Skolen lå foran kirken. Da den blev flyttet ud i sognets midte i 1827, fik kirken bygningen, så der kunne blive plads til en udvidelse af kirkegården. Kirken brugte bygningen selv. Der var konfirmandundervisning, præsten kunne klæde om og kirkeværgen boede der. Først i 1913 blev skolen revet ned for at give plads til udvidelsen af kirkegården. Der blev nu opført et hus til præsten øst for kirkegården hvor han kunne stille hestene og klæde om. Der var også plads til graverens værktøj, kul til kirken og et wc til kirken
Førstelærer Würden Pedersen brød sig ikke om præstehuset. I midten af 1940-erne arbejde han på, at der blev bygget et menighedshus med parkeringsplads over for kirken. Det blev ikke til noget og i 1946 blev der bygget et værksted derovre, så det var ikke længere muligt. Med den trafik, der senere blev, er det godt at det ikke blev til noget.
Da præstehuset var revet ned i 1957 blev bystævnet genetableret af frivillige.
I 1950-erne var der også behov for udvidelsen af kirkegården. Menighedsrådet købte i 1954 et stykke jord syd for kirkegården af Værnehøjgaard for 2.500 kr. Udvidelsen skulle koste 4.444 kr. Menighedsrådet spurgte sognerådet, om de ville betale. Det ville de gerne, men det måtte højest koste 7000 kr. Som andre byggerier var det ikke nok. Det kom til at koste 2.000 kr. mere, men det tog sognerådet også.
Der var stadig ingen parkeringsplads til kirken. Sognerådet købte Jørgen Malers have for 1675 kr. Der skulle laves parkeringsplads og bygges et hus, hvor der var toiletter. Et projekt til 10.000 kr. Senere blev der købt mere jord, så parkeringspladsen blev forlænget, så den gik helt ned langs kirkegården. I 1980-erne overtog kirken pladsen fra kommunen og i 1991 byggedes et nyt graverhus.
Da Rigmor Hansen, Stevnsløkke, døde i 1999, arvede kirken en del penge. De skulle gå til en ny dåbskande og to sølvlysestager, samt en mindelund, så de gamle gravsten kan bevares. I det sydøstlige hjørne blev lavet en rund mindelund, hvor der var plads til urnegravsteder. I kredsen uden om er der plads til de gamle gravsten, både særprægede gravsten samt sten af personer der har betydet noget i sognet.
I fremtiden vil der ske store forandringer på kirkegården. Da der ikke er mange kistebegravelser tilbage vil der blive mange tomme gravsteder. Derfor vil kirkegården mere blive en park med blomstrende buske end en tom kirkegård.
Jens H. 2017 & 21