde været Fiskerifoged mange år.
Sammen med sin søn Jens Peter Poulsen lejer de sig ind i Skovfogedhuset. Jens Peter Poulsen arbejder på Sanatoriet. Og ved siden af starter han en Vognmands Forretning op med heste og vogn.
Hans vognmandskørsel bestod fortrinsvis af transport af besøgende til Sanatoriets patienter. De skulle køres frem og tilbage fra Pejrup Station, og fra 1916 fra
Nakkebølle Trinbræt.
På et tidspunkt indretter han Traktørstedet, hvor patienter, besøgende og andre kunne købe kaffe med mere.
Dæmningen over Nakkebølle Fjord blev bygget i 1866-1870. Men først i 1922 blev det offentligt tilgængeligt at benytte dæmningen til al slags færdsel.
Han ønsker at få sit eget sted i 1922 – og køber derfor jord fra “Enemærkegård”. Her bygger han “Skovvang” Sanatorievej 6. Jordstykket var på ca. 5 tønder land, og blev drevet som et mindre landbrug.
Stuehuset blev bygget i en ret stor størrelse – med butik, afholdscafé og værelser til overnatning for besøgende. Der blev stadigvæk drevet vognmandskørsel. På et tidspunkt blev heste og vogn skiftet til biler.
I 1941 bliver Skovvang overtaget af Jørgen Peter Jørgensen, og i 1943 kommer Aage Dueholm Nielsen til.
Efter anden verdenskrig bliver Aage Dueholm Nielsen enige med Aage Christoffersen i Nr. 14 om at Skovvang udelukkende driver “Afholdscafé og Pensionat” og Aage Christoffersen ‘ren’“Købmandsbutik”. På ét tidspunkt udstykker Aage Dueholm Nielsen sin jord til ca.
19 sommerhusgrunde – med Dybskrog, som vejnavn.
Dec. 2019. Skrevet af Finn Christoffersen. Aastrup Folkemindesamling.
Sanatorievej 14
Huset blev i 1923 bygget af Karen Nielsen (Karen Bums ell Ká Bums).
Hun var datter fra ejendommen Nr. 14a. Karens mor Johanne Nielsen var blevet enke i 1923, og flytter med til datteren. Moderen dør i 1934.
Hun indrettede en Café, hvor der kunne købes kaffe og kage. Stedet blev flittigt besøgt af
sanatoriets personale og besøgende. Der blev også indrettet en lille forretning med daglige fornødenheder samt lidt til den ‘søde tand’.
Når folkeskolen i Aastrup var på udflugt med frøken Madsen kunne børnene bruge deres
lommepenge til lidt slik.
Sept. 1935 udlejer hun huset til Elna og Aage Christoffersen for kr. 450,00 årligt – mod at Karen Nielsen kunne beholde et lokale til sine effekter.
Elna og Aage Christoffersen køber i Nov. 1940 huset for kr. 9.200,00.
Efter anden verdenskrig bliver de enige om med Aage Dueholm Nielsen på Skovvang, at han fortsætter med ‘ren’ Café og Pensionat – og Aage Christoffersen ‘ren’ butik.
Derefter blev der indrettet et større butikslokale med store vinduer, og et indgangsparti. Aage Christoffersen havde fået næringsbrev, som handlende i 1935. I 1947 blev der påtegnet ‘med stærke drikke’.
På samme tidspunkt blev der åbnet en ‘IS Kiosk’ med produkter fra Hesselager IS.
Efter at der var kommet mandlige patienter til Sanatoriet i 1951 – blev der i stigende grad
problemer med indtagelse af stærke drikke. Derfor bad Overlæge Tage Helms i juni 1961 –
købmanden om at standse salget af de stærke drikke.
Efterhånden fik man styr på behandlingen af tuberkulose, og færre blev indlagt. Fra maj måned 1963 blev der plads til ældre patienter fra Odense Kommune. Disse plejepatienter kunne ikke gå om at handle selv – derfor fik Elna og Aage Christoffersen 1. Maj 1972 lov til at indrette en ‘kiosk’ på Sanatoriet. Herefter blev deres butik på Sanatorievej 14 lukket.
Købmandsparret fortsætter med kiosken indtil 1. Nov. 1973, hvorefter den bliver overtaget af Fru Haugaard, Vester Aaby.
Købmandsparret sælger Sanatorievej 14 i 1978, og flytter til Faaborg.
I alle årene blev Aage kendt og kaldt under navnet “STOFFER”.
Dec. 2019. Fortalt og skrevet af sønnen Finn Christoffersen, Bellinge.
Bestyrelsesmedlem af Aastrup Folkemindesamling