I denne artikel berettes om en kvindes vilkår som enlig mor og enke i begyndelsen af forrige århundrede.
Johannes opvækst.
Ved folketællingen i 1801 var folketallet i Aastrup Sogn 347. Heraf boede 14 mennesker på Svelmø, 29 på Nakkebølle. 99 af disse beboere var børn under 14 år.
En fæstebonde ved navn Søren Rasmussen var lige blevet gift for 3. gang. Han var 59 år, hans kone, for hvem det var 1. ægteskab var 53 år.
Søren Rasmussen var far til 8 børn, så det var lidt af en opgave at gå ind til sådan en flok. Der var heller ingen tvivl om, at den ældste halvsøster Karen på 16 år har været mor for de mindste, en dreng på 2 og Johanne på 5 år. Karen og Johanne var da særlig knyttet til hinanden resten af livet.
Johanne Sørensdatter voksede således op på en af gårdene der lå ved Kirken, og gik i den gamle Skole, der lå på Kirkens jord og blev konfirmeret i Aastrup Kirke i 1810.
1808 blev storesøster Karen gift med Anders Rasmussen Krag. Han er vokset op hos sin faster og onkel, der var barnløs. Han får gården i fæste efter dem, så der er sikret en alderdom som aftægt på gården. Anders og Karen får fire sønner og to døtre.
18 år og enlig mor.
I 1814 bliver Johanne Sørensdatter mor for første gang. 18 år er hun. Hun kalder sin søn Søren Andersen. Faderen hedder Anders og er fra Nybølle.
Et eneste Søren nogensinde får fra faderen er navnet. Det er nærliggende at tro at Johanne har opholdt sig hos søsteren omkring og efter fødslen. En af Karens sønner hedder også Søren, de to drenge er jævnaldrende. Denne Søren bliver mange år senere Johannes svigersøn.
Johanne er enlig mor i 6 år. Efter, et par år hos søsteren, bliver hun tjenestepige hos fæstebonden Hans H. Rasmussen og hans kone Karen Rasmusdatter. De var blevet gift i 1811, da Karen var blevet enke i en alder af 57 år. Hans var 31 år og ungkarl. Det var almindelig brugt dengang for at en ung mand, der ikke havde udsigt til at få en fæstegård på anden måde, at fri til en barnløs enke. Fik man ja, var det eneste myndighederne forlangte en vielsesattest. I løbet af meget kort tid var bryllup og overtagelse af hele herligheden en realitet.
Hans Rasmussen har sikkert hurtigt udset sig Johanne Sørensdatter som en mulig afløser for sin kone Karen. Vi vælger at tro, hvis hun havde nogen anelse om forholdet, at hun har givet dem sin fulde velsignelse.
Viet til sin husbond -kone på gården.
Karen Rasmusdatter dør den 15. april 1820. Johanne og Hans bliver viet i Aastrup Kirke den 24.juni. Johanne føder deres datter den 31. december 1820. Efter skik får barnet navnet Karen efter Hans første kone. Johanne er nu kone på gården. Hans har arvet alt. Der findes endnu effekter fra Hans første kones tid.
Udflytningen.
1822 er året, hvor gårdene flyttes ud på de dertil afsatte arealer. Hans Rasmussen er med ved lodtrækningen og trækker lod nr. 22, matr. Kildegårdvej 1, den senere Kildegaard ved Nab Strand. Det er nu ikke sikkert at Johanne har været ovenud begejstret ved tanken om at skulle forlade det trygge fællesskab ved Kirken. Men allerede 1823, som den første familie, der forlader landsbyen, flytter de ind i det nyopførte stuehus. I løbet kommer Nabgaard og Præstebankegaard til som nærmeste naboer.
Søsteren Karen og svogeren Anders Krag er flyttet ud på matr. Nr. 7 som senere får navnet Dalgaard. (Eskemosegyden 31). Hans Rasmussen bror har fået faderens gård i fæste og flytter den ud. Det er den nuværende Mosehavegaard, dengang lå den på den modsatte side af landevejen.
Livet på Nab Strand.
Johanne og Hans får sammen 3 sønner og 3 døtre. Johannes Søren er selvfølgelig med i familien, men lidt uden for har han nok alligevel følt sig. Han hedder Andersen, og de andre børn hedder Hansen. Han bliver altid registret som plejesøn eller stedsøn. Han er altid nævnt som tjenestekarl på gården, så længe stedfaderen lever. Først da Johanne bliver enke og ejer af gården, får han et lille husmandssted og bliver gift, men da er han også 43 år. Hans kone er 35 år. De når at opleve at blive forældre inden Søren dør i 1864- 49 år gammel.
Barndommen ved Nab Strand har nu nok alligevel været lykkelig for alle børnene. Den øvrige families børn har nok ofte været på besøg hos tante Johanne og boltret sig ved vandet og leget bro -bro -brille og munken går i enge” i det bløde græs. Når de blev tørstige, har de slukket tørsten i det kolde vand fra den store kilde.
Børnene vokser op og har hver deres gøremål i hjemmet. Tilsyneladende er ingen af dem ude og tjene.
Enken.
I 1853 dør Hans Rasmussen, 74 år gammel. Johanne sidder nu alene med ansvaret for gården og børnenes fremtid. Hun har sikkert været godt inde i drift og økonomi. I 1855 får Johanne arvefæste fra Holstenshus, det vil sige, hun kan sælge af sin jord. Der er ingen tvivl om at hun har haft en kærlig og fast hånd om sine børn. Den ældste søn Rasmus får 25 tønder land og bygger en ny gård, den nuværende Strandlyst. (Kildegårdsvej 6). Johanne køber en skovparcel ”Skovhaverne” der siden udskiftningen har hørt under Aneslyst. (Eskemosegyden 36). Alle børnene får hver et stykke skov efterhånden at de får eget hjem. Tre af Johannes børn bliver gift med tre søskende fra Svelmø. Den ældste datter bliver gift med sin fætter, der har fået Bejerholm i fæste. Niels overtager Dalgaard efter en barnløs fætter. Henrik, der er yngste søn, overtager Kildegaard. Der står i aftægtskontrakten, at han skal indrette en lille lejlighed til sin mor og sørge for hende både med naturalier, brændsel og opvartning samt et pengebeløb to gange årligt. Den yngste datter Sofie får nogle tønder land, da hun gifter sig med sin skipper fra Svelmø. Han sejler sten fra Flensborg, da de bygger huset på grunden. I dag hedder huset Skipperhuset. (kildegårdsvej 4) Johanne ser alle sine børn anbragt rundt om i sognet.
Årerne som aftægtskone.
21 år får Johanne som aftægtskone. Efter de efterladte dokumenter at dømme har Johanne boet hos datteren Sofie de sidste år og døde den 4. august 1887, 91 år gammel og broderen Niels blev 93 år gammel.
Skipperhuset.
Stuehuset på Kildegaard er der ikke mere, men Skipperhuset står der endnu. Anton Jørgensen bor der med sin familie, han er oldebarn af Johanne Sørensdatter. Anton har haft en helt forunderlig oplevelse, som han selv beretter om.
Afskrift: aastruparkiv.dk 2018
Aastrup Folkemindesamling