Aastrup Mejeri opført 1887

Af Bodil Agertoft 2006

Efter krigen i 1864 kom en ny tanke til Danmark. Andelsbevægelsen. Landbruget havde kendt til princippet andele i mange år, men nu var det en anden form, det var et andelsforetagende der byggede på omsætning og produktion. Iden kom fra England og Tyskland. I tiden før havde selv lavet smør under meget primitive og uhygiejniske forhold. Man lavede også ost særligt på herregårdene, men kun til selvforsyning – den ost ville man i dag kalde uspiselig. Det første andelsmejeri i Danmark blev opført i Hjedding i Sønderjylland og taget i brug 10. juni 1882. det var måske verdens første andelsmejeri og er i dag museum. 10 år efter var der næsten ikke et sogn uden andelsmejeri. I 1914 var der 1190 mejerier, enkelte af dem private. Ca. 160.000 medlemmer. Omsætningen var 290 mil. Kr.

I Aastrup var der nogle unge mænd der fandt tanken interessant. Der blev indkaldt til møde på skolen i dec. 1886. der blev valgt 7 bestyrelsesmedlemmer. Morten Rasmussen, 54 år. Peder Hansen 45 år. Jørgen Larsen, Anders Nielsen, 39 år. Jens Nielsen 47 år. Hans Frederik Hansen, 38 år. Og Rasmus Henriksen, 60 år. De skulle sælge 250 aktier a 25 kr. det blev bestemt at Katterød og Pejrup skulle med. 25. januar 1887 var resultatet 44 aktionerer fra Aastrup med 224 aktier. Fra Katterød 15 aktionerer med 79 aktier, fra Pejrup 12 aktionerer med 41 aktier. Der kom 2 bestyrelsesmedlemmer til Jes Rasmussen fra Pejrup og Anders Kragh fra Katterød.

Der blev købt en grund nær landvejen Faaborg- Svendborg fra Skovshøjgaard. Grunden får matrikelnummer 4b og betales med 448 kr.

Hvert bestyrelsesmedlem får sin opgave. Et par af dem skal rejse til Svendborg og Odense for at se på maskiner. Faaborg og stedlige håndværker fik også besøg og er mere end villige til at levere hvad der er brug for. Lokale arbejdsfolk stiller op til 1,59 kr. pr. dag. Den 12 juni skal aktionerne betale halvdelen af aktieværdien 12½ kr. Der lånes også i sparekassen i Faaborg. En ung landmand får forbud af sin far mod at være med i foretagendet og må trække sig. mange år senere bliver han fuldgyldigt medlem, endda formand i mange år.

En ung mejerist bliver ansat som leder af driften der starter 5. juli 1887. Hans navn var Hans Larsen, han var fra Otterup, havde en solid uddannelse, nygift med Dorthea K. Jensen 23 år. Mads var 25 år. Han bliver ansat et år af gangen. Ansætter medhjælper i mejeriet og holder dem med kost og løn. Han får 1000 kr. om året og en procentdel af salget af smør og ost plus brændsel og lys.

Mads Larsen er ansat på mejeriet til 1895. Her får de 4 børn: Johannes i 1888, Ingeborg 1890, Knud Kristian 1891, Aage 1893. Efter 1895 får familien selv landbrug, senere bliver han folketingsmedlem i Slagelsekredsen.

I 1888 blev der lavet en foderlov. Den skulle overholdes meget stramt, ellers vankede der bøder der blev større og større jo flere overtrædelser, der skete. Ingen måtte fodre deres malkekøer med rug, ærter, vikker, spøl, kartofler, kål, kålrabi, turnips – lidt runkelroer gik an, hvis mælken ikke fik afsmag. Leverandørerne var pligtige til at fodre med mindst ½ kg. Rapskager ½ kg. Palmekager, 1 kg hvedeklid og bland korn af havre og byg pr. ko dagligt. Besætningerne blev nøje overvåget af dertil udvalgte personer. Smørproduktionen sælges til Faaborg de første år, senere og i mange år til Svendborg. Mælkevogne er indkøbt og mælketurene udliciteret. Tuerne var ganske lange, og priserne var 15 øre pr. 50 kg. Mælk, dog fik turen til Pejrup 20 øre pr. 50 kg. Mælk

1889 er omsætningen oppe på 86.675 kr. der bliver bygget et ishus, og der bliver lånt penge i Faaborg Sparre og Lånekasse, der skal betales tilbage over 5 år. Der er kommet godt gang i industrien, mange er kommet i arbejde. Der er enkelte brydninger om spildevandet og andet småtterier.

