Ideen opstår
I foråret 1912 adskilles Aastrup og Vester Aaby kommuner. I den forbindelse sker der også ændringer indenfor skolevæsnet. I Aastrup er der ikke tilstrækkelig plads til børnene i den eksisterende skolebygning, og der skal derfor bygges en ny kommunal forskole. Flere af sognets beboere synes desuden ikke, at kommuneskolen lever op til deres krav og forventninger. Man ønsker en skole, der ikke er baseret på udenadslære, en skole hvor børnene ikke bruger deres tid på at remse skriftsteder op fra Katekismus. Denne kreds af personer er stærkt optaget af Grundtvigs og Christen Kolds tanker og ideer om en skole, der tager udgangspunkt i fortællingen. Mange mener, at tiden nu er inde til at starte en friskole i Aastrup.
På dette tidspunkt er min far, Jørgen Karl Marius Andersen – i daglig tale kaldet Karl Andersen eller Karl Krag, 10½ år. Han er i gang med sit 4. skoleår i kommuneskolen. Fars forældre er husmand Anders Henrik Andersen og Anne Marie Andersen i Eskemosegyden. En af fars klassekammerater er den jævnaldrende Karen Margrethe Abelone Hansen, som er datter af hjulmand Hans Nielsen Hansen og hustru Anna Hansen. Disse to familier kommer jævnligt hos hinanden. Ved disse sammenkomster er skolesituationen sikkert blevet vendt og drejet over mere end en enkelt kop kaffe. Hjulmandens nabo møller Carl Aagaard samt flere andre viser også interesse for at få oprettet en friskole. Det gælder f.eks. plejemoder Mine Hjortshøj på Nakkebølle Sanatorium samt gårdmand Rasmus Olsen Hansen fra Strandlyst. Man er dog klar over, at det kan blive vanskeligt at opnå den nødvendige tilslutning. Det besluttes imidlertid, at indkalde alle interesserede til et fællesmøde for at drøfte mulighederne. Det første møde fører til afholdelse af flere. På det tredje møde sikres friskolens oprettelse ved, at følgende familier tilmelder sig og forpligter sig til at yde økonomisk støtte til skolen:
Rentier Rasmus Mortensen Skade fra Bogentvedgård, møller Carl Aagaard, husmand Søren P. Hansen fra Nab, gårdmand Søren Andersen fra Gamskærgård, snedker Søren Pedersen, husmand Hans N. Hansen, oversygeplejerske og plejemoder Mine Hjortshøj, husmand Anders Henrik Andersen, gårdmand Mads Peter Nielsen fra Eskemosegård, murer Ludvig Christensen, gårdmand Peder Rasmussen fra Svelmø, gårdmand Jørgen Hansen Jørgensen fra Svelmø, hjulmand Hans Nielsen Hansen, gårdmandsenke Grethe Sofie Rasmussen fra Beierholm, tømrer Kristian Rasmussen fra Katterød, gårdmand Rasmus Olsen Hansen fra Strandlyst, enke Marie Sørensen, husmand Johannes Jørgensen samt forvalter Brønniche på Nakkebølle Sanatorium.
Herefter nedsættes der et udvalg bestående af hjulmandens hustru Anna Hansen, plejemoder Mine Hjortshøj, snedker Søren Pedersen, gårdmand Søren Andersen og møller Carl Aagaard. Udvalget skal forestå det videre arbejde med at finde en passende ejendom, ansætte en lærer eller lærerinde samt udarbejde forslag til vedtægter.
Friskolen oprettes
Udvalget finder forholdsvist hurtigt frem til en passende ejendom, der har en perfekt placering midt i sognet. Ejendommen har matr.nr. 20k og ligger halvvejs nede ad Eskemosegyden i nr. 51. Herfra er der en vidunderlig udsigt udover det Sydfynske Øhav. Selv for beboerne på Svelmø er beliggenheden tilfredsstillende, da afstanden til friskolen vil blive kortere end til kommuneskolen. Friskolekredsen køber denne ejendom for 3.600 kr. Huset har tidligere været ejet af murer Lars Martin Andersen, men er i 1909 blevet solgt på tvangsauktion. I den mellemliggende periode har murer Ludvig Christensen boet på ejendommen. Huset skal nu indrettes, så det kan rumme et klasselokale til undervisning og være beboelse for en lærer eller lærerinde. Udover selve hovedbygningen hører der et baghus til ejendommen. I lighed med alle andre ejendomme i Aastrup er der i 1912 hverken indlagt vand, kloakafløb eller elektricitet.
