Husmandssteder i Aastrup

 Af Bodil Agertoft, 1995

Ud fra blandt andet gamle fæstebreve beretter forfatteren om vilkårene for nogle af husmandssteder i begyndelsen af 1800-tallet.

Efter et gammelt kort over Aastrup fra 1818 fremgår det, at de Jordløse huse fik tildelt jord tillige med, at gårdene, der lå samlet ved Kirken, blev flyttet ud på de afsatte arealer. Medens fæstebønnerne fik lov til at trække lod, og endda tilladelse til at bytte indbyrdes om de udtrukne lodder, fik husmændene ikke megen gunst. De fik besked om, hvad for huse der skulle blive liggende, hvor de lå, og hvad for huse der skulle flyttes ud.

I 1824 købte ejeren af Nakkebølle gods, Georg van Deurs, Pejrupkrog. Her blev bygget 3 huse, der hver fik tildelt 4 tønder land. På Bogentved var det meningen, at der skulle opføres en stampemøllen, men tanken blev aldrig effektueret. I stedet for blev der med tiden 2 husmandssteder på matriklerne 37 og 38. (Svendborgvej  278 og 280) På Nab blev der afsat 8 lodder, men der var mere jord til hver lod, man betragtede boniteten for dårligere ude ved kysten end inde i sognet. Ligeledes fik de gårdene, der lå ude ved kysten, mellem 10 og 15 tønderland mere jord end de øvrige gårde. Bogentved matr. 12a (Nabgyden 4) fik også 10 tønder land mere jord, fordi det nærmeste var en stenørken. Fæsteren der trak dette lod græd da det gik op for ham hvor han skulle bo, han havde ydermere en kone, der var over 20 år ældre end ham selv, han havde giftet sig med en enke uden arvinger. Selv døde han da han var 54 år gammel, slidt op af at samle sten.

Mange af de huse der blev liggende i Aastrup By, havde været beboet i flere generationer, således har matr 43 (Pouls Gyde 11) været beboet af en kone ved Maren Poulsdatter. Folketællingen 1787 oplyser, at hendes mand Jesper Jørgensen, er 61 år, husmand, går i dagleje. Selv er hun 56 år, deres søn Poul, er 13 år. 1813 er Jesper Jørgensen stadig fæster og daglejer, nu enkemand, sønnen Poul gift, også daglejer. Da huset hørte under Nakkebølle gods, har det givetvis været her, de har slidt de meste tid. 1803 overtager Poul Jespersen og hans kone husfæstet, det er i samme familie til 1903

De Jordløse huse får tildelt hver 4 tdl. jord, det betyder ikke at de kan leve af deres lod, men det har sikkert været ment som en håndsrækning til konerne så de har kunne holde et par køer og får og lidt fjerkræ. De fleste mænd er stadige daglejere, og som fæstebetaling var de forpligtiget til arbejdsdage på Nakkebølle.

Når der hos fæsterne, såvel gårde som huse, skete et generationsskifte, eller nye kom til var det altid skik, at den forrige fæster blev boende og skulle underholdes og forsørges af overtageren. Der blev givet lidt moderation i landgilde og husafgift, så længe aftægtsfolkene levede, men kravene for dem var store, alene det, at de skulle have huslejlighed i de i forvejen små huse, var vel en belastning. Der kom i mange hjem en stor børneflok. On vinteren og i sygdomstilfælde må pladsen have været utroligt trang, brændsel til varme mere end et rum op har der næppe været. Hvor fik de brændsel fra?

Når man læser de gamle fæstebreve, oplever man, at fæsterne var holdt meget hårdt. De måtte for eksempel ikke gå på jagt på deres lod, de skulle derimod medvirke som klappere, når der årligt holdes jagt på godset, og det var op til flere dage. De skulle på egen regning holde tag og væge i stand. De skulle yde småredsel i form af to voksne kyllinger hver sommer. Mon godsejeren har tænkt på at det var husmandsbørnene kæledyr han sad og spiste.

