På Faaborg egnen tales der meget om at nedlægge skoler her i 300 året for de første skoler oprettelse. Her skal vi høre om de skoler i Aastrup og Vester Aaby, som blev oprettet af fremsynede godsejere.
Trolles skoler
I år er det 300 år siden, at de første skoler blev opført i V. Aaby og Aastrup. Bygningerne blev placeret lige op af kirkerne på kirkegården. Det var den daværende ejer af Brahetrolleborg gods, Frederik Trolle, som lod skolerne opføre på egen regning. Indtil da var børnene kun blevet undervist i religion af degnen. En undervisning, som mænd som Frederik Trolle anså at være for tarvelig. Denne uvidenhed blandt almuen førte til overtro og hæmmede udviklingen i samfundet.
Den Trolleske slægt var en gammel svensk adelsslægt, der kom til Danmark omkring 1500, men uddøde allerede i 1782. Frederik Trolle var ikke den eneste af denne slægt, som gjorde noget specielt for folkeoplysningen. Der var også den kendte Herluf Trolle, som var blevet velhavende i sit giftermål med Birgitte Gjøe og i 1565 skænkede ægteparret en del af sit jordegods til Herlufsholm og gjorde den til skole for adelige.
Det var Frederik Trolle, som stod for ansættelsen af lærerne. Han var dog ikke så heldig med ansættelsen af den første lærer, Søren Jensen Due. Han udmærkede sig ved at bryde ind i Rasmus Larsens hus i V. Aaby og stjæle forskellige ting. Herfor måtte han give en tønde øl til byen. Senere rømte Søren Jensen Due væk fra byen om natten, og endte som klokker i Rudkøbing.
Lærerne havde bolig i forbindelse med selve skolen. Aflønningen foregik i starten således, at Frederik Trolle udlagde en gård i Hundstrup til underhold. Landgilden fra denne gård, der blev kaldt degnegården, skulle udredes til skolemestrene. Det samme gjaldt ind fæstningen fra gården. Til gengæld for disse indtægter og den frie bolig på skolen, skulle lærerne vedligeholde bygningerne og undervise sognets børn for en lille betaling. Betalingen var 2 skilling pr. barn. De, som ikke havde lyst eller havde råd til at lade sine børn gå i de nye skoler, skulle sende børnene til religionsundervisning hos degnen.
I 1716 blev gården i Hundstrup imidlertid solgt til godset Flintholm selv om det blev betinget, at lærerne stadig skulle have landgilden og ind fæstningen, så kneb det gevaldigt for dem at få det, de skulle have. Vedligeholdelsen af skolerne blev derfor forsømt, og Brahetrolleborg gods måtte overtage en del af vedligeholdelsen.
Ud over gården i Hundstrup havde Frederik Trolle i 1694 udlagt afgiften af et boelsted og et hus i Ulbølle Strandhuse. Det beløb sig til 9 slettedaler om året, og skulle ifølge fundatsen af 27. februar 1694 bruges til opmuntring for fattige og flittige skolebørn i begge sogne. Sognepræsten skulle have ind fæstningen og årligt betale 8 slettedaler til 16 fattige og flittige skolebørn i begge sogne.
I 1739 kom en ny skole forordning som blandt andet foreskrev bedre aflønning af skolelærerne. Lodsejerne måtte derfor forøge lærerlønningerne i sognene. Indtil da havde lærerne fået 12 skæpper byg, 8 skæpper havre, 1 otting smør, 2 rigsdaler og 11skilling fra gården i Hundstrup. En løn, som lodsejerne i sognet nu forøgede med 14 rigsdaler, hvoraf de 4 rigsdaler var erstatning for den græsningsret og det brændsel, som forordningen foreskrev at læreren skulle have. Ud over dette sørgede grev Reventlow for, at den faldefærdige skole på 9 fag blev sat i stand. Trods af denne lokale velvillighed, var det alligevel ikke nok til at opfylde skoleforordningens bestemmelser. Læreren sendte derfor et andragende til amtmanden og provsten i 1742. han anmoder heri om at blive tillagt 40 rigsdaler yderligere, og anfører, at lodsejerne anbefaler dette. I brevet forklarer læreren, at der var over 230 børn i sognet, og af disse var der 180, der burde og kunne følge skolen. Lønnen var ikke så stor som en daglejers, og han havde ingen kål have. Det besluttedes herefter, at imødekomme lærerens ansøgning.
