Til alle udstykkede og udflyttede gårde udlagdes en skov lod af forskellige strøelse. Enkelte lå i forbindelse med gårdene. Til de gårde hvor der ikke var skov til fik de en parcel i Eskemosehaver eller Skovhaverne, hvor de kunne skove noget brænde.
Desuden fik de ret til tørveskær og en plads til at lægge tørven på i de moser, der lå spredt i sognet. De største er Vesterlung og Skedeslung. I Bjørnemosen bag Østergyden 23 fik Lindely, Kausminde og Enemærkegaard tørveskær.
I Skedeslung gik det anderledes. Efter uoverensstemmelse med ejeren af Skedeslunggaard, Svendborgvej 292, enedes partnerne om at de gårde der havde tørveret i denne mose om, at købe tørvestykkerne af Anders Hansen. Herefter blev flere af dem delt, ligesom en del blev handlet også til folk der ikke havde tilknytning til kredsen. Folk der ikke havde graveret selv, hjalp ofte til med gravningen og fik tørv for dette. Håndværker og handlende kunne vel bytte med ydelser eller købe tørv.
For at kunne få vandet fra tørvegravene om forsommeren, inden brugerne i juni- juli skulle grave tørv måtte de ofte lade en væg af tørvemassen stå, men den kunne let vælte ind mod de gamle tørvegrave eller også kunne man sænke vandstanden ved at øse eller pumpe vandet væk. Det kunne gøres med en såkaldt markpumpe til håndkraft. På 10a fandtes en mølle som kunne trække
Omkring 1907 indkøbtes en petroleumsmotor som trak en vandsnegl som kunne tømme hele mosen for vand.
Efterhånden indkøbtes kul, koks og briketter, men under de to verdenskrige, da der kun kunne få mængder af dette, især 1939 – 45 da det kun var muligt at få dette brændsel fra Tyskland, blev der gravet mange tørv, især i de sidste år, men også to til tre år efter, så moserne blev stort set tømt.
Kilde: Chr. Dan Nielsen