En beretning om to generationer af lærere kaldet Agertoft d. 1. og Agertoft d. 2. der gennem 91 år var ansvarlige for eleverne i Aastrup Skole.
I Stavn 1991 er skolerne i V. Aaby og Aastrup for første gang omtalt. I den sidste optrykte bog af Rasmussen Søkilde er lærerne ved skolerne fra 1725-1898 registreret. Lærerne i Aastrup Skole 1807-1898 var far og søn, i sognet kaldet første og anden Agertoft
Første Agertoft, hvis fulde navn var Willads Agertoft, var født i Branderup Sogn, Haderslev Amt. Han var ældste søn af en fæstebonde. Hvordan en bondeknøs på 17 år får det indfald at rejse til Brahetrolleborg seminarium og begynde en uddannelse som lærer er ikke til at vide. En yngre bror bliver senere uddannet ved Skaarup Seminarium og lærer i Varnæs i Sønderjylland. Willads P Agertoft fik efter 3 års læretid sit eksamensbevis i hånden med karakteren god, som er første karakter. Af lærerne på seminariet fik han karakteren god i opførsel. Seminariets stifter, grev Johan Ludvig Reventlow var død 1801, kun 50 år gammel. Han døde som en skuffet og nedtrykt mand. hans bønder, som han kun ville det bedste, forstod ham ikke. Seminaristerne var unge og egenrådige, og økonomien var meget dårlig.
Det var et smerteligt tab for grevinden og børnene. Efter at Sybille havde begravet sin mand under et stort kastanjetræ på kirkegården, tog hun kampen op for at forsøge at redde økonomien for godset og seminariet, men seminariet måtte opgives. Den ældste søn, Christian Ditlev Ernst overtog godset, men det var i mange år grevinden der stod for det praktiske.
Den 15. maj 1807 blev Willads P. Agertoft kaldet som lærer og kirkesanger ved Aastrup Skole af grevinde Sybille Reventlow. Han giftede sig 3. dec. 1808 med Anne Marie Børre, husjomfru i V. Aaby Præstegård. De flyttede ind i den trange skole på Aastrup Kirkegård og fik i hurtig rækkefølge 5 børn. Det var i tiden på Brahetrolleborg opstået et venskab mellem Christian Ditlev og Willads, som varede livet ud. De var lige gamle og døde med få års mellemrum. Chr. Ditlev stod fader til Willads og Anne Maries børn ved deres dåb. Den yngste søn i andet ægteskab blev i 1838 opkaldt efter greven, Chr. Ditlev Ernst. Anne Marie døde 1822, 42 år gammel. Willads giftede sig 10. september med børnenes barnepige, Marie Elisabeth Nielsdatter fra Skårup.
Alle gårdene blev i 1822 dømt til udflytning til de dertil afsatte arealer. Agertoft bad van Deurs på Nakkebølle om skolen ikke hurtigt kunne flytte ud. Den skulle bygges midt i sognet, der hvor der endnu er skole. Den gamle skole fra 1693 var ikke velholdt, og der var nu 50 elever. Man regnede med at den nye skole var færdig i 1826. Der skulle til embedet høre landbrugsjord, så lærerfamilien til dels kunne brødføde sig selv. Ved siden af skolen lå en mose fyldt med sten og tjørnekrat. Her måtte Agertoft med hjælp fra bønderne på skift køre 400 læs sten bort- det er de stenhegn der endnu står rundt om på de nærmeste marker. Der var også en kæmpehøj med sten på stedet. Heri fandt man en urne med brændte ben, en hårnål, en kniv og en griffel i bronze. Agertoft sørgede for at det kom i rette hænder, han sendte det til kommissionens opbevaring for gamle oldsager. Efter lang tids arbejde med hest og vogn og afvanding, var der nu 7 tdl. god agerjord. Der kom hegn op om som skulle vedligeholdes af