Herefter skete der ikke de store ændringer i vilkårene for skolelærerne i V. Aaby og Aastrup indtil udskiftningen i1786. grev Reventlow, da jo havde muret skolebygningen med bolig i V. Aaby i stedet for den gamle på kirkegården. Det samme skete i Aastrup, hvor den nye skolebygning også fik tillagt en jordlod. Der er i den forbindelse ingen tvivl om, at familien Reventlow havde en kærlighed og varme for skolevæsnet, der søger sin lige i vort land.
Reventlows skoler
Den Trolleske skole var en betalingsskole, så det var langt fra alle børn der nød godt af baron Trolles gode hensigt. I bedste fald var det børn, hvis forældre tog sig rigeligt af dem, og måske også med gode evner, men bønderne var trælle, og stavnsbåndet snærede fælt, så hvor skulle de have forståelse for at gavne deres børn ved at sende dem i skole.
Fattige var de også, og børnene skulle hjælpe i den daglige drift. Først da grev Johan Ludvig Reventlow og hans åndsfæller – 3 slægtled efter – kom til, blev interessen for skole betydelig.
Skolerne ved Aastrup og V. Aaby kirker var nu næsten 100 år gammel. Fornyelse og udbygning var der ikke sket, knap nok vedligeholdelse. Det der nu skete, var en anden undervisningsform, og af bedre lærere. Lærernes løn, der hidtil havde været utrolig ringe, ville også blive bedre.
Grev J. L. Reventlow havde i 1775 overtaget Brahetrolleborg efter sin far. Hans bror, Chr. Ditlev, den senere statsminister, arvede Christiansæde på Lolland.
De to brødre havde som unge rejst meget rundt i Europa, studeret blandt andet bondestanden, som var selvejere. Ideerne bag skolen for almuen fik greven af en godsejer i Rochow i Brandenburg.
I 1778 blev Johan Ludvig gift med Sybille Schubart. Hun støttede sin mand i tanken om bondefrigørelse og skole for almuens børn.
Der blev bygget skoler, greven lavede skoleplan og instrukser til lærerne. Den 17. december 1783 afholdes en gudstjeneste i Brahetrolleborg Kirke for forældrene for at skabe forståelse for det nye skolevæsen. Forældrene blev stærkt opfordret til at lade deres søge de ny skoler og støtte lærerne i den nye undervisningsform. Greven læste ved denne lejlighed ”Skolereglementer”, der senere fik kongelig stadfæstelse. Indledningen af reglementet viser med tydelighed grev Reventlow kærlige tanker for børnene: ”Børnenes opdragelse er det vigtigste som skal give et grundet håb til en mere oplyst almue, og derved fremme deres egen sande lyksalighed i fremtiden”, senere i reglementet står: ”Alle børn uden undtagelse, såvel piger som drenge, hører til i det skoledistrikt de opholder sig i, og det så snart de have fyldt deres 6de år, og indtil de havde lært al det de behøve at vide i deres tilkommende stand og vilkår, hvilket næppe vil opnås før det 14 til 16 år, når det skal således at det kan være dem til nytte, gavn og fornøjelse”
Endvidere fordrer greven, når børnene går ud, modtager de et bevis fra deres skole for deres opførelse, kundskaber i regning og læsning i såvel trykt som håndskrift, samt kristendomsforståelse.
Børnene går i skole hver dag, de største om formiddagen og de mindste om eftermiddagen fra 13 – 16. greven pålægger forældrene at sende deres børn rene og nyvaskede i skole, formane dem at opføre sig sømmelig og vise ærbødighed for lærerne.
Til lærerne siger greven: ”Det er ikke stokken der skal danne mennesket, en en god opdragelse og undervisning” To gange om året skal der holdes eksamen, som skal overværes af bisp eller provst, samt skolekommissionen. Reglementet fylder i alt 32 foliesider.
En anden af J. F. Reventlow gode idéer var lærerskolen. Derfor blev der rejst et seminarium ved Brahetrolleborg, det andet i hele landet. Det første var Blågård ved København, oprettet i 1791.
