Generalforsamling d. 3. marts 2020 i Aastrup forsamlingshus

Atter i år var der et pænt fremmøde til vores generalforsamling. Det er vi glade for.

Pkt. 1: Velkomst ved formanden.

Ruth Balksbjerg byder os alle velkommen.

Det er en meget speciel situation for Ruth, da hun netop samme dag har mistet sin mand, Hans Beauschau. Hans har gennem flere år været et aktivt bestyrelsesmedlem i Aastrup Folkemindesamling, lige indtil sygdom ramte og han ikke længere kunne deltage i arkivet. Hans var dog stadig meget interesseret i vores arbejde.

Vi mindedes Hans ved at holde et minuts stilhed.

Dernæst sang vi: Det haver så nyligen regnet.

Pkt. 2: Valg af dirigent.

Tonny B. Sørensen modtog valget og ledte os gennem aftenens punkter på bedste vis.

Pkt. 3: Årsberetning ved formanden.

Ruth Balksbjerg fortæller om årets gang og arbejdet i arkivet.

Vi har stadig stigende medlemstal og der er stor interesse for vort arbejde.

Vores årlige historiske tur, som i 2019 gik til Nakkebølle Fjord, havde et fænomenalt fremmøde, i omegnen af 80 deltagere. Flere kom langvejs fra.

Vi modtager fortsat mange fotos og arkivalier.

Årsberetningen godkendes. Se årsberetning.

Pkt. 4: Revideret regnskab ved kasseren.

Jens Haastrup gennemgår årsregnskabet. Der er i 2019 et lille underskud på 1498,34 kr., som skyldes nyanskaffelser og stigende gebyrer.

Regnskabet godkendes.

Pkt. 5: Indkomne forslag.

Da der ikke er nogen forslag, går vi hurtigt videre til næste punkt.

Pkt. 6: Fastsættelse af kontingent.

Der er enighed om at det forbliver uændret.

Enkeltmedlemskab: 50 kr, Hustand: 100 kr.

Pkt. 7:Valg.

a: 2 bestyrelsesmedlemmer

på valg: Jens Haastrup og Finn Christoffersen

Begge modtager genvalg. Stor tak for det.

b: 2 suppleanter

Jette Møller Sørensen ønsker at udtræde pga. arbejde og tidsnød.

Marianne Malmos vil fortsætte, hvis ingen andre melder sig.

I stedet modtager Tonny B. Sørensen og Kurt Pedersen valg.

En stor tak til dem.

                 c: 2 revisorer + 1 suppleant

Henrik Malmos og Elise Søndermark fortsætter.

Peder Marschall fortsætter som suppleant.

Også en stor tak til dem.

Pkt. 8: Evt.

Hans Frost kommer med et forslag om, at der skulle/ burde opsættes et informationsskilt ved Bystævnet. Det må vi arbejde videre med.

Finn har en lille appetitvækker omkring Historisk tur.

Tonny B. Sørensen takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.

Dernæst var Folkemindesamlingen i år vært med kaffe, the, boller med pålæg og dejlig kringle. Der var som vanligt en hyggelig snak omkring bordet.

Efter kaffen havde vi den store fornøjelse af en meget oplagt Alex V. Nielsen, som fortalte om trolddom og hekseri. En uhyggelig og grum del af vor historie, som han havde lavet en hel del research omkring.

Bl. a. var han rundt om Christence Kruckow, en lavadelig frøken, født på Årslevgaard ved Nyborg, som kom i huset hos Berte Friis og Ejler Brockenhuus på Nakkebølle Slot. Imidlertid døde Berte Friis og den unge Christence havde nok set sig som den kommende frue på Nakkebølle, men sådan skulle det ikke gå. Ejler giftede sig i stedet med den unge Anne Bille. Anne Bille fødte i de efterfølgende år 15 børn som enten var dødfødte eller døde kort tid efter fødslen. 2 tjenestekvinder blev beskyldt og senere brændt på bålet for denne ulykke. Sagnet siger, at de selvsamme kvinder beskyldte Christence for at være bagmanden. Hun undgik dog bålet, men blev senere halshugget ( hun var dog af adelsslægt ) under befaling af kong Christian d. 4.

En spændende aften var det.

Tak til Alex V. Nielsen.

Referent Lena Pedersen