Det var i 1932 at mine forældre Kirstine og Louis Hjorth blev gift og fandt et lille dejligt landsted i Aastrup sogn på Nab. Det var husmandsbruget helt ude på næsset. Helt ude ved stranden, hvor man kunne høre havets konstante brusen. Det var et brug på 6,8 tdr. land, som de netop havde midler til at købe. De fik 3 børn Solvejg født i 1934, Birgit født i 1938 og jeg, penneføreren i denne beretning, kom som en efternøler i 1948. Kirstine og Louis blev i Aastrup hele deres liv. Det er mit helt klare indtryk at de havde et rigtigt godt liv i Aastrup med mange venner og gode naboer.
Min fars livsholdning var ordentlighed, reel og beskedenhed. Det var ikke noget han tænkte over eller søgte. Han var det bare. Det var hans DNA. Louis søgte aldrig at fremhæve sig egen indsats. Faktisk tværtimod underspillede han gerne sin egen rolle.
Men lad os starte ved begyndelsen. Navnet Hjorth blev indført lidt tilfældigt i vores familie. Det var med Lars Hansen født 1796. Han blev gift i 1820 med Anne Marie Jensdatter. De boede og arbejde som forvalter på Gadegaard i Vestermarie på Bornholm. Det ene af deres børn var Jens Larsen Hjorth født 02. januar 1822. Han fik navnet Hjorth efter ejeren af Gadegaard, som stod gudfadder til ham. Der var et nært venskab mellem forvalteren og ejeren af Gadegaard, som for i øvrigt var barnløs. Jens Larsen Hjorth blev som 49 årig far til Janus Kristian Hjorth født den 25. februar 1871. Janus blev gift med Karoline Kristine Hansen de fik i alt 8 børn nr. 3 i rækken her var Louis Andreas Hjorth født 29. november 1903. Barndomshjemmet var præget af Janus mange handler med store og små gårde og heste. Det gik op og det gik ned. Der var alt for mange handler. Louis kom ud at tjene som 13 årig hos en onkel og tjente her sine første penge. Men han fik en god løn set på den tid, som 15 årig fik han 150 kr. for sommer halvåret 1919. Efterfølgende vinterhalvår fik han forhandlet 300 kr. hjem. Det var vinterhalvåret 1919/20. Efterfølgende sommer forlangte Louis 600 kr. for et halvår. Det fik han ikke, men han fik 575 kr. Der skulle tages fat for en 17 årig ung mand. Det gjorde han. På arbejdsmarkedet var der megen uro og strejker rundt omkring i landet. Den 01. marts 1922 satte man militæret ind mod demonstranter i Randers. Demonstranterne forlangte bedre lønforhold for deres arbejde. Det mente Louis at man var i sin gode ret til. At man satte militæret ind mod en ”lovlig” demonstration sendte Louis op i det røde felt. Louis havde på dette tidspunkt fattet sympati for Det Radikale Venstre. Louis besluttede sig for at, hvis han trak frinummer til militærtjeneste, så ville han på en kombineret landbrugs- og højskole. I 1923 kom Louis på session og trak frinummer. Så var det skoletid for Louis og hans bror Georg, Sammen rejste til Fyns Stifts Husmandsskole udenfor Odense. Opholdet kostede 90 kr. om måneden pr. person. Louis havde søgt og fået amtstilskud på 40 kr. Resterende 50 kr. var af egen opsparing. Louis tog et forlænget ophold og fik kontrolassistent uddannelsen. Over julen 1923 havde en kursuskammerat Simonsen inviteret Louis og Georg hjem til Tåsinge. I efterfølgende forår havde faren Kr. Simonsen kontaktet Louis og fik en aftale at, Louis skulle være karl på gården til 500 kr. for sommeren 1924. Derefter tilbød Simonsen Louis et års ansættelse som kontrolassistent for 1100 kr. plus kost og logi. Pr. november 1925 rejste Louis dog tilbage til Bornholm og var der vinteren over. Imidlertid fik Louis tilbudt et job som fodermester på gården som hørte til Askov Højskole. Her var Louis et år 1926/27. Men allerede om sommeren 1925 havde Louis truffet vores mor Kirstine Nielsen på Tåsinge og han måtte tilbage til Tåsinge. Det kom han fra maj 1927. Han var på Tåsinge frem til maj 1932, hvor de blev gift den 12. maj og samme sommer købte de husmandsstedet på Nab næs, matrikel 32a Aastrup. Kirstines far Johannes Nielsen gav det unge par en kælvekvie i en meget flot bryllupsgave. Men tiderne var alligevel hårde for det unge par. Louis begyndte sammen med en nabo at køre mælk til Aastrup mejeri for hele sognet. De fik 710 kr. for et år til deling. Det var under 1 kr. om dagen til hver. For en fast opgave hver eneste dag hele året synes min far at det var en noget skral betaling. Han fortsatte dog med at køre mælk under krigen og stoppede først med dette sidst i 1940erne. Vinteren 1941/42 var en hård vinter. Louis og hans nabo vidste at, der på Lille Svelmø var en familie som havde det hårdt. De gik over isen til denne familie med brænde og mad som de trak over isen på en slæde. For at kunne lave mad og holde varmen var familien på Lille Svelmø nødsaget til at save døre og gulve i huset til brænde. Det var rigtig hårdt for den familie. Ellers ved jeg ikke meget fra krigsårene og dennes indflydelse på vores families hverdag dog bortset fra enkelte tilfælde. Det ene tilfælde var, da der blev kastet bomber ved Nab mindre end 100 meter fra ejendommen. Det andet tilfælde var engang hvor tyskerne var fulgt efter Louis på vej hjem fra en mælketur. Da Louis kom ind på gårdspladsen på Nab koblede han hurtigt hestene fra mælkevognen og skubbede denne ind i porten, hvorved en mælkejunge væltede på vognen, