2020 var året hvor vi slap af med en øje-bæh i Aastrup. Det engang så smukke mejeri fik lov til at stå og forfalde i 40-45 år. Heldigvis sprang græsplæne og køkkenhave i skov og skærmede for omgivelserne. Bodil Agertoft har tidligere skrevet udmærket om mejeriets historie. Jeg vil skrive om de bygninger der netop er revet ned, og om større begivenheder, men ikke fra starten, for de bygninger er væk for længe siden. Samt lidt om de magre år i 1960-erne. Vi starter ved ny mejeribestyrerbolig som er her endnu.
Fra mejeriets start var i en jævn strøm foretaget investeringer i bygninger og maskiner. I 1907 stod de for at skulle have et nyt ishus. Der blev udarbejdet tegninger og overslag til et nyt fritliggende ishus ved siden af ostehuset. Det ville koste 3800 kr. De fandt ud af, at hvis de indrettede ishuset i bestyrerlejligheden, kunne det gøres til den halve pris. Så kunne de bygge et nyt stuehus til bestyreren. Det blev murer Peter Petersen sat til at finde ud af. Han kom frem til, at et nyt stuehus ville koste 4.160 kr. En generalforsamling vedtog at gå videre med den store plan.
Nu skulle der købes grund af Skovshøjgaard øst for mejeriet. Den skulle være på 1 skæppe land. Den kom til at koste 550 kr. og mejeriet skulle betale alle omkostninger. Byggeriet kom i licitation. Det billigste bud på 5.900 kr. kom fra Murerne Lars Andersen, Aastrup og Rasmus P. Rasmussen, Faaborg samt tømrer Lars Knudsen, V. Aaby, som fik arbejdet.
Bestyrelsen vedtog, at indtil de nye bygninger var færdige, at afholde de løbende udgifter af mejeriets kassebeholdning og senere at optage et samlet lån i Sydfyns Diskontobank på 7.000 kr.
Når der skulle bygges, skulle andelshaverne komme med heste og vogne samt mandskab til at køre jord væk og grus til. Det tog flere dage og gik på skift. De startede på stuehuset i april, og i august var byggeriet så langt fremme, at håndværkerne mødtes med bestyrelsen. Det var planen, at der skulle opføres et spisekammer ved huset, men mejeribestyreren ville hellere have et madskab i køkkenet i stedet. Det blev bestemt, at de brædder der skulle bruges til det, skulle bæres på loftet, og tømrer Lars Knudsen havde indvilliget i at opføre det gratis, når bestyrelsen ønskede det. Der blev købt et nyt komfur og to nye kakkelovne. På loftet blev installeret en ny vandtank, leveret af bødker Chr. Petersen for 115 kr. Pladsen omkring stuehuset skulle planeres, og det påtog Rasmus Præst og Jens Svendsen at gøre for 40 kr.
I november kunne de begynde at lave ishuset. Der skulle graves ud og andelshaverne kom igen med mandskab og vogne.
Et ishus er bygget som en stor roekælder, gravet ned i jorden, isoleret med kork og risskaller. og tørvestrøelse, hvor isen opbevares. Den store smør- og osteproduktion krævede store mængder is for at kunne styre ostelagrenes temperatur i sommermånederne. En af mejeriets årlige arbejdsopgaver var at skaffe is til mejeriets ishus. En usikker, men nødvendig del af den daglige mejeridrift. I kolde vintre var det ikke så stort et problem at få ishuset fyldt op ved hjælp af andelshaverne, der kom med deres kassevogne – save – grebe – træskovle og brandhager, fra et par lergrave på naboens mark. Det var nærmest et par festdage, men var det småt med is i milde vintre, var risikoen for våde støvler og bukser
I de kommende år blev der lavet en del ombygninger, og nye maskiner kom til. I 1915 fik de elektrisk lys. Skorstenen blev forlænget til 21 meter i 1929 og året efter blev der lagt centralvarme ind i bestyrerboligen. I 1931 var der en større ombygning af mejeriet, og de fik en ny kedel og køleanlæg.