Udvalget får kontakt med Marie Østergaard fra Jelling. Hun er en nyuddannet, ugift lærerinde på 26 år, og hun vil gerne påtage sig opgaven som leder af Aastrup Friskole. Man bliver derfor enige om løn og ansættelsesvilkår. Tirsdag den 17. juni 1912 bliver Aastrup Friskole indviet, og dagen efter starter Marie Østergaard undervisningen af følgende 12 elever:
Hjulmand Hans N. Hansens børn Knud, Karen Margrethe og Signe, møller Aagaards børn Laurits og Ellen Margrethe, husmand Anders H. Andersens børn Karl, Karen Marie og Hans Jørgen, gårdmand Rasmus O. Hansens plejesøn Peter, husmand Søren P. Hansens børn Laurits og Mary Kirstine samt Marie Sørensens søn Peter Martin.
Børnene har dog næppe mødt mange dage i deres nye skole, inden de bliver sendt på sommerferie, så de nødvendige omforandringer af skolebygningen kan gennemføres. Der bliver etableret afløb til spildevandet, som føres ud på Grøndals mark efter tilladelse fra ejeren Hans Henrik Rasmussen. I baghuset indrettes der 3 lokummer, et til piger, et til drenge samt et til lærer/lærerinde. Dørene har ikke glasruder men en række vandrette skrå lameller, som slipper lidt lys ind. Når man sidder på brættet, kan man kigge ud gennem lamellerne og se jorden udenfor.
Der skal desuden anskaffes skolepulte, kateder, tavle og andet inventar samt undervisningsmateriale. Hjulmand Hans Nielsen Hansen går derfor en tur op til Pejrup skole og tager mål af deres pulte. På sit værksted fremstiller han efterfølgende to skolepulte, som han skænker til friskolen.
[H09597_014]
Bestyrelser
Efter sommerferiens afslutning afholder friskolen konstituerende generalforsamling. Her fremlægges udvalgets forslag til vedtægter for Aastrup Friskole, og efter nogen debat vedtages disse enstemmigt. Paragraf 1 er gengivet herunder.
§1 ”Aastrup Friskole er oprettet og har til formål at virke ud fra den opfattelse, at ingen er nærmere end forældrene (menigheden) til at bestemme hvordan og af hvem, de ønsker børnene undervist.”
Følgende medlemmer vælges til friskolens første bestyrelse: Plejemoder Mine Hjortshøj, hjulmandens hustru Anna Hansen, gårdmand Søren Andersen fra Gamskærgård, tømrer Kristian Rasmussen fra Katterød samt møller Carl Aagaard. Til revisorer vælges husmand Søren P. Hansen fra Nab og gårdmand Mads P. Nielsen fra Eskemosegård. Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende med Mine Hjortshøj som formand. Mine genvælges til formandsposten de følgende 16 år. I disse vanskelige opstarts år yder hun en utrolig stor arbejdsindsats for Aastrup Friskole.
I 1928 rejser Mine Hjortshøj fra sognet, og gårdmand Rasmus Olsen Hansen vælges som formand. Han får om muligt endnu større betydning for friskolens drift og overlevelse ikke mindst økonomisk. Rasmus Olsen Hansen er ungkarl og vælges ind i bestyrelsen allerede i 1913. Bortset fra årene 1921-1924 sidder han herefter i bestyrelsen uafbrudt frem til udgangen af 1947, altså i alt 30 år. Heraf er de 19 år som formand og kasserer. Han er dermed den person, der har siddet længst tid i bestyrelsen.
[B236]
Mange har bidraget økonomisk og arbejdsmæssigt til friskolen, men der er næppe nogen, der har betydet så meget som Rasmus Olsen Hansen. Da han træder ud af bestyrelsen, påskønner medlemmerne hans store indsats ved at afholde en fest for ham. I Aastrup Friskoles levetid fra 1912 til 1970 har 49 af skolens medlemmer været valgt til bestyrelsen i kortere eller længere tid. Heraf har følgende 6 haft formandsposten:
- Mine Hjortshøj i 16 år
- Rasmus Olsen Hansen i 19 år
- Hans Peter Nielsen i 10 år
- Karl Sørensen i 1 år
- Ejner Pedersen i 2 år
- Ove Skov Andersen i 10 år.
