I det smukke hjørne i Aastrup, kaldet Dybskrog, lå der et hus i næsten 200 år. Nu er det der ikke mere. Det blev revet ned i 2006, og der er bygget et nyt hus på grunden. Der findes et fæstebrev fra 1818, hvor en ung nygift mand overtog fæstet fra en enke, hvis mand havde været skytte på Nakkebølle gods.
Fæstebrevet lyder oversat og lidt forkortet sådan:
Fæstebrev til Rasmus Petersen. Jeg Frederich Christian Warberg til Nakkebølle gør hermed vitterlig at have stædt og fæst, som jeg hermed stæder og fæster til Rasmus Petersen. Indsidder, det huus i Aastrup By, som Skytte-enken Magdalene Rasmusdatter førhen beboede og fradøde, hvilken huus med derved værende have, bemeldte Rasmus Petersen på lovlig må have, nyde, bruge og beholde i fæste på følgende vilkår:
1 At han af huset svarer alle kongelige, contributioner og påbud, såvel ordinære, som ekstraordinære, der enten nu ere eller herefter påb uden vorden.
2 Forretter i sommerhalvåret i alt 40 arbejdsdage, hvad der forlanges, på egen kost og med egne redskaber. Er med i to klapjagtdage, samt udi hørspind at forskaffe 2 pund hør eller 4 pund blår spundet årlig.
Levere til gården årligt en høne eller 2 kyllinger.
Vedligeholde bygningerne, overensstemmende med den vedtagende synsforretning som dette fæstebrev vedhæftes.
Ikke indtage indsiddere.
Og holde sig Hans Kongelige Majestæts lov og forordninger efterrettelig.
Og være mig hørig og lydig under lovens tvang og sit fæstes fortabelse.
Den anordnede ind fæstning er betalt med 400 Rigsbanksdaler.
Underskrevet, Nakkebølle 10. februar 1818. Warberg
Huset har på det gamle kort nr. 51. da der kommer matrikelnumre får det nr. 53 og det har grunden stadig. I 1834 overtog Casper Henriksen matr.nr. 53. der var nu lidt jord til, så familien kunne forsyne sig selv med naturalier. Casper Henriksen døde i 1842 og hans kone levede af den lille jordlod.
Der lå i Limmeoddebugten et lille skibsværft. De første skibe vi hører om, blev bygget i 1836 og 1837 og de kom til Svendborg og Ærøskøbing.
Fra Illumø ved Falsled kom der unge skibsbyggere. Den første var Hans Illum Petersen, som var blevet gift med en datter fra Nakkebølle Mølle. De overtog fæstet på matr. Nr. 53 i 1845. i 1849 kom bror 2 til og havde fæstet indtil 1861. her kom bror 3 til, men det var kun ganske kort tid. De var nygifte og fik hurtigt 2 sønner. Den yngste fik navnet Anton Karl og blev født i 1863. han blev en kendt mand. I 1891 åbnede han en lille forretning i Østergade i København. Den styrede han med dygtig hånd til at blive Stormagasinet Illum.
Efter Illum brødrene fæstede en krigsveteran ved navn Jacob Andersen matr. 53. han blev viet i 1866 til Marie Hansen som var 23 år gammel. Hun var fra sognet og havde en søn på 3 år. Jacob var ved giftemålet 35 år. Jacob havde en usædvanlig skæbne.
Som 18-årig blev han marinesoldat på krigsskibet Chr. D. 8. Danmark var i krig med tyskerne, den såkaldte 3-årskrig i 1848-51. skibet var godt rustet med 100 kanoner og 1000 kampdygtige soldater. Der var også lazaret til de sårede soldater og tre læger til at tage sig af dem.
Den 4. april 1848 lagde Chr. D. 8. fra kysten ved Als og sejlede ned langs Angel ud for Eckernförde Fjord. Tyskerne havde iagttaget det danske skib, og vist endda følt sig lidt underlegne. For fulde sejl løb det danske skib ind i fjorden. Uheldigvis løb de på grund. Tyskerne havde nu overtaget og fyrede deres glødende kugler ind over det store skib. Det endte med, at Chr. D. 8. brændte, og til sidst lød et øredøvende brag, og det store skib sprang i luften.