Der var 50-års jubilæum i 1937. Der var rejst æresport, og mælkevognene kom pyntede. Bestyrelsen tog imod, og det blev fejret hele dagen på mejeriet. Til aften kom damerne, og de tog alle til fest i forsamlingshuset. Mejeriet har været et samlingspunkt i sognet for både store og små. Når der var en anledning, blev der holdt fest, hvor de alle kunne deltage. Det var også tilfældet, da bestyreren havde jubilæum og 60-års fødselsdag.
Da 2. verdenskrig nærmede sig, blev det svært at købe kul. De måtte igen i gang med at fyre med bøgebrænde, tørv og brunkul. De måtte leje et areal vest for mejeriet til at opføre et tørveskur.
Da 2. verdenskrig var overstået var der et stort behov for nyinvesteringer. Det var der også på Aastrup Mejeri. De ville gerne have et nyt ostelager og nye maskiner. For at lave gode oste skulle der gode forhold til. Det kom frem på generalforsamlingen i oktober 1945 hvor de fik lov til arbejde videre med det. De kontaktede en arkitekt der kom og målte op, hvor det kunne ligge. Der var to muligheder, enten i forlængelse af mejeriet mod vest eller bagved mejeriet hvor det gamle ostelager lå. Arkitekten mente ikke det ville blive godt i forlængelse af mejeriet, så de arbejde videre med placeringen bag mejeriet.
Grunden var ikke bred nok til at det nye ostelager kunne ligge der. Der skulle købes en strimmel jord af Henrik Rasmussen, Skovshøjgaard. Der skulle bruges 100 kvadrat alen. Det skulle koste 100 kr. Skellet kom til at gå i en bue ind i skoven, så der blev plads til ostelageret.
I april 1946 var arkitekt Funding til møde med bestyrelsen og de lokale håndværkere murer Kristen Andersen og tømrer Johs. Sørensen om at lave en aftale med byggeriet. De kom med et overslag over arbejdets udførelse, men de ville ikke give bindende tilbud da forholdene var så uberegnelige og det var vanskeligt at fremskaffe materialerne. Efter en del forhandlinger blev resultatet at mejeriet selv skulle fremskaffe de forskellige materialer, og håndværkerne skulle udføre arbejdet på regning. Samtidig blev der bestilt et nyt ostekar på 3000 l. med mekanisk rører. Der var 10 måneders leveringstid.
Et tre mandsudvalg måtte ud til Faaborg Kalkværk og forhandle om levering af de forskellige materialer. Det blev aftalt at der blev leveret til dagspris, og der kom tilladelse fra byggenævnet til indkøb af materialerne. Byggeriet kom til at koste 185.000 kr.
Imedens byggeriet stod på, blev ostemælken solgt til Faaborg Herregårdsmejeri. Det kneb med at få materialerne, så det trak ud med byggeriet. Ved generalforsamlingen i oktober 1947 blev det oplyst at ostelageret nu til dels var færdigt og taget i brug, men der sælges stadig mælk til Faaborg Herregårdsmejeri. Der står ingen steder hvornår det var færdigt. Afsætning og priser har været meget svingende. I 1948 gav generalforsamlingen lov til at sælge mælken når det var mest fordelagtigt, og i 1952 talte de om at udvide ostelageret, og senere har de været ude og købe brugte ostehylder.
Mejeribestyrer Marius Jensen døde i 1951. Købmand Peter H. Andersen blev bedt om at passe mejeriet indtil en ny bestyrer blev antaget. Han forsatte i mange år med at passe regnskabet. Der blev søgt efter en ny bestyrer, og der kom 157 ansøgere. Kjeld Sørensen, Diernæs blev ansat. I den forbindelse blev der fundet noget sløseri med kassen, så den ikke stemte. Mejeriernes fællesorganisation blev bedt om at revidere regnskabet. De fandt også ud af at ostelageret var sat 60.000 kr. for højt. Det gav noget ballade, men efter flere ekstraordinære generalforsamlinger fandt de en løsning, men de fik ingen overskud det år.
Det var en meget dygtig og driftig mejeribestyrer, der var blevet ansat. Der kom rigtig skub i det og de så lyst på fremtiden. Da der i 1955 kom der en henvendelse fra F A O K (Fynske Andelsmejerier Osteri og Kondenseringsfabrik), om at gå med i samarbejde, men det blev straks afvist.
Ved generalforsamlingen i oktober 1957 omtalte formanden de faldende priser på mejeriprodukter. Der var indvejet 138.000 kg mere mælk end året før, men med faldende priser var værdien i penge mindre. Der var for meget smør på kølehus og osten var faldet med 40 øre pr. kg.
Det blev ikke bedre i 1958. Ved generalforsamlingen blev det oplyst at ostesalget havde voldt nogle vanskeligheder. Som følge af de svigtende priser var omsætningen dalet betydeligt.
Mejeribestyreren kom også ind på de store reparationer, som var nødvendige for at mejeriet kunne klare sig i konkurrencen. Det blev anbefalet at bestyrelsen undersøgte, hvad en ombygning ville koste. Nu kom det til at gå stærkt.
Først i januar 1959 var bestyrelse og bestyreren ude at se på 3 nyistandsatte mejerier, det var Bøstrup, Ryslinge og Sinai mejerier. Samme dag vedtoges det at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til d. 19. januar med forslag til en ny forbygning til mejeriet. Inden da havde bestyrelsen møde med mejerikontoret om et overslag. der kom til at lyde på 308.000 kr. for det hele. Pengene kunne lånes i Sparekassen.
Der mødte 80 andelshavere til generalforsamlingen. De hørte om planerne og flere anbefalede projektet. Det blev sat til skriftlig afstemning, hvor 74 stemte ja og 3 nej.
Projektet kunne nu gå i gang. Allerede d. 23. januar havde bestyrelsen møde med arkitekt Miklos fra Mejeriernes Tegnestue i Aarhus. Der blev udtaget flere håndværkere, der blev indbudt til licitation.
Licitationen blev afholdt d. 23. marts og arbejdet blev givet til:
Tømrer, snedker og glarmester til Rasmus Olsen, Diernæs for 30.300 kr.
Blikkenslagerarbejde og sanitet til W. Davidsen, Millinge for 4.102 kr.
Malerarbejdet til Jørgen Rasmussen og Ove Skov Andersen for 4.040 kr.
Jord, kloak, beton og murerarbejde, alt med tillæg af materialer, samt nedbrydelsen af garage og mellembygning, til Martin Christensen og sønner, Stenstrup for 134.500 kr.
Nu kunne arbejdet gå i gang, og vi kan se på det fotoalbum, der blev lavet om byggeriet, der kan ses på arkiv.dk, at nedbrydningen gik i gang d. 1. april og grundstenen blev lagt d. 6. juni.
Samtidige med byggeriet blev det besluttet at mejerierne i V. Aaby, Avernakø og Lyø skulle nedlægges. Aastrup Andelsmejeri indbød andelshaverne i V. Aaby Mejeri til et møde i Pejrup Forsamlingshus, hvor der blev givet en orientering og derefter mulighed for at tegne sig som andelshaver fra 1. oktober 1959. Der blev optaget 22 nye andelshavere. Da der nu kom så mange flere med fra Pejrup, blev bestyrelsen udvidet, så Pejrup fik en mand mere, så de fik to, fire kom fra Aastrup og to fra Katterød.
Der blev truffet aftale med CF-kolonnen på Sandholm om at rive det gamle mejeri ned vederlagsfrit. Derved fik de øvelse i nedrivning og byggematerialer. Desuden hjalp de med at få de store stålspær igennem det gamle mejeri og ved håndkraft og taljer hejst dem op på plads. Kan ses på arkiv.dk.
Byggeriet gik fremad, og den 12.september holdt de rejsegilde. Mange håndværkere var mødt og der blev holdt flere taler. Avisen var også mødt og fik en rundvisning af Kjeld Sørensen. Han fortalte, at det var et topmoderne mejeri, og der var højt til loftet, så dampen kunne komme væk og ikke genere folkene, som det gjorde i det gamle.
I begyndelsen af oktober var byggeriet så langt fremme, at de kunne begynde at flytte maskinerne, men nu opstod der et nyt problem. Et flødesyrningsbassin var tæret op og var blevet utæt. Bestyrelsen blev indkaldt ekspres og vedtog at købe et nyt. Indtil de kunne få det, lånte de et i Flemløse.