Den økonomiske udfordring
Igennem alle årene har især økonomien været en stor udfordring for den siddende bestyrelse. Skolens indtægter er medlemsbidrag, skolepenge samt støtte fra stat og kommune. Straks efter friskolens oprettelse fremsender bestyrelsen ansøgninger om økonomisk støtte til såvel staten som til Aastrup Sogneråd. Friskolen opnår sit første tilskud i 1914, hvor staten bevilliger 190 kr. Derimod nægter Aastrup Sogneråd at give støtte. Bestyrelsen fortsætter dog ufortrødent og fremsender hvert år en ansøgning til Aastrup Sogneråd med anmodning om støtte. Helt frem til 1919 nægter sognerådet at yde støtte, men så endelig efter 7 år bevilliges der 50 kr. Samme år yder staten 385 kr. Støttebeløbene fra stat og kommune øges dog gradvist år for år. I 1937 har sognerådet således forøget støtten til 400 kr. årligt. Friskolen har formodentligt fået en god forkæmper, efter at Mads Peter Nielsen er kommet i sognerådet i 1917.
Skolens udgifter er først og fremmest lærerlønninger, forrentning og afdrag af ejendomsgæld, vedligeholdelse og udbygning af ejendom, udgifter til lys og varme, samt anskaffelse af inventar og undervisningsmateriale. I 1917 får friskolen indlagt elektrisk lys. Dette er blevet muligt, efter at der i Fåborg er opført et elværk, som kan forsyne oplandet med vekselstrøm. I 1933 køber skolen en strimmel jord på 3.500 kvadrat alen af gårdmand Henrik Rasmussen. Arealet (matr. 20p) ligger øst for skolen og købes for 1.050 kr. Den siddende bestyrelse må dog flere gange erkende, at pengene ikke rækker til den løbende drift eller til en konkret nyanskaffelse. I disse situationer arrangerer bestyrelsen indsamlinger eller anmoder medlemskredsen om at forhøje bidragene. Den økonomiske udfordring har man dog til en vis grad forudset i vedtægternes paragraf 3 som lyder:
§3 ”Midlerne til opretholdelse og drift tilvejebringes af frivillighedens vej, dog således at hvis det tegnede beløb ikke er tilstrækkeligt, pålignes resten af styrelsen.”
De første 25 år
For at minimere lønomkostningerne er der ved Marie Østergaards ansættelse indgået den aftale, at hun hver dag frit kan spise sin middagsmad på Gamskærgård sammen med Søren Andersen og dennes familie. Det fungerer fint de næste 5 år, men da Søren Andersen træder ud af bestyrelsen i 1917, opsiger han aftalen. Udover at skolen har haft en besparelse på lønomkostningerne, har aftalen uden tvivl også haft en stor social værdi for den unge lærerinde. Som kompensation for den nu manglende middagsmad forøges Marie Østergaards løn herefter med 100 kr. om året.
[B245]
Skolens elevtal er steget støt fra 12 elever i 1912 til 30 elever i 1919. Det kniber derfor med pladsen i skolestuen, og bestyrelsen drøfter mulighederne for at opføre en tilbygning til skolen. Forskellige byggeplaner diskuteres. I april 1919 indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor to forskellige løsningsmuligheder fremlægges. Der forhandles og debatteres, men det kniber med at opnå enighed, og nemmere bliver det ikke, da et tredje forslag kommer på bordet. For at få taget en beslutning skærer Rasmus Olsen Hansen igennem og lover, at han vil sponsere 1.000 kr. til løsning nr. 1, hvis der kan opnås enighed herom. Interessen samler sig herefter om denne løsning, som vedtages. Medlemmerne tegner sig for at bidrage med i alt 4.200 kr. til den nye tilbygning, som indvies i september 1919. Den kommer til at koste i alt 6.100 kr. To år senere fratræder Marie Østergaard efter godt 9 års ansættelse ved skolen.
