Møller har igennem historien været en vigtige – korn kan males til mel eller foder, vand kan pumpes, der kan laves elektricitet o. s. v. Her hører vi lidt om de mange møller, som der har været i et enkelt sogn.
Vandmøller
Allerede i middelalderen udnyttede man her til lands, vandkraften til at drive en kværn. Til at begynde med vel kun til mel til brød.
Tidligere lagde kronen sin hånd på udnyttelse af vandkraften, og ingen kunne anlægge en mølle uden kgl. Privilegium. Her på Fyn har man kendskab til i alt 330 vandmøller. Da biskop Jacob Madsen i 1559 visiterede Aastrups, bemærker han, at her var to vandmøller, Gl. Mølle og Nakkebølle Mølle.
Begge disse møller blev lev drevet af vandet fra et lille vandløb, der udspringer nord for Holstenshus. Efter at have givet trækkraft til en mølle ved sydsiden af Holstenshus Slot, og til en savmølle i skoven Enemærke ved Skovridergaarden Egelund kommer der et par mindre tilløb til inden den når gl. mølle nord for Aastrup. Denne mølle blev igen nedlagt allerede 1771. Men for indtil 20 år siden løb bækken endnu langs stuehusets nordside, og det kunne tydeligt fornemmes, ved at studere bygningerne, at her har været en vandmølle. Det vides ikke hvorfor møllen er nedlagt, men den ejedes af Nakkebølle, er det vel sandsynligt, at ejeren her hellere ville have sine fæstere til at komme til Nakkebølle Mølle, som han bedre havde opsyn med.
Efter at have passeret Gl. Mølle har bækken navnet Blødes-bæk. Navnet har nok noget med Bløderne, et sumpet og vandholdigt areal i Katterød Mark. Bækken ses stadig i lavningen øst for Gl. Mølle fra Svendborg- Faaborg som den løber under , og videre ud i mølledammen ved Nakkebølle, hvor den ved dæmningen mellem avlsgården og slottet trak en vandmølle. Denne mølle eksisterede som omtalt i 1559. I 1937 brændte en del af avlsgården og møllen nedbrændte også.
Desværre kan der ikke vises nogle billeder af denne mølle, der var af bindingsværk og med stråtag. Der eksisterer et postkort af den, men det har ikke været muligt at fremskaffe det, eller andre billeder, vil Folkemindesamlingen være taknemmelig for at se dem.
Efter branden blev en ny mølle med vandhjul bygget, og den blev også brugt en del år til den ikke kunne følge med udviklingen.
Af vindmøller kendes ingen fra Aastrup fra ældre tid. I en indberetning fra Nyborg Amt 1761, skriver at der ingen vindmøller findes i Sallinge Herred. I 1857 blev næringsloven delvis ophævet. Det betød at nu kunne enhver drive mølleri. Da man så småt begyndte at omlægge driften i landbruget fra korndyrkning til kvægavl, og dermed fik brug for større mængder formalet korn til husdyrene, blev der behov for flere og større møller.
Gårdmøller
På et pr gårde i sognet løste man selv opgaven at formale korn, idet man byggede en mølle. Ikke, som det ofte ses andre steder, på en af gårdens bygninger, men på en bakke i nærheden.
En sådan stod ved Holbrogaard i Nabgyden. Den er forlængst væk, men der findes et billede af den.
En anden stod på bakken umiddelbart øst for Gamskærgaard i Eskemosegyden. Den lod Søren Andersen opføre i 1891. oprindelig var den spåntækket, senere erstattes dette med bølgeblik, vingerne skulle sejles, og hele hatten skulle drejes fra jorden.
Den 1. oktober 1944, fandt en luftkamp sted over egnen og møllen blev ramt 24 engelske 12,7 m/m kugler.
Efterhånden synes man at arbejdet med at male kornet på den måde og vedligeholdelse af møllen blev for besværligt. Møllen solgtes i 1956, og står nu hos entreprenør Marius Pedersen i Ferritslev. (de stod den til ca. 2006)
Store Møller
Med den Hollandske vindmølle havde man fået en mølle, der var kraftig, og trods vindens ustabilitet, kunne yde langt mere end hidtil kendte former for møller.
I 1865 opførte i Aastrup en sådan af et konsortium, der ret hurtigt solgte den til møller Søren Aagaard, og den var nu i den slægt i i tre generationer. Søren Aagaard havde den længst. I hans tid begyndte man at forarbejde foderblandinger til både kvæg, svin og høns, og møllevognen og senere bilen kom langt omkring. Carl Aagaard var, foruden at være en dygtig møller, også en kendt mand i sognets og egnens kulturliv. Han startede bl. a. en friskole og en foredragsforening.
Omkring 1920 anskaffede en motor til at kunne klare en stigning og mere stadig stigende drift af kværne og valse samt blandeanlæg.
I 1936 rev en kraftig efterårsstorm vingerne af møllen og man klarede sig herefter med motorkraft alene. Tredje generation, Laurits Aagaard solgte i 1955 møllen. Konkurrencen fra større foderstoffirmaer blev efterhånden for hård, også her, som for næsten alle mølleejers vedkommende. Møllens blev nu indrettet til møbelforretning, den øverste halvdel af møllen revet ned, og der blev indrettet cafe i det nederste.
I 1978 købte Bjarne Tychsen møllen. Hanbegyndte en omfattende restaurering af bygningerne og genopførelse af møllen. Et kæmpearbejde som sognets beboer er ham en stor tak for. Aastrup har fået sit vartegn igen, og lokale folk samt vejfarende kan igen glæde sig over den skønne bygning og de sindigt drejende vinger, der giver en egen ro og rytme, i modsætning til de moderne propelmøller.
Dog er det ikke længere korn der males. Nu drives en generator som giver strøm til opvarmning. Den røde kulør kan måske diskuteres? Den har i øvrigt givet stof til følgende gåde eller spørgsmål, om hvilken lighed der er mellem en Aastruper og et spædbarn? Svaret skulle være: de har begge en rød mølle.
Møllen på Bogentved
En lille mølle, der stod på Bogentved, kunne under gunstig vind drive en lille håndkværn. Den har måske mere været en mands lyst til at eksperimenter, end en egentlig hjælp. På billedet, fra omkring 1910, bliver møllen flyttet på en vogn indrettet til at køre sten på.
Blandt personerne ses møllebygger Anders Rasmussen, Aastrup som har været med til at bygge flere af egnens større møller.
Pumpemøller
En sidste form for en vindmølles anvendelse var, ved hjælp af en snegl, at pumpe vand op fra afvandede arealer. En sådan mølle, der var ret stor og spåntækket, stod ved inddæmningen ved Nakkebølle Fjord.
Holstenshus der ejede Nakkebølle på det tidspunkt, opførte en dæmning over den lavvandede fjord i 1860-erne. Møllen stod i østsiden af den inddæmmede areal og pumpede vandet op i Hundstrup Å ½ km. Før den udløb i fjorden.
Omkring 1938 gennemførtes en gennemgribende afvanding af den del af arealet der lå som en stor indsø, med rørskov og et rigt fugleliv. Der blev nu brug for en anderledes pumpekapacitet, end den mølle kunne klare, og den forfaldt snart.
Et kapitel af sognets udvikling er her rundet, og bortset fra den strøm Aastrup Mølle frembringer, har andre energikilder afløst den miljøvenlige, men ikke tilstrækkelige kraft århundredets vand og vindmøller kunne frembringe.
Aastruparkiv.dk, 2018