Mange danske soldater døde, og andre blev krigsfanger. Jacob Andersen var heldig. Han blev kastet op på bredden, blev fundet af tyske soldater og blev krigsfange.
Krigen endte og Jacob kom hjem til Dybskrog. Han var på det tidspunkt forlovet med en ung pige fra Strandhuse. De nåede aldrig at blive gift, men de fik en søn som hed Ole. Jacob har været meget ansvarsfuld over for sin søn og drengens mor Maren Olsen. I årerne efter sin hjemkomst fra 3-års krigen var Jacob sømand og boede til leje hos sine forældre.
Det trak op til en ny krig i 1864. Jacob har nok haft på fornemmelsen, at an ville blive kaldt ind igen. Hvad han også blev. Han skrev et testamente til sin kæreste, hvor han overlader alt, hvad han ejer til hende, hvis han dør. Testamentet er dateret i januar 1863. Det er så uheldigt at Maren dør året efter.
Jacob opretter nu et nyt testamente til fordel til deres fælles søn Ole. Jacob skriver ”Jeg er p. t. ugift, men skulle jeg gifte mig og få andre børn skal Ole arve mig på lige linje med dem” Jacob skriver også ”Hvis jeg dør ugift, skal min søn Ole arve alt efter mig” Jeg er lige nu god for værdier for ca. 2000kr. Dette testamente er dateret september 1864
Jacob kom også hjem fra denne krig med livet i behold. År 1865 overtog han fæstet på matr. 53 fra skibsbygger Peder Hansen Pedersen Illum. Den 9. marts stod brylluppet mellem Jacob Andersen og Marie Hansen med samt din og min søn. Sammen fik de 8 børn frem til 1886. Jacob Andersen døde den 13. december 1901
Efter Jacob Andersens død havde hans enke stadig matr. 53 i fæste. Der var nu 3 tdl. Jord til. Deres ældste søn Anders Peter var da gift med en ung pige fra Møn og boede til leje hos sin mor. De fik to sønner. Efter det tredje barn døde både mor og barn. De blev begravet sammen den 25. maj 1907.
Anders Peter var landhandler og kørte bl.a. rundt i sognet og købte æg og solgte dem videre i Faaborg. Anders Peter giftede sig igen, og 20. april 1916 fik de datteren Anna Elisabeth. I 1920 døde hans mor Marie Hansen 78 år gammel. Anders Peter frikøbte nu matr. 53 af Holstenshus for 5000 kr. Anders Peter døde i 1937
Hans enke Else og datteren Anna boede der nu alene i 5 år. Anna giftede sig i 1942 med Verner Græns Jensen, født 1911 i Kirkeby. De holdt det gamle hus smukt vedlige og byggede en tilbygning. De holdt alle tre af gamle ting. Anna havde en stue, hvor der altid stod et bord fuldt opdækket med et meget gammel spisestel. Anna og Verner fik aldrig børn. De gik med stor interesse op i det øvrige sogn med dets forenings- og selskabsliv. Anna forsynede folkemindesamlingen med mange oplysninger om afdøde beboers liv og levned.
Annas mor, Else Riis, døde i 1975. Verner Græns Jensen døde i 1998. Anna boede alene på ejendommen til 2001.
Huset og matr. 53 blev solgt til fremmede. De boede der til 2006, herefter blev det gamle hus revet ned og der er bygget et nyt.
I de andre huse i Dybskrog var der store familier. Fælles for dem var de store børneflokke. En bror til Jacob Andersen var far til 14 børn. De boede meget tæt på vandet. Under stormfloden i 1872 trængte vandet op i huset, og tre af de mindste børn sejlede rundt i deres senge. De blev alle 3 dygtige kaptajner senere i livet. Rasmus blev Kaptain på Storebæltsfærgen. Kristian blev Kaptain på færger der sejlede fra Gedser og Karl har ejet et skib som sejlede meget til England, hvor han også døde. En søn af Kristian gik ned med Skoleskibet København i 1928. Måske var det Rasmus der modtog ekskejserinde Dagmar i Warnemünde, da hun som flygtning vendte hjem til Danmark.
Kilder: Folketællinger og Kirkebøger, A. D. Cohen. Krigen 1848-51