Lærerinde Andrea Hansen fra Egå søger den ledige stilling. Hun er 38 år og ugift. Formand Mine Hjortshøj rejser en tur til Egå for at tale med hende. Som resultat heraf ansættes Andrea Hansen fra den 1. september 1921. De næste 15 år er hun lærerinde ved Aastrup Friskole. Hun bliver meget afholdt, og er den lærerinde/lærer, der har været ansat i længst tid. I 1924 påbegynder Emma Jørgensen (gift Kaslund) fra Svelmø sin skolegang. Drengene kalder hende Ø-prinsessen. Emmas ældre storesøster Johanne samt kusinerne Laura og Erna Rasmussen fra den anden tvillinggård på Svelmø er allerede godt i gang. Skoledagen begynder med en sejltur af 10-15 minutters varighed. Som regel sættes de i land ved posthuset nedenfor Strandhøj. Derfra cykler de så det sidste stykke vej op til skolen. Hvis det blæser meget, sættes de i land ved Eskemoseskoven, og så må de gå det sidste stykke. Emma husker Andrea Hansen som en rar og dygtig lærerinde, men også som en bestemt dame. Når Andrea kommer ind i klasselokalet om morgenen, skal eleverne rejse sig og stå pænt ved deres pladser. Igennem skoledagen holder Andrea godt øje med drengene og kommer efter dem, hvis de er utidige. Så får de en af pegepinden. Hvis vejret i løbet af dagen bliver så dårligt, at de ikke kan hentes hjem efter skoletid, overnatter de på Strandhøj. Skolen kommer i disse år ind i en stabil periode. Dette gælder også for elevtallet, der svinger mellem 22 og 29 elever.
[B46]
I maj 1931 bliver Andrea Hansen syg, og da det vurderes at kunne blive langvarigt, ansættes frøken Bundgaard fra København som vikar i 2 måneder. Lønnen aftales til 100 kr. pr. måned + kost og logi hos pastor Andersen i Vester Aaby. I 1934 rammes skolen igen af sygdom og må lukke i 4 uger. Denne gang er årsagen dog mange tilfælde af børnelammelser.
[B247]
Andrea Hansen fratræder sin stilling den 1. september 1936. Knapt et år senere, den 18. juni 1937, fejrer friskolen sin 25 års fødselsdag. Om eftermiddagen får børnene chokolade og kager. De fleste af kredsens medlemmer deltager i jubilæet, og der er inviteret en del gæster heriblandt Marie Østergaard, Andrea Hansen og Mine Hjortshøj. Der holdes en række taler ved de festligt dækkede borde, og formanden Rasmus Olsen Hansen giver en gennemgang af skolens historie.
De urolige år
Perioden fra 1936 til 1944 er præget af hyppige lærerudskiftninger og et faldende elevtal. Indenfor disse 8 år ansættes efter tur følgende fem lærere:
- Emil Christensen, 1936-1939
- Poul Grosbøl, 1939-1941
- Plambeck, 1941-1942
- Regnar Refsgård, 1942-1944
- Sigurd Bak, 1944-1951
- Han fratræder den 1. oktober 1951. Som Baks afløser ansættes Aksel Nielsen fra Frederiksberg.
Ved Emil Christensens tiltrædelse i 1936, er der tilmeldt 25 elever, men i løbet af de næste 3 år, stiger antallet til 29. En ny skolelov træder i kraft i 1938, og friskolen bliver spurgt, om man vil ophøre med at drive selvstændig skolevirksomhed og tilslutte sig den kommunale skole. Svaret er et rungende nej tak. Så længe der er det nødvendige antal børn, vil man gøre alt, for at skaffe de nødvendige midler. I starten af 1940 må skolen holde lukket i 3 uger på grund af den strenge isvinter. Brændselssituationen er ved at være fortvivlet. Kul kan kun fås i begrænsede mængder og koster over 8 kr. pr. hektoliter. Brænde kan heller ikke fås, og bestyrelsen overvejer derfor at grave tørv.
Efter at Poul Grosbøl har sagt op, indkaldes der i 1941 til møde på skolen. Her orienterer formand Rasmus Olsen Hansen om skolens vanskelige økonomiske situation på grund af de ekstraordinære forhold. Medlemmerne bliver spurgt, om de mener, at skolen er stærk nok til at fortsætte. Svaret er endnu engang et klart ja. Herefter ansættes lærer Plambeck fra Næstved, men allerede efter godt 1½ år rejser han igen. Han afløses af Regnar Refsgård, som imidlertid kun bliver i 16 måneder. Bestyrelsen skal dermed for femte gang på mindre end 8 år til at udvælge og ansætte en lærer. Samtidig kan det konstateres, at elevtallet nu er nede på 13 elever.