Ved den ordinære generalforsamling d. 31. oktober 1959 var mejeriet kommet i gang. Der var det sidste år indvejet 3.012.047 kg. mælk. Det gik bedre med afsætningen af produktionen. Mælkeprisen var steget 10 øre det sidste år, og de kunne efterbetale 12 øre i overskud.
Nedbrydningen af det gamle mejeri gik CF kolonnen i Sandholm i gang med i oktober. Det foregik også med håndkraft, dengang var der ikke så meget affalds- sortering.
Allerede i april 1960 måtte de holde en ekstraordinær generalforsamling. Maskinerne havde været ringere, end de havde regnet med, og måtte skiftes ud. Det kom til at koste 125.000 kr. De penge havde de ikke, og nu skulle de have generalforsamlingen til at vedtage et lån.
Mejeriets indvielsesfest blev d. 6. juli 1960 på Rasmussens Hotel i Faaborg med spisning og dans. Der kunne komme 2 med fra hver leverandør. Ville de have flere med måtte de betale 101 kr. pr kuvert.
Avisen kom på besøg, og ved rundvisningen fortalte Kjeld Sørensen at der kun var skorstenen tilbage af de gamle bygninger.
Der kom 300 til Indvielsesfesten. Mejeribestyrer Kjeld Sørensen indledte aftenen med at byde velkommen til de mange andelshavere og indbudte gæster. Under middagen talte mejeriets formand Herluf Møller. Han glædede sig over det nye mejeri og sagde: Vi lever i en tid, hvor der sker store forandringer på mange områder. Også inden for mejeribruget, der er en vigtig del af landbruget. Hvis man i dag vil følge med i konkurrencen, er det nødvendig med nye bygninger og maskiner. Nu lægges der stor vægt på osteproduktion. Dermed sættes omsætningen op på vores mejerier, og det giver en ekstra skilling til landbruget. Men for at den nye store og forholdsvis store produktion af ost på mejerier kan gå godt, så kræver det at produktionsapparatet skal være i orden. Det må vi selv erkende.
Efter en god fest blev det hverdag igen. Man kunne begynde at mærke det manglende mellemskab af Fællesmarkedet. Det gik ud over osteeksporten til Tyskland og kunne mærkes på indtjeningen. Der var også kommet en endelig opgørelse af udgifterne. Med vejanlæg og de andre små udgifter, der ikke var med i licitationen, løb det op i 459.00 kr. Bestyrelsen foreslog at de fik forhøjet kassekreditten med 50.000 kr.
1962 var det 75 år siden mejeriet blev stiftet. Det skulle fejres. Alle mælkevogne blev pyntet, og der var en konkurrence om hvem der var bedst. Til frokost var forretningsforbindelser indbudt. Om aftenen skulle der være fest i forsamlingshuset. Der blev rejst telt ved siden af forsamlingshuset, men denne gang skulle folk selv betale. Det var også en god fest, og de begyndte at glæde sig til 100-års jubilæum, men…
1960-erne var ikke gode for mejeribruget. De savnede eksporten til Tyskland. Der blev givet noget hjælp i form af en hjemmemarkedsordning. For at hjælpe de små mejerier var der kræfter, der arbejde på at samle de små mejerier i et mejerifællesskab. Der blev indkaldt til et orienteringsmøde i Forsamlingshuset i marts 1964. Senere skulle der være et møde, hvor man skulle stemme om det. Det kom til afstemning på en generalforsamling i april. Der var et lille flertal, men flertallet var ikke stort nok, så det skulle for en ny generalforsamling. Det blev i maj. Da var der et lille flertal for nej. Forslaget blev forkastet. Der var 17 mejerier der gik med i Fyns Mejeriselskab der blev stiftet i 1964.
På et bestyrelsesmøde i juli 1964 blev det oplyst af Fællesmarkeds mejeriordning træder i kraft 1. november, og da ingen ved hvordan det går med ostesalget til Tyskland til den tid, vedtog bestyrelsen at sælge al ostemælken til Sønderbys Fabrikker i Ebberup (tørmælk)
Bestyrelsen indledte i 1966 forhandlinger med Faaborg Herregårdsmejeri om køb af deres fløde, mod at de til gengæld købte smør og kærnemælk af Aastrup. I løbet af året blev der lavet en aftale. Aastrup skulle nu ud og købe en smørpakkemaskine og en større smørkærne. Det fandt de på et andet mejeri og prisen var 42.000 kr. i 1966 blev der indvejet 4.321.288 kg sødmælk til mejeriet.