to tilstødende naboer. ”Fra den ene kant haves ej den bedste markfred” står der at læse i en gammel beretning. Af bygninger var var der en beboelse til familien og skolestue. I 80 år var der kun den ene skolestue til efterhånden 70 børn. Lærerfamilien voksede, i ægteskabet med Marie Elisabeth kom der 6 børn, den første søn 1. september 1827. I en bestemmelse om lærerembedet kan man læse at skolen vedligeholdes af sognet. Ildebrændsel leveres af 9 gårdmænd med hver 4 læs tørv af mådelig kvalitet. Kirkepatronen, greven på Brahetrolleborg giver som gave 5 favne knippels brænde, og fra baron Hans Holsten fra Nakkebølle 1½ favn ditto. Som sagt voksede familien støt, og privatbeboelsen var ret indskrænket. Ved velvillig understøttelse fra grev Reventlow og baron Holsten opførte Agertoft i 1837 et bryggehus på 4 fag med kælder og et pigekammer og et mælkekammer, så nu regnes beboelsen for ret anstændig. Udhuset regnes som nogenlunde med sine 11 fag. Have er der også, ca. 2 skæpper land med gode frugttræer. Der er en 10 alen dyb brønd, som regel tom om sommeren. Agertoft graver derfor et vandsted i 300 skridts afstand, der forsyner dem med rigeligt vand. Bønderne hjælper med at så, pløje og høste efter vedtagen omgang. Embedsbreve var ikke noget problem da præsten 2 gange ugentlig har postgang til Faaborg og er villig til at besørge breve der skal den vej.
Ved siden af sit daglige virke ved skole og kirke førte Agertoft også den påbudte embedsbog med stor omhu fra 1837, også en mere privat protokol der oplyser om skole og sogn. I embedsbogen kan man læse om periodiske visitatser, både provst og biskop var meget omstændelige med deres cirkulærer til præst og degn. Der var overhøring i religion og læsning, biskoppen var ikke tilfreds med særligt drengenes oplæsning, han mener at ”efterlæsning ville give god tjeneste”
6 år senere står at læse ”der gives adskillige gode svar på religionsspørgsmål, derimod er det dårligt bevendt med stavningen, men med undtagelse af lærerens egen søn. Et par år senere går det bedre med geografi og dansk grammatik, også med børnenes viden om jordens figur og bevægelse. Først efter at lærerens søn Micael Agertoft kommer til, er der tilfredshed med gymnastikken. 1. Agertoft har i et par år haft hjælpelærer, som blev aflønnet af skolelærer og hjælpeklassen med 20 Rd. Årligt. I året 1845 var der 501 indbyggere i Aastrup. Der var 70 skolebørn.
En dag i 1849 var grev Chr. Reventlow på besøg i Aastrup og spørger Micael Agertoft om han ikke snart skal giftes. Det er en kendt sag at han har haft sin gang på Nakkebølle hvor der var en mejerske fra Damsholte på Møn. De var forlovet i 6 år og bliver gift i 1855. Ifølge nogle kærestebreve som familien endnu opbevarer, har Micael svaret at han gerne ville være i embedet i nogle år først. 1849 går Willads Agertoft af med pension som bestemmes af ministeriet, således: 6skp. Rug 10 skp. Byg efter kapitelstakst, samt 1 Rd. 24. skilling. I penge får han 20 Rd. Årligt af skolehjælpekassen.
Willads Agertoft døde11.-2.-1862, og 9. maj får hans enke, Marie Elisabeth Nielsdatter bolig i et nybygget enkesæde ved skolen. Hun får enkepension 73Rd. Og 25 skilling årligt som uddeles i halvårlige rater. Marie Elisabeth døde 10.-9.-1877 på sin førstefødte søns 50-års fødselsdag. Hun blev også gift d. 1.-9.-1824.