Friskolens fremtidige beliggenhed
Som afslutning på de mange lærerudskiftninger ansættes Sigurd Bak fra Askov Lærerskole fra den 1. april 1944. Han og hans kone Elin bliver et meget afholdt lærer par i de næste 7 år. Elevtallet stiger igen og når i 1947/48 helt op på 28. Flere af mine søstre har Bak som lærer i det meste af deres skoletid. Jeg når kun lige akkurat at påbegynde min skolegang, mens Bak er lærer. I slutningen af 1947 går Rasmus Olsen Hansen af som formand i en alder af 83 år! Han efterfølges af Hans Peter Nielsen fra Eskemosegård. På dette tidspunkt starter en langvarig debat om friskolens fremtidige beliggenhed. Debatten udspringer af kravet om, undervisning i fag som gymnastik, sløjd og husgerning. Bestyrelsen drøfter, hvilke muligheder der er for at udvide skolen. En løsning kunne være at opføre en tilbygning til den eksisterende skole. Herved bibeholdes den centrale beliggenhed midt i sognet. En anden løsning kunne være at opføre en ny skole ved landevejen i Aastrup by. En placering her kunne måske medføre, at man fik en større tilslutning udefra. I de følgende 8 år arbejdes der videre med forskellige skolebygningsprojekter, og det undersøges, hvordan den nødvendige kapital kan fremskaffes. Undervejs nedsættes der et byggeudvalg, som skal samarbejde med bestyrelsen. Forskellige muligheder for en passende byggegrund undersøges. Et stykke jord, som vognmand Rasmus Nielsen ejer, indgår i overvejelserne. Man mener dog, at den bedste beliggenhed vil være i Østergyden, lige øst for Lucassens autoværksted. Her kan man købe et stykke jord, der er ejet af Bertel Ellegaard. Inden der foreligger et resultatet af alle disse drøftelser og undersøgelser, opsiger Sigurd Bak sin stilling og frog kun i godt 2 år. Efter nogle uoverensstemmelser med bestyrelsen siger han op og rejser den 1. februar 1954. Herefter ansættes Tage Dørup fra Ringe. Friskolen får glæde af ham og hans kone Elisabeth i næsten 8 år. På dette tidspunkt er debatten om friskolens fremtidige beliggenhed fortsat i gang. Der fremsættes forslag om køb af hus i byen, og der laves beregninger over, hvor meget det vil koste. Der laves desuden beregninger over, hvor meget det vil koste, at indlægge vand og udskifte de uhygiejniske toiletter i den gamle skole. Midt i alle overvejelserne besluttes det i 1955 at anskaffe telefon i lærerboligen.
På generalforsamlingen i 1956 opnås der fuld enighed blandt de 22 fremmødte medlemmer om, at der skal bygges en ny skole, som skal ligge ved landevejen. Der udarbejdes tegninger og indhentes tilbud. En ny skole med gymnastiksal vil koste 166.000 kr. og uden gymnastiksal 126.000 kr. Heraf skal medlemmerne selv skaffe en sjettedel for at kunne få statsstøtte. Materialet indsendes til undervisningsministeriet, og der anmodes om lån. Vedtægterne ændres og Aastrup Friskole bliver til en selvejende institution.
I april 1957 tager sagen imidlertid en ny drejning. Mejerist Henry Jacobsens hus i Aastrup sættes til salg. Bestyrelsen forhører sig om muligheden for at købe huset og indrette det til skole. På generalforsamlingen den 8. maj informeres medlemmerne om, at man er blevet tilbudt at købe Henry Jacobsens hus for 28.200 kr. Tilbuddet er gældende indtil den 11. maj. Der udspiller sig nu en livlig debat blandt generalforsamlingens deltagere. Nogle argumenterer for at købe huset og flytte skolen. Andre mener ikke, at det er økonomisk forsvarligt. En afstemning om køb af huset giver dog som resultatet, at 23 medlemmer stemmer for og ingen imod. Det er dermed vedtaget, at friskolekredsen køber dette hus (matr. nr. 51c) på Svendborgvej 334 i Aastrup by. På en ny generalforsamling otte dage senere vælges Marna Hansen og Aksel Bødker til bestyrelsen i stedet for Laura Møller og Hans Peter Nielsen, der har valgt at træde ud. Den nye bestyrelse konstituerer sig med tømrer Karl Sørensen som formand. Han rejser dog fra Aastrup året efter og afløses af husmand Ejner Pedersen.