1895 kom en ny bestyrer til. Han hedder Marius Jensen, er i Aastrup 7 år, får senere en gros-forretning i København med smør og ost. Der bliver ansat en mand til at køre smørret til Pejrup Station. Det var den lavest bydende der fik turen til en pris af 11 øre pr. smørtræ. Samtidige fik bødker Chr. Petersen af Aastrup tilbud om at levere smørtræ til mejeriet for 1 kr. og 60 øre. Dette arbejde havde han til sin død i 1923. for de sidste dritler han leverede fik han omkring 4 kr. pr. stk. Der købes en ny centrifuge, og mælken afregnes efter fedtindhold.

1902 kommer en ny mejeribestyrer til, Peter Skov, gift med Marie Poulsen i 1900. de får to børn i Aastrup, Kristian 1906 og Erna 1909. 1910 køber han en mælkeforretning i Svendborg. Hans løn var lidt bedre end forgængernes. Han får 2200 kr. om året og 25 kr. hver gang smørret kommer i bedste tredjedel ved udstillinger. Han skal holde lampeglas og vinduer rene og aflønne medhjælperne. Der er fri brændsel og han kan få lidt mejerivarer. I årerne fremover kommer der flere andelshaver til. Omsætningen stiger støt. Ind imellem købes en ny mælkevogn og mælkekuskene skiftes ud., priserne på turene forhøjes ikke nævneværdigt. En ansat mejerist beskylder mejeribestyreren for at sløse med regnskabet, men må i sidste ende undskylde og rejse. Der bliver oprettet et badeværelse på mejeriet hvor alle var velkommen til et varmt bad. 15 øre pr bad i sommerperioden og 29 øre i vintertiden og 10 øre for børn. Det blev meget brugt i mange år.

1907 bliver det bestemt at bygge en bestyrerbolig og et nyt ishus. Ishuset skal ligge for sig selv og være større. Der foretages en rejse til V. Aaby og Ulbølle for at hente inspiration. Der købes en grund fra Skovshøjgaard på 1750 alen øst for mejeriet for 550 kr. Bolig og ishus er færdig november 1907. der optages et lån i Sydfyns Discontobank på 7000 kr. til dækning af udgifterne der anslås til 6500 kr. i alt, anlæg og have iberegnet.

Det har altid været skik at bønderne kørte is til mejeriet om vinteren, dels fra Skedeslung og fra voldgravene ved nakkebølle Gods. Et år var det så tidligt som d. 20.-25. november, men flest gange i januar. De store isflager blev trukket på land og kørt til ishuset, hvor de blev slået i stykker med en stor træhammer. Hulmurene var fyldt med tørvemuld. For bønderne var det festdage med god mad og rigeligt at drikke.

1910 fratræder bestyrer Skov, N. P. Hansen, 24 år bliver antaget. Han er gift med Jensine Mortensen. De får i Aastrup 2 børn, Gunnar 1911 og Esther 1912. det er også året med 25-års jubilæum og stor fest i forsamlingshuset, både for unge og gamle. Aktierne udbetales, og der indføres nye love. 1911 ombygges mejeriet og nye maskiner for 15.000 kr. Indkøbes. 1915 installeres elektrisk lys og telefon. 1919 fratræder bestyrer N P Petersen og Marius Jensen fra Vittinge, født 1887, tiltræder stillingen som han beklæder til sin død i 1951. Han er gift med Karen Kirstine Christensen, de har 2 børn Aage og Helene. Senere får de Svend i 1928. familien kommer fra Avernakø mejeri hvor Jensen havde været ansat i 8 år.

I de følgende år bliver enkelte maskiner til driften fornyet. Ostesalget går ikke så godt. Nakkebølle, som ikke er andelshaver, aftager en del skummetmælk til 8 øre pr. Liter. i 1925 er der mund og klovesyge i sognet, så ejerne af de syge besætninger må selv køre mælken til mejeriet i kalkede spande. I samme år er der ikke is først på vinteren, så bestyrelsen vedtog at købe is i Norge sammen med andre mejerier. En ladning ville komme til Faaborg i marts med 40-50 ton til hver. Pludselig slog vinteren til, og de var alle selvforsynende For annulleringen måtte Aastrup betale 760 kr.

August 1927 er der forhandlinger med godsejer Møller på Nakkebølle. Han ønsker at indtræde som andelshaver i mejeriet. Hans betingelser er følgende:

1 at indtræde som andelshaver med 1 års opsigelse, uden at betale de i paragraf 3 og 4 nævnte ydelser.

2 at aflevere og hente sin mælk selv og ikke deltage i mejeriets øvrige udgifter til mælkekørsel.

3 ikke deltage i mejeriets nuværende gæld.