Samme år begyndte mælketankvognene at komme rundt omkring, især hos dem der var gået med i Fyens Mejeriselskab. Danske Mejeriers Maskinfabrik kom i 1968 med et forslag til Aastrup om tankvogne og udgifterne dertil, og de besparelser der blev på mejeriet. Efter en del debat kom det til skriftlig afstemning. Resultatet blev 61 nej og 8 ja.
1968 var ikke nogen godt år for mejeriet. Et ostegrosser skulle betale en stor regning på check. Det gjorde han også som aftalt, men der var ikke dækning på checken. Der skulle så laves en afdragsordning. Samme år blev Kjeld Sørensen ramt af sygdom og var til tider fraværende. Under hans sygdom fik Ellen Sørensen fuldmagt med hensyn til kassekredit og leverandørkonti.
Det lakkede mod enden. Husmændene satte køerne ud og fik arbejde ude, der var ikke tilgang af nye leverandører. De tilbageværende leverandører blev større og ville gerne have noget mere for mælken og mælken afhentet med tankvogn.
Foråret 1971 rettede bestyrelsen henvendelse til Fyns Mejeriselskab og Faaborg Herregårdsmejeri om overtagelse. Faaborg Herregårdsmejeri kom med et købstilbud. De ville betale 362.000 kr. Leverandørerne skulle forpligte sig til at levere mælk dertil i 3 år. Mælken ville blive afhentet med tankvogne og Kjeld Sørensen kunne forsætte som leder i Aastrup. Det blev vedtaget på en generalforsamling, så fra 01-10-1971 var det slut med andelsmejeri i Aastrup. Herregårdsmejeriet forsatte med driften i nogle år.
Vi kom med i fællesmarkedet i 1973 og der kom godt gang i afsætningen af mejeriprodukter, men da var for sent for Aastrup Andelsmejeri, men for mejeriet var der god gang i produktionen. Der blev produceret store mængder smør og ost. Der blev blandt andet produceret 6000 stk. Esrum ost om ugen, og der var 12 ansatte. Mejeriet kørte til 1975, hvor det blev lukket og produktionen flyttet til nye bygninger i Faaborg, hvor Sparekassen Sjælland-Fyn nu ligger.
Ved lukningen af Andelsmejeriet var der ca. 140 leverandører. Her i 2020 er der kun 2 tilbage af dem.
Bygningerne blev sat til salg og i 1977 købt af en maskinmester og hans kone. De havde planer med ejendommen. 1984 solgte de beboelsen og flyttede over i mejeriet, hvor de fik en lejlighed i kontor og mejeristværelser. Konen blev syg og efter flere års sygdom døde hun i 1992. Planerne blev ikke til noget. For en samler var der god plads, og det benyttede han sig af. De sidste år af sit liv boede han i Thailand. Efter hans død købte kommunen ejendommen til nedrivning, men da var den meget forfalden. Nedbrydningen begyndte i februar 2020. Der var mange tons affald der skulle køres væk og miljøfarlige stoffer skulle fjernes inden nedbrydningen kunne begynde. Selve nedbrydningen kunne en mand med en stor maskine klare og så var affaldet sorteret som det skulle.
Nu er mejeriet væk. Synd at den kønne bygning ikke kunne bruges til noget. Gulvet var hævet ca. en meter med kælder under. Det passede med højden på mælkevognene. Det kom til at bevirke, at senere brugere ikke kunne køre ind, og derved var det begrænset hvad det kunne bruges til.
Jeg har set to mejerier blive revet ned på samme grund. Hvad grunden skal bruges til ved jeg ikke i skrivende stund. Der bliver næppe bygget igen. Det kan være at der bliver et grønt område, eller naboerne får en større have eller det springer i skov.
Kilde: Protokoller, Fotoalbum, skøder og andre papirer, avisudklip, samt bogen Dansk Mejeribrug 1882-2000, og samtaler med folk på egnen.