Marken

Gårdene ude på marken.

Igennem en lang årrække havde fæstegårdenes størrelse været ens spredte i en masse små lodder over hele sognet, således, at hver fæster fik dele af både den gode og de og de mindre gode af de 3-4 fælles bymarker. Måske mere end 50 agre til hver gård. Der kunne vel i begyndelsen, da det ikke drejede sig om så mange brug og der ikke var så store opdyrkede jordarealer være en slags retfærdig løsning, og ingen var således blevet forfordelt. Men da der en overgang sikkert var 37 fæstere, som dog omkr. år 1800 var bragt ned til 27, var der nok at tale og drøfte og tale om for både bylav, og godsets skiftende ejere. Alle disse små lodder er opmålt i sin tid og nedskrevne, og ligger i Matrikelses direktoratet, hvor jeg så dem for ca. 50 år siden, men er vist desværre ikke indtegnet på kort, som de er for mange andre sognes vedkommende. Så her er for andre, der kunne tænkes fremover at have tid og lyst til en sådan opgave.

Da arvefæstet blev indført omk. 1855, blev der også åbnet mulighed for at udstykke arealer fra gårdene, som nu havde ligget på deres egen samlede mark udover hele sognet i 20 – 30 år.

Der var efterhånden ved at komme skik på jorderne, og udflytterne var ved at komme til sig selv ovenpå den enorme omvæltning, som de havde måttet igennem siden de måtte bryde op fra landsbyen med dens tryghed og fællesskab. En omvæltning, som her i sognet var af de mest grundige og mest mærkbare i hele landet. Landsbyen, som nok var begyndt som en ”Torp”= udflytter- landsby fra V. Aaby, uheldige beliggenhed helt oppe i det nordligste hjørne af dens tilliggender og jorder, og tilmed helt ind til Nakkebølles hovmarker til alle de dage, som skulle bruges på hoveri der havde vel hidtil haft nogle fordele især i de første tider med et noget begrænset opdyrket areal og dermed et mindre antal brug, men efter hånden som næsten hele arealet mod vest helt over Katterøds bymarker blev taget under plov, og dermed gav plads til flere fæstegårde var der blevet langt til de fjernest liggende agre.

Havde været hård for de allerførste, der måtte forlade landsbyen. Den første gård blev endda flyttet helt ned på Kildegårdsvej nr.1. mtnr.14a.

. Hvor folkene før – mens de boede oppe i landsbyen med den al den tryghed, som dette indebar og som man havde været vant til lige så langt gennem generationer som der fortaltes om- og endnu meget længere- og var så fast forankret og indlevet i, og lige kunne smutte ud af porten og ind til en nabo for at få en hjælpende hånd, låne en ting eller bare få et godt råd- eller måske en snak (sladder?),og havde været fælles om de fleste ting, i hvert fald om så godt som alt markarbejde, truffet fælles på Bystævnet når Oldermanden havde kaldt sammen, og var fulgtes ad til det forhadte men tvungne hovarbejde på Herregården var der i hvert fald endnu i de første år mindst et par km. ad en opkørt dårlig markvej over nøgne, bare marker til nærmeste nabo helt oppe ved Aastrup kirke. Det var nærmest som at begynde et nybygger- liv herude på en forblæst åben mark ofte uden læ af nogen art. Det har vist taget mere end en generation for at tilpasse folk til denne forandring, der også betød at de enkelte brugere i stedet for at følge op på, hvad der i fællesskab blev vedtaget på bystævnet – selvom det vel til tider kunne give nogen uenighed -, nu selv skulle til at tage alle beslutninger og initiativer. Det har nok været svært for mange, især de lidt ældre.

De gærder, der var sat ind mod Katterød og Pejrup som sogneskel blev naturligvis stående, og står endnu i sin helhed fra landevejen og ned til Hansesodde stort og solidt sat. Også andre steder markerer de endnu skellet til nabosogne, og langs Østergyden ind mod Nakkebølle, hvor Hovmarken begyndte står de endnu, men her i mindre god stand.

Mange af de gamle gærder kom nu til at stå i vejen og skulle med stort besvær sløjfes og rettes ind efter de nye markskel, og skelgrøfter imellem alle de tidligere smalle agre fra fællesskabets tid, hvori ofte var henkastet sten i alle størrelser, der var brudt op, eller sanket af jorden skulle jævnes, så der nu kunne blive større samlede reelle marker, som kunne lette arbejdet. Så sent som i 1935 stod der endnu sådan et stykke stengærde, nord – sydgående, som havde dannet skel imellem Vester- og Mellemmarken, på mtn.15.

Der skulle også anlægges de tre nye parallelle veje – Østergyden, løbende fra landevejen i nord. -Mellemgyden, (Eskemosegyden) og Vestergyden (Nabgyden) mod syd ned til stranden. Disse blev igen forbunden indbyrdes med Tværvejen løbende vinkelret øst – vest.

Chr. Dan Nielsen, Aastrup 2015