Micael Andreas Peter Agertoft var uddannet på Skårup Seminarium. Han var hjælpelærer hos sin far, af samme grund var han fritaget for at være soldat og dermed for krigstjeneste i 1848-51. Biskoppen over Fyns Stift Peter Chr. Stenessen Gad, gør den 19 maj vitterlig: ”Besidderen af baroniet Brahetrolleborg har bestikket seminarist Micael A. P. Agertoft, født 10.-9.-1827 til lærer og kirkesanger i Aastrup Sogn og beder nu velærværdig Hr. sognepræst Krohn ved første søndag i kirken at indsætte Micael A. P. Agertoft som lærer i sognet” Hermed arver han faderens embede. Den påbudte embedsbog fører han med omhu og akkuratesse. Ved mange følgende visitatser lyder der lovende ord, både fra provst og biskop, om hans rolige og besindige ledelse. Skolelærerens løn var i mange år offergaver og accidenser. For eks. gav 1857 juleofret 27 Rd. 27 skilling. Ved dåb og bryllupper faldt der lidt af, men mest ved begravelser, hvor degnen var pligtig at synge liget ud af hjemmet. I 1859 var der dåb og 2 kirkegangskoner, det blev til i alt 3Rd. 3 skilling. Den skik med at indføre en nybagt mor til gudstjeneste igen holdt lige til 1900. i 1866 var lønnen 114 Rd. 3 mark 14 skilling. Der var også et legat fra Flintholm. Som kirkesanger fik han5 Rd. Årligt. 1875 var lønnen 391 kr. 36 øre og som kirkesanger 20 kr. årligt
Anne Marie Madsen født 20.-8.-1827, lærerdatter fra Møn blev degnemadamme i Aastrup da hun giftede sig med Micael A. P. Agertoft. Begge familier boede på skolen, så der har ikke været for meget plads. Agertoft havde 2 børn – børn hvis mødre var døde. Anne Marie havde en søster med fra Møn, som ikke havde et godt forhold til sin stedmor. Det unge lærerpar fik selv 3 børn. Johannes blev lærer på latinskolen i Roskilde. Jorine blev gift med nabosønnen Hans Frederik Hansen på Aneslyst og Peter, som blev lærer på Zahles Skole i København. Han var i nogle år lærer for prins Frederik og prins Knud. Han påstod altid at de talte dårligt dansk da de kom i skole, deres mor var tysk.
De første optegnelser i Micaels protokol var skrevet med gotisk skrift, men let og elegant går han over til latinske bogstaver. Om det har gået så gnidningsløst for skolebørnene er nok et spørgsmål. Det har nok også været et problem da de gik fra Rigsdaler og skilling til kroner og øre.
Når der var familiegilder ude i hjemmene, var degneparret selvskreven til at deltage. Degnekonen har holdt mange børn over dåben, og degnen stod fadder til adskillige af dem. Der findes en tale som Agertoft altid holdt ved bryllupper, der var ikke mange variationer, vist ikke engang brudeparret navne blev nævnt. Om degnemadammen fortælles at hun var en meget påholdende dame. Når hun lavede fyldt hvidkål, fyldte hun svesker i kålhovedet, kød var for dyrt. Hendes barndom på Møn var i den grad præget af sparsommelighed. Der var mange børn, og om efteråret blev de sendt ud og samle uldtotter fra tjørnekrattet for at få lidt uldgarn til strømperne. Det hændte også at de måtte ligge i sengene til tøjet var tørt, når moderen havde vasket. Egentlig skade havde de vist ikke taget af den barske opvækst. Flere af hendes brødre blev lærere rundt om på Sjælland, og nogle af dem blev endda behængt med dannebrogsordnen.
Anne Marie Emilie Madsen var svagelig i sin alderdom. Hun døde 27.-7.-1889. en trofast tjenestepige var husbestyrerinde for Agertoft til hans død i 1904. han gik af med pension 1898 og boede sine sidste år i Faaborg. Tante Rikke, som hans trofaste alf kaldtes, rejste til en bror i Amerika, her døde hun i 1920. ifølge testamentet arver hun Agertoft på lige fod med hans egne børn.