4 ikke deltage i afdrag på gæld mejeriet påtager sig i fremtiden.

Bestyrelsen udbad sig lejlighed til at drøfte tilbuddene ved en generalforsamling. Man accepterede ikke hr. Møller forslag. Nakkebølle blev aldrig andelshaver.

En henvendelse fra Fyns mejeriforening gående ud på at lade foretage undersøgelse af leverandørernes besætninger for kvægtuberkulose blev ikke anerkendt . senere gentages henvendelsen, først 8 år senere kommer der gang i undersøgelserne. Heldigvis er de fleste dyr raske, men reagenterne må inden for en tidsfrist frasorteres og udgå, I 1945 hvor der kommer nye love for mejeriet, er bestemmelserne at der skal foretages prøver hvert 2. eller 3. år. På dette tidspunkt er alle besætningerne fri for tuberkulose. Det henstilles også til andelshaverne kun at købe dyr uden ”gul attest” til mejerikredsen.

Ellers var trediverne en god tid for mejeriet. Der blev købt nye maskiner og udskiftet mælkevogne. I 1936 var der 145 leverandører. Året 1937 var jubilæumsår. Alt var nøje planlagt. 50 år var værd at fejre. Sommeren var god og varm, og den 5. juli startede med sol. Mejeriet var pyntet med æresport og guirlander. Alle mælkekuske kappedes om at pynte deres vogne. Tejsner fra Katterød stod for arrangementet i forsamlingshuset, hvor der var frokost for indbudte. Om aftenen var der middag for leverandørerne og endnu flere indbudte med damer. Der var blandt andet den første mejeribestyrer, som fik en særlig varm modtagelse. Der blev holdt lange taler, også for konerne som fik mange rosende ord for deres arbejde med at trække mælken ud af køerne. Aftenen sluttede med dans og natmad. Leverandørerne betalte selv for middagen med 2 kr. og 30 øre pr. kuvert. Der er et tilbagevendende problem årerne igennem. Mælkevognene skulle være i hus når de stod hjemme hos kuskene. Der var opsyn, men alligevel var der mange forseelser. En bøde på 10 kr. var ikke afskrækkende nok. Krigen mærkes fra første år. Kullene blev dyre og til sidst slet ikke til at få. Der købes bøgebrænde og senere tørv og brunkul. Mejeribestyrer Jensen havde 25-års jubilæum 1944. der var fest i Forsamlingshuset med middag og taler. Dog var der en dame der var lidt uheldig med sin gode hensigt. hun takkede Jensen for hans rundhåndethed med smør uden mærker. Der var jo som bekendt rationeringsmærker til alt.

Efter krigen blev der opført et nyt ostelager og osteri, mejeribestyrer Jensen har perioder med sygdom. Han passer sit arbejde omtrent til sin dødsdag 17. marts 1951. familien har haft den store sorg at miste deres ældste søn Aage i oktober 1950. købmand Peter Andersen, som tidligere har været mejeribestyrer, påtog sig ledelsen af mejeriet til en ny bestyrer var ansat. Han fik 27 kr. pr. dag. 1. juli tiltrådte en ny mejeribestyrer den opslået stilling på Aastrup Mejeri, han var valgt ud af 157 ansøger. Hans navn var Kjeld Sørensen, han havde været ansat på Diernæs Mejeri før. En ny kærne til 22.000 kr. var anskaffet, og en ny mælkevogn på gummihjul med plads til 60 spande var klar til afgang.

Familien Sørensen faldt godt til i Aastrup. Man snakkede om at ombygge mejeriet, og tanken blev effektueret 1958-59. en Ungarsk født arkitekt ved navn Miklos fik opgaven og resultatet blev en smuk bygning. lånet til foretagendet blev på 448.000 kr. 1962 var 75-års jubilæum. Den 5.juli var der festligheder hele dagen både på mejeri og i forsamlingshuset. Stemningen var høj, men alligevel var der en alarmklokke der ringede: Man var begyndt at nedlægge mejerier rundt i landet. Ingen troede at det ville overgå deres mejeri. Sørensen var en dygtig mand. En tid leverede Aastrup mejeri den såkaldte Esrom ost til lufthavnen i Kastrup.

Glassene blev fyldt op flere gange, og man skålede for det nye mejeri og glæde sig til at se igen til 100 års jubilæumet. Men sådan gik det ikke. 1972 blev Aastrup Mejeri nedlagt.

Nu ligner stedet en losseplads. Hvor er pietet følelsen for vores gamle igangsættere? De gamle bygninger har en menneskealder givet smør på brødet til en masse mennesker og været en pryd for sognet. Fortjener de ikke en hæderlig begravelse?