Der er igennem årerne lidt forskel på kravene i fæstebrevene, men fælles for dem alle er ubetinget lydighed overfor godsejeren eller dennes stedfortræder. Der er et fæstebrev, der er betydeligt skrappere i tonen end de andre, det er et fæstebrev fra 1837 til Hans Pedersen, Bremmerhus i Pejrupkrog, matr. 40. Hans forgænger har misligholdt både jord og bygninger. Fæstekravene er de samme som i det første fæstebrev fra 14.12.1824. Det hedder blandt andet: citat ”og det er fæsterens specielle pligt såfremt det mindste af udstopningerne på huset affalder, straks at istandsætte denne mangel, da huset er opført i æltet ler og halm, i mangel heraf har herskabet ret til at besørge det manglende istandsat for fæsterens regning og betaling, derfor uden lov mål og dom at udpante, når fæsteren findes uvildig til at betale”

Om de tvungne arbejdsdage, som almindelige var en dag om ugen og på egen kost og medbringe de fornødne arbejdsredskaber, står i citat ”og på det ingen stridskab opstå ved tiden husmanden skal komme til og gå fra arbejde, bliver det således at bestemme: fra 1. oktober til 15. november møder han kl. 6 om morgenen og går kl. 6 om aftenen. Fra 16. nov. Til 15. feb. Møder han kl. 7 og går kl. 5 om eftermiddagen. Fra 16. feb. Til 31. marts møder han kl. 6 og går kl.6 om aftenen. I april og september møder han ved solens opgang og går hjem når den er gået ned. I maj, juni, juli og august møder han kl. 5 og går hjem, når solen er gået ned, og dersom bestemt dags gives, går han hjem, når dette er fuldført.” Hvis fæsteren var syg eller forhindret, var det hans pligt at sende sin kone, hvis herskabet fandt det for godt, ellers havde de ret til at tage en arbejdsdygtig mand på hans regning.

I de ældste fæstebreve vi har hedder det: Sofie Amalie Schested, salig oberstløjtnant Cicignons efterlevende enke til Nakkebølle, stæder og bortfæster det Jordløse hus og smedeplads i Aastrup som Berthel Mathiasen endnu bebor, men hvis far og søn, Mathias Berthelsen, kan blive enig om mindelig overtagelse, kan sønnen nyde bebo og beholde det i sin livstid med frugt og kål have og rette tilliggende. Mathias skal forsørge sin far. Han skal forbedre med pileplan og humle lægning, hvor der er plads. Holde bygningerne vedlige. Betale huspenge 4RD om året og en høne eller to kyllinger. Underskrevet 21. februar 1787 Sofhie Amalie Schested.

Efter smed Mathias Berthelsen kommer 3.-1.1815 smed Anders Chr. Petersen fra Brahetrolleborg til og får huset og smedjen i fæste. Hans søn Ludvig D. Andersen overtager fæstet i 1838, der er nu jord til som de øvrige huse. Det er nogenlunde samme sted Aastrup Smedje ligger endnu i dag.

Af andre meget gamle fæstebreve har vi et fra 1818. Det er et hus der får tildelt jord på Nab og flytter hertil ca. 1930. Fæsteren skal arbejde 52 dage om året på Nakkebølle, samt skal han ”udi hørspind årligt at forskaffe to pund hør, eller fire pund blår spunden.” Et andet fæstebrev fra 1818 med samme ordlyd gælder et hus der senere flyttes til Bogentved (Svendborgvej 237) I dette hus bliver der født trillinger, de bliver henholdsvis 8, 9 og 11 dage gamle.

Endnu en fæster får fæstebrev i 1818 og senere jord på Bogentved (Svendborgvej 274) Huset flyttes ud i 1839, hvor en ny fæster fra V. Aaby kommer til. Han er den første fæster der ikke skal arbejde på Nakkebølle.

I 1840 lysner det for fæsterne i Aastrup. Bønderne havde længe været utilfreds med deres vilkår. Det er vel også sivet ud hertil, at der på Baron A. C. Holstens to gårde Langesø og Holstenshus var kommet tålelige forhold. Ophævelsen af naturelt hoveri, hvor bønderne i stedet skulle svare passende og billigt årligt vederlag, var baronen lydhør overfor. Desuden kom en ny forpagter til Nakkebølle, det var Johannes Mackeprang fra Møen. Der var i tre generationer Mackeprang på Nakkebølle. I maj 1841 var det slut med at gå den tunge gang til Nakkebølle.

1846 fik den første gårdmand arvefæsteskøde på sin gård, det var den unge Berthel Hansen på Værnehøjgaard (Østergyden 12), hans mor havde siddet enke der i mange år. Det betød at han kunne pantsætte og sælge sin jord. Der kom også i de kommende år mange husmandssteder til. I 1855 fik ca. halvdelen af alle gårde i Aastrup arvefæsteskøde.

Landbruget blev i de kommende mange år landets hovederhverv, og som Mads Hansen bonden landets bedste støtte”

Aastruparkiv.dk 2018
Aastrup Folkemindesamling.