Sanatoriet

Nationalforeningen for tuberkulosens bekæmpelse købte i l906 15 tdr. land skov og 5 tdr. land ager jord ved vestsiden af Nakkebølle Fjord af ejeren af Holstenshus og Nakkebøllegaard. Holstenshus skulle tilplante et lignende areal på Fiskholm, der var blevet landfast ved bygningen af dæmningen omkring 1870.                                                         I april l907 indledtes byggeriet og den l6 september l908 foretoges indvielsen af sanatoriet. Det var her at ordet “Mestergris” første gang blev brugt, det vil sige at håndværkerne havde talt sammen inden de gav deres bud.  Det blev der en sag ud af. 

  Den første overlæge var Otto Helms, der under byggeriet flere gange gjorde sin indflydelse gældende, hvor han syntes, det var gavnligt. Det kan indskydes, at Otto Helms, der mens Sanatoriet byggedes, boede i Faaborg – og hver dag cyklede til Sanatoriet- Otto Helms kom fra det mindre sanatorium i Haslev. Han virkede på Nakkebølle ca. 30 år som overlæge og blev afløst af sin søn Tage Helms i l936.                                                                                

 Der blev bygget to nye bygninger i 1943. Den ene med værelser med plads til 36 ugifte funktionærer og den anden med to værelse lejligheder til overordnet funktionærer. Samme år blev der undersøgt 6000 mennesker i Svendborg Amt for tuberkulose og hvis man forsatte med at undersøge samme antal hver år, ville man få sygdommen under kontrol.  På sanatoriet var der plads til c. 140 voksne patienter, indtil 1951 kun kvinder. Fra maj til september var der rekreationshjem for 28 pigebørn fordelt på 2 hold idet såkaldte “Bittenhus” (navnet efter den sidste beboer”).

Sanatoriet afvikledes med blandet klientel fra 1962-69. De sidste tuberkulosepatienter var hovedsagelig grønlændere samt en afdeling med plejepatienter. Medens der var Sanatorium var der 13.905 patienter igennem. Fra 1969 til 1985 var det udelukkende tunge plejepatienter fra Odense kommune. I den periode var der ialt 2885 plejehjemsbeboere der har haft ophold.                                                                                                                             Da det blev kendt at Odense Kommune ville opsige lejeaftalen blev der oprettet en lokal arbejdsgruppe der forsøgte at overtale Faaborg Kommune til at købe det og indrette det til plejehjem.  Nationalforeningen, Fyns Amt  og de fynske kommuner lavede en arbejdsgruppe der arbejde med en plan om at omdanne Nakkebølle til et plejehotel. Her var det meningen at ældre fynboer kunne rejse ned på rekreation, for siden at komme tilbage til ejet hjem og derved kunne kommunen spare plejehjemsplads. Ingen af delene lykkedes.                     

 I sommeren 1985 lejede mødrehjælpen sig ind i 8 personalelejligheder og den gamle lægebolig. Her skulle enlige mødre med børn på ferieophold. Da Nakkebølle blev sat til salg og solgt blev det kun til et år.

 Nationalforeningen satte bygningerne til salg og solgte til direktør Kaj O Mogensen med overtagelse i 1986. Han lejede det ud til Dansk Flygtningshjælp, og fra juni 1986 til maj 1987 var der tamiler. Han havde planer om at lave hotel med opførelse af nye bygninger. Projektet blev ikke til noget på grund af indsigelser. Herefter blev det sat til salg.

Sammenslutningen af Firmafunktionærer købte Nakkebølle i 1989 og havde planer om at lave kursuscenter. De lejede ud til Røde Kors og der blev flygtninge center i 1990 – 96

Planen om kursuscenter blev ikke til noget og i  1998 købte Tvind dem. Medens de ventede på tilladelse til at drive skole lejede de bygningerne ud til flygtninge center. . I den periode var der 10.000 flygtninge igennem. Da tilladelsen var på plads kom bygningerne til at huse flere skoler. I 2000 kom Småskolen ved Nakkebølle Fjord og i 2008 kom Nyborg Søfartskole til, men den lukkede i 2018. Småskolen lukkede i 2019. Desuden var der Bed and bredfast. Nu står bygningerne tomme og venter på hvad fremtiden vil bringe.

Bittenhuset er i dag ejet af Faaborg-Midtfyn Kommune der bruger det til lejrskole. Det drives af Trente Mølle.