I enhver by og sogn er der født borgere, hvis navn på en eller anden måde bliver hængende i eftertiden. Således også i vort lille sogn. Hvem kender ikke Thorvaldsens museum i København? Arkitekten Micael Gottlib Bindesbøll (1800-1856), hvis største værk dette museum var, kan føre sine aner tilbage til Aastrup. Hans farfar , Christen Jensen Bindesbøll født 1722 i Odense , kom til Aastrup som skoleholder 1752 og blev gift med forrige skoleholders enke. Han var i embedet til sin død 1774.
De fik 5 børn. En søn, født 2 maj 1756 fik navnet Jens Bindesbøll. Han blev senere huslærer i Ledøje præstegaard, her fik han interesse for præstegerningen. Efter endt studietid blev han præst i Ledøje-Smørum Han blev gift med Karen Johanne Hornemann, og de fik 1800 sønnen Micael Gottlib Bindesbøll.
Det næste kendte navn er Illum . Den første Illum vi hører om i Aastrup forekommer folketællingen fra 1845. Hans navn var Hans Petersen Illum, var 25 år og kom fra Falsled. Han boede hos sognefoged Rasmus Nielsen mat.20a “Grøndal”. En søn af gaarden Rasmus Rasmussen 27 år, var ligesom Hans Illum skibsbygger.
Der blev i årene 1837 –1863 bygget skibe i Deurskrog i Aastrup. Det første skib Hans Illum lægger navn til er en galease “Ingeborg” bygget 1847. Ejer er J.A. Drost Den bliver ombygget 1889, og indkøbt 1917 fra Ommel og får navnet” Anna Drost” 16-12-1945 strander den ved Isefjord. og ender som totalt vrag.
Der kommer Illum brødre til. Niels Peter Illum og Peter Illum . 1854 bygger Niels Peter en skonnert, “Elisabeth” den bliver solgt til Frankrig 1882. 1856 bygger han ,af egetræ, en skonnert “Johanne Kirstine”, den forliser totalt 1885.
Den første Illum, Hans, fæster et hus i Deuskrog 1847, det har mat. 53, og det ligger der stadig. Han gifter sig med en datter fra Nakkebølle mølle . og de bor i huset 2 år Derefter overtager broderen Niels Peter fæstet. Han bygger skibe, og bor i huset til 1861, hvorefter den 3. bror Peter Hansen Illum overtager fæstet. Han står også som skibsbygger. Han er gift med Anne Kirstine Rasmussen, og den 5-7-1863 får de en søn, som får navnene Anton Carl Petersen Illum.
Han har ikke arvet den maritime interesse, Han er mere til syartikler til damer. han kommer i lære i Vejle og Hamborg. Han drømmer om at få sin egen forretning, og som 28 årrig rejser han til København og åbner en butik på Østergade d.3 marts 1891. Denne lille butik udvikler han i årenes løb til “Stormagasinet Illum”
Skibsbyggepladsen lå i Limmeoddebugten ikke langt fra skovfogedhuset. I 1908 blev der ikke langt derfra bygget et sanatorium til tuberkuløse kvinder, her har igennem årene mange unge kvinder genvundet deres helbred. Der var også mange der døde og blev begravet på Aastrup kirkegaard. I dag ejes Nakkebølle sanatorium af Tvind. Deuskrog, eller Dybskrog, er nu nærmest sommerhusområde
Førhen var det ikke så ualmindeligt at en familie mistede et barn. det var store børneflokke, og smitsomme sygdomme kunne man ikke stille meget op imod. På den lille ø Svelmø boede i 1880 en familier .Skipper og senere gaardfæster Jørgen Rasmussen og hans kone Mette Kirstine Nielsen, de havde 7 børn. I 1882 blev nogen af børnene syge, antagelig difteritis. 3 drenge, Laurits, Anders og Peter blev sendt til noget familie på fastlandet derfor overlevede de. De 4 andre døde i løbet af en måned. Den stakkels mor var desuden gravid og fødte 5 måneder efter børnenes død , en lille pige der også døde ,1 år gammel Faderen, Jørgen Rasmussen fik en blodsygdom. Den eneste medicin man kendte mod den sygdom var rå svinelever Vejen fra slagteren til Svelmø var lang , så det var nok ikke hver dag han fik ny forsyning
Jørgen døde 29 marts 1888 49 år gammel. Mette Kirstine tog kampen op for sig og de 3 overlevende drenge . Hvordan hun klarede sig rent psykisk, er for os nulevende en gåde. Mette Kirstine døde på Svelmø 29 januar 1923 80 år gammel
Aastrups beliggenhed har for befolkningen selvfølgelig medført megen færdsel på Østersøen, og som følge deraf mange drukneulykker. En meget omtalt ulykke skete i juli 1918 , hvor en søn og svigersøn fra “Enemærkegaard” mat 23a havde været til kapsejlads i Faaborg. På hjemvejen blev de overrasket af uvejr ud for Svelmø. Båden kæntrede og de druknede begge to.