Erindringer fra min egen skoletid
Min egen skolegang begynder i 1951 i den gamle skole i Eskemosegyden. I mine 7 år i friskolen har jeg 3 forskellige lærere. De første 3 år går jeg i ”lille klasse” tirsdag, torsdag og lørdag. Sigurd Bak er lærer det første halve år og siden Aksel Nielsen. Derefter 4 år i ”store klasse” mandag, onsdag og fredag med Tage Dørup som lærer. Da jeg starter, er vi 11 elever, men klassekvotienten ændrer sig dog løbende. Hvert år begynder der jo nye elever, og den ældste årgang rykker op fra ”lille” til ”store klasse” eller går ud af skolen. Skoledagen begynder kl. 08.00 om morgenen. Overtøjet hænges op på knagerækken ude i forgangen, og vi finder vores pladser i skolestuen. Ved hver skolepult sidder vi to elever sammen, det vil sige to drenge eller to piger. Ikke blandet! Skoledagen starter altid med en morgensang og læreren beder Fadervor. Læsning, skrivning og regning undervises der i flere gange om ugen. Da vi er flere alderstrin i samme klasse, betyder det, at undervisningen i disse fag er meget individuel. I ”lille klasse” lærer vi som det første at skrive med en griffel på en lille skifertavle med træramme. Af udseende lidt ligesom vore dages iPad! Senere får vi lov at skriver med blyant i et skrivehæfte med linjer. Endnu senere, måske først i ”store klasse”, skriver vi med pen og blæk. I starten lærer vi at skrive skråskrift, men senere lærer vi også formskrift. Vi har ikke så mange bøger med i skoletasken. Det er stort set begrænset til en læsebog og en regnebog med tilhørende skrivehæfte og regnehæfte. Fag som geografi, historie, naturlære og kristendomskundskab indgår hver især på skoleskemaet en enkelt gang om ugen. Undervisningen i disse fag er baseret på lærerens fortælling, så her kan alle være med uanset alder. Vi har frikvarter 2-3 gange i løbet af skoledagen. Det længste er middagsfrikvarteret. Først hentes madpakkerne, som har ligget ude i forgangen. Vi sidder på vores pladser inde i skolestuen og spiser. Så må vi gå ud og lege på legepladsen. Nogle gange spiller vi fodbold, andre gange rundbold. Engang imellem spiller vi rundbold en hel time hvor lærer Dørup deltager. En sommerdag får vi besked på at medbringe badetøj og håndklæde. Så cykler vi en tur ned til Nab Strand, hvor vi får svømmeundervisning. Først ligger vi på en bænk og øver svømmetagene under Dørups vejledning. Bagefter hopper vi i vandet og prøver svømmetagene i praksis med eller uden korkbælte. Naturhistorie eller botanik foregår nogle gange langs en grøftekant. Hvis vi er rigtige heldige får vi en tur ned til Enemærkeskoven. Så finder vi forskellige blomster og planter, som lærer Dørup fortæller os om. Der bliver som regel også tid til at lege røvere og soldater. Den sidste skoledag i ugen slutter som regel med at lærer Dørup læser op for os. Et eventyr eller et kapitel af en børneroman. Det kunne f.eks. være fra ”Klit Per”. Inden vi får fri, synger vi altid en ”gå hjem” sang. På vejen hjem skal kommuneskolen passeres. Hvis eleverne her har frikvarter, eller hvis de også er på vej hjem, råber vi nogle gange ”frilapper” og ”kommunelapper” efter hinanden. I vinterhalvåret arrangerer friskolen foredragsaftener, håndarbejdskurser og lignende. Hvert år mellem jul og nytår afholdes der juletræsfest som oftest den 30. december i forsamlingshuset. Dette er også tilfældet i 1954, hvor Esther Pedersen og Caroline Nielsen, laver godteposer og sørger for pynt og lys til juletræet. Træet tændes kl. 18.30, og festen starter med, at vi danser om juletræ. Herefter læser lærer Dørup en julehistorie. Sluttelig kører nisserne rundt med trækvogne og uddeler godteposer og æbler, alt imens en spillemand spiller julemusik på harmonika. Til sidst spiller han op til dans, og der bliver danset lystigt til ”Skomagerpolka”, ”Skæve Thorvald”, ”Sekstur”, ”To tur til Vejle” og flere andre. Hver sommer arrangerer friskolen en udflugt for børn og forældre. I 1955 går turen til Årø, hvor de tidligere medlemmer smedemester Peder Pedersen og hans kone Esther besøges.
Friskolen i Aastrup by
Friskolen overtager den nyerhvervede ejendom i Aastrup by den 11. juni 1957, men det første halve års tid udlejes bygningen. Den gamle skole i Eskemosegyden anvendes fortsat til undervisning frem til sommeren 1958, hvor den sælges. Samtidig påbegyndes ombygning og tilbygning af den nye ejendom i byen. Kælderen under lærerboligen sættes i stand og bruges midlertidigt som undervisningslokale. Byggearbejdet afsluttes sidst i februar måned 1959, og der afholdes indvielsesfest den 5. marts.
[B06268_020]
Aastrup Friskole har nu fået gode tidssvarende lokaler, nyt inventar samt undervisningsmateriale, og skoleåret er flyttet, så det fremover starter den 1. august. Efter generalforsamlingen i januar 1960 fratræder husmand Ejner Petersen som formand. Han afløses af malermester Ove Skov Andersen. I starten af 1962 holdes der afskedsfest for lærer Dørup, der har opsagt sin stilling. Karen Kjær Lisby ansættes som hans afløser. Hun er forlovet med Jens Chr. Jensen, som endnu ikke har afsluttet sin læreruddannelse. Man aftaler, at Jens Chr. Jensen ansættes, så snart han er færdiguddannet. Parret agter at gifte sig, inden de tiltræder. Den 17. juni 1962 fejrer Aastrup Friskole sin 50 års fødselsdag, hvor gamle elever og venner af skolen inviteres.
På generalforsamlingen i 1964 glæder man sig over flere nyskabelser. For første gang i friskolens historie er der ansat 2 lærerkræfter, og skoletiden er lavet om, så alle elever er i skole samtidig. Desuden ydes der nu rejsegodtgørelse til børn, der kommer med rutebil til skole. Et par år senere besluttes det at foretage en ombygning, der omfatter et ekstra klasseværelse til bl.a. fysik, indretning af et kontor i stueetagen, toilet og bad på 1. sal samt ændring af børneværelse og soveværelse. Der skal desuden opføres en garage samt et raftehegn.
I slutningen af 1966 opsiger lærer Karen Jensen sin fuldtidsstilling, men hun fortsætter som timelærer med undervisning i engelsk. Bente Poulsen fra Katterød ansættes fra 1. august 1967 som småbørnslærerinde. Det viser sig nu, at skolens brøndvand er sundhedsfarligt, og der bliver derfor gennemført en oprensning og reparation af brønden. En kontrol et par måneder senere afslører dog, at det ikke har hjulpet, og der søges derfor om tilslutning til Aastrup Andelsvandværk hurtigst muligt.
Friskolen har gennem mange år afholdt aftenskole i vinterhalvåret. I begyndelsen har det mest drejet sig om oplæsning, foredrag samt håndarbejdskurser. Efter at skolen er flyttet til byen, tilbydes der nu aktiviteter som sløjd, porcelænsmaling, syning, stoftryk, skak, formning og studiekreds. Programmet for aftenskolen i vinteren 1968/69 indeholder bl.a. en studiekreds om Aastrup Friskoles fremtid. Emnerne er opbygning, indretning og placering af fremtidens friskole. Emner der er yderst relevante i forhold til de kommende begivenheder.