Den første leder af seminariet hed Johan F. Oest. Han havde været lærer for greveparrets børn. Forventningerne til ham var store. Han viste sig at være den rette mand, fyldte sin plads helt ud, men døde 1815 kun 60 år gammel, æret og elsket af alle.
Grev Johan Ludvig døde 1801 50 år gammel. Et smertelig tab for familien, skolerne og ikke mindst seminariet. Efter mange vanskelige år måtte det lukke.
Efter J. L. Reventlows død overtog sønnen Ditlev Chr. Ernst R. godset. Han havde samme varme interesse for skolen som faderen havde haft.
Aastrup og V. Aaby kirker hørte i 200 år under baroniet Brahetrolleborg. Skolerne blev kørt efter samme plan som grevens øvrige skoler.
V. Aaby Skole
Vester Aaby var der i 1800 opført en ny grundmuret skole og bolig for lærerne i stedet for den gamle, der lå op af kirkegården. Det var grev Johan Ludvig som efter forhandlinger om jordlodderne og kaldsret løste stridighederne på denne måde. Sønnen grev Ditlev og grevinde Sybille havde fremover en særlig kærlighed til V. Aaby Skole. Der blev hvert år ydet 19 fagne knippels brænde og 30 læs tørv fra godsets moser. I 1832 blev der opført et nyt bryggerhus ved skolen, uden udgift for sognet.
I 1799 havde Vester Aaby også fået en dygtig lærer, nemlig Johannes H. Pade. Grev Johan Ludvig havde bekostet hans uddannelse på seminariet i Kiel. Pade var i embedet til 1822. Han døde i 1832, 82 år gammel.
Jørgen Mortensen blev derefter kirkesanger og skolelærer. Han dimitterer fra Bernstofminde Seminarium i 1815 med første karakter. Grev Ditlev havde støttet ham økonomisk i uddannelsestiden. Han havde først været lærer i Rynkeby ved Kerteminde. Mortensen var lærer i 50 år. I 1838 modtog handannebrogsordenens sølvkors.
Aastrup Skole
I Aastrup var der skiftende lærer omkring år 1800, men i 1807 kaldte grevinde Sybille Reventlow, Willads Petersen Agertoft til at være skolelærer og kirkesanger i Aastrup. Agertoft var fra Branderup i Sønderjylland, født 1787. han var bondesøn og uddannet på Bernstofminde seminarium. Han flyttede ind på Trolleskolen på Aastup kirkegård. Han var gift to gange, og en af hans 12 børn Micael Andreas Peter blev lærer og kirkesanger i Aastrup 1848, efter sin far.
Agertoft boede i kirkegårdsskolen i 20 år, men da gårdene i 1822 skulle flyttes ud, bad han hr. van Deurs på Nakkebølle, om han ikke snart måtte blive flyttet, da han havde så trang en bolig. Der blev sat jord af til en ny skole af til en ny skole, der blev bygget midt i sognet, og ydermere fik Agertoft 7 tønder land jord nær skolen. Det hørte til embedet nu, at læreren delvis skulle have sin indkomst ved landbrug. Det var stenet uopdyrket mosejord og tjørnekrat, så mange var de læs sten der blev kørt bort derfra.
Den nye skole blev opført ca. 1826. Skolen ved Kirken blev herefter bolig for kirkeværgen, omklædningsværelse og hestestald for præsten. Den gamle skole blev revet ned i 1913.
At også Aastrup Skole blev kørt efter grevens reglement lang tid efter 1814, er der bevis for i en gammel protokol der findes endnu.
De reventlowske skoler var selvfølgelig udsat for kritik. Der var dem der mente, at pigerne ikke behøvede så omfattende undervisning som drengene. Medens andre mente at børn med udsigt til ringe håndtering, slet ikke behøvede nogen skolegang. Som følge af al denne polemik kom der i 1814 en anordning for skolegang i hele landet. Mange af de regler, der skulle følges var i virkelighedens grevens.
I 1856 ændres skolevæsnet, og kaldsretten overgik til biskop og den kommunale skoledirektion. Det grevelige skolevæsen havde udspillet sin rolle.
Afskrift i Aastruparkiv.dk 2018