En anden meget tragisk ulykke fandt sted i marts 1938 hvor en søn fra Svelmø sammen med to kammerater ville ud på den korte tur mellem Svelmø og Aastrup. Båden kæntrede under uvejr og de druknede alle 3. Der er ved Nab strand fundet lig flere gange. I 1927 fandt man liget af en mandsperson. Senere viste det sig at han havde været fører af et skib fra Grønningen. Han var født i Rotterdam 1879 .
På kirkegaarden her i Aastrup ligger en engelsk soldat begravet. Han blev skudt ned under luftkamp 1943. Også fundet ved Nab strand .
Under krigen 1940-45 var der unge jøder i Aastrup, de var flygtet fra Tyskland og Østrig lige før krigens udbrud. De flygtede til Sverige da jødeforfølgelsen tog til de sidste år af Krigen . De blev ført herfra i små både i nattens mulm og mørke, uden meget lys at finde frem ved. De blev sejlet til Helsingør, og under farefuld sejlads videre til Sverige.
2.Verdenskrig mærkede vi her i Aastrup vel som mange andre i det øvrige land. Her var frihedskæmpere og her var stikkere. Her var livlig aktivitet i luften, særlig om natten når englænderne bombede de tyske byer syd for grænsen. En morgen i august 1943 var en engelsk maskine forfulgt af en tysk. For at komme hurtig afsted smed den sine bomber. To faldt ned på “Anes-Lyst” ´, mat. 8a, mark ca. 150 m. fra bygningerne. Der lød et drøn som fra flere kanoner, vi kom hurtig ud af sengene for at se hvad der var sket. ( det er mit barndomshjem jeg taler om) Der var 2 store huller i jorden, store sten var kastet op og lå spredt omkring. Hele familien og tililende naboer kunne nemt gemme sig i kraterne. Tage og vinduer så heller ikke for godt ud. Hele næste dag og flere aftner var der en valfarten til stedet. Heldigvis var marken høstet.
Ulykkelige hændelser har sognet selvfølgelig ikke været sparet for. Det der blev talt meget om i min barndom, var et vådeskudsmord der blev begået nytårsaften 1895. Nogle unge mennesker var ude og skyde nytår ind , og kom bl.a. til et hus, mat. 53, hvor ejeren vist ikke var særlig afholdt En af de unge havde et jagtgevær med, han påstod at han ikke vidste det var ladt, han sigtede mod vinduet hvor manden stod . Skuddet ramte, og manden døde inden der kom lægehjælp.
Der er selvsagt mange af sognets beboere der er berettiget til et kapitel i sognets historiebog. En mand på Nab fandt i 1968 et smukt danefæ i sin have, et armbånd af 24 karat guld, fra vikingetiden ,det opbevares på Hollufgaard museum. Andre har fundet stenøkser , store og små. Urner og mange andre beviser fra en svunden tid er er samlet op og gemt til efterslægten.
Hvilken respekt skylder vi ikke de unge mænd der deltog i krigene 1848-51 og 1864. Hovbønderne og husmændene der gik til Nakkebølle og sled fra solen stod op til den gik ned. De skulle mange gange selv medbringe redskaber. Og det var selvfølgelig på egen kost.
Der var gaarde og huse der brændte. Enten ved lynnedslag eller ilden var påsat . En karl som tjente på gaarden “Baierholm” mat. 19a , følte sig forbigået, og satte ild til laden. Stuehuset blev også antændt, og en lille datter ville ind og hente sin dukke. På vejen ud faldt taget ned over hende. Hun døde af sine brandsår 8 dage efter på sygehuset.
Da der kom elektricitet til gaarde og huse var folk måske ikke advaret nok mod den fare der var ved det . En familiefar fra mat. 12b var meget uforsigtig, og skulle vise at han i hvert fald ikke troede at det var så farligt at omgås. Han blev dræbt af strømmen på en gaard hvor han arbejdede 1915 . Han døde fra kone og 5 mindre børn
Bilen holdt sit indtog i landet. Den første bil der omtales her i sognet, var da Nakkebølle sanatorium blev indviet 1908. Da kom en højtstående embedsmand anstigende i bil. Det var en begivenhed der taltes meget om. Min farmor skriver i et brev til min far 1910. “Jeg gik i går til købmand, og havde Skitmas (hendes lille hund) med. Pludselig kom der en bil kørende, det var meget ubehageligt, for den kørte stærkt, og sikken en larm. Lille Skitmas blev så forskrækket, jeg måtte bære ham hjem.
Fra herregaarden Nakkebølle, og fra kirken er der fortalt mange beretninger. Der er en hvid jomfru der lader sig se en gang imellem. Der er mænd der pløjer om natten på møllehøj. Fra muren ved kirkens våbenhus høres barnegråd , og nogen har set en kvinde sidde og amme sit barn på trappen ind til kirke . Der fortælles så galt om en hovedløs mand på forsamlingshusbakken.
Men der er ligesom en anden historie.
Kilder: Breve og fortalte historier og Folketællingslister og Kirkebøger.