Udflytning og sammenlægning
I starten af 1969 afholder bestyrelserne for Aastrup Friskole og Vester Hæsinge Friskole et fælles møde på hotel Horseløkke i Fåborg. Formålet er at drøfte friskolernes fremtid og muligheder for udbygning, så man kan leve op til de fremtidige krav om 10 års skolegang. De to bestyrelser er enige om, at de to skolers nuværende beliggenheder ikke er velegnet til en udbygning. Man drøfter derfor mulighederne for en sammenlægning og placering i Fåborg området. Der nedsættes et samarbejdsudvalg med deltagelse af lærer Jens Chr. Jensen og formand Ove Skov Andersen fra Aastrup. Fra Vester Hæsinge deltager lærer Folke Brandt Hansen og formand Anton Jørgensen. Samarbejdsudvalget undersøger herefter forskellige muligheder for placering af en fælles friskole. En grund på ca. 18.000 m2 ved Prices Have i Kaleko synes at være den bedst egnede. På et møde i Aastrup Friskole informeres medlemmerne om de fremtidige krav samt om mulighederne for en udflytning og sammenlægning med Vester Hæsinge Friskole. De 24 fremmødte medlemmer spørges om deres holdning hertil, og der gennemføres en vejledende afstemning, hvor alle stemmer for.
Der udarbejdes nu en plan og et skitseforslag for bygning af en fælles skole på grunden ved Prices Have i Kaleko. På et fælles møde i Vester Hæsinge Friskole fremlægges planen, og det besluttes at fremsende en ansøgning om byggetilladelse til Diernæs Sogneråd. Man drøfter desuden et udkast til sammenlægningsvilkår for de to skoler og aftaler, at der i begge skolekredse indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i sidste halvdel af marts. Slutseddel om køb af grunden ved Prices Have i Kaleko underskrives med forbehold for, at de to skolernes generalforsamling godkender købet samt at undervisningsministeriet giver bygge- og lånetilladelse. I marts måned kommer der en forespørgsel om samarbejde fra Haastrup Friskole, som herefter indbydes til at deltage i det videre forløb.
Den 27. marts 1969 afholdes der ekstraordinær generalforsamling i Aastrup Friskole. Samarbejdsudvalget informerer om status på arbejdet, herunder om byggeplanerne for en fælles friskole ved Prices Have i Kaleko. Man foreslår en juridisk sammenlægning af Aastrup, Vester Hæsinge og Haastrup friskoler fra den 1. august 1969, og en geografisk sammenlægning fra den 1. juli 1970 eller hurtigst muligt herefter. Sammenlægningsvilkårene gennemgås og forklares, og den 1. afstemning herom gennemføres med følgende resultat: Ud af 45 stemmeberettigede medlemmer er der 38 fremmødte. Af disse har alle 38 stemt ja og ingen har stemt nej.
Den 29. april 1969 afholdes der atter generalforsamling i Aastrup Friskole. Her gennemføres den 2. afstemning om sammenlægningsvilkårene med følgende resultat: Ud af 45 stemmeberettigede medlemmer er der 19 fremmødte. Af disse har alle 19 stemt ja og ingen har stemt nej.
I sin beretning udtaler formanden Ove Skov Andersen, at det især for de ældre er en vemodig tanke, at friskolen nu skal flyttes fra sognet, men at beslutningen om sammenlægning og udbygning er rigtig og forhåbentlig bæredygtig i fremtiden. Aastrup Friskoles sidste sommer udflugt går til Lundeborg egnen deromkring. Måske et tilfældigt valgt udflugtsmål? Måske et valg med tanke på Lundeborgvisen:
”Er du trist og har du sorg i sinde, så tag med mig ned til Lundeborg.”
Aastrup Friskole blev oprettet for over 100 år siden af en forældrekreds, der gik ind for Grundtvigs og Christen Kolds tanker og ideer om børns skolegang. Forældrekredsen tog ansvar og førte ideerne ud i livet. Samarbejde, arbejdsomhed og villighed til at deltage og bidrage betød, at Aastrup Friskole kunne eksistere som selvstændig skole i 58 år. Mange børn i flere generationer fik glæde af den store indsats. I sommeren 1970 havde man den sidste skoledag. Herefter blev skolen en del af Enghaveskolen, Fåborgegnens Friskole, som indviedes efter sommerferien 1970 med Ove Skov Andersen som formand i de første 6 år.
Kilder
- Arkivalier fra Friskolearkivet i Ollerup
- Anker Ankerstrøm: Friskolen gennem 100 år
- Familien Hansen: Aastrup i 300 år
- Arkivalier fra Aastrup Folkemindesamling
- Samtaler med Emma Kaslund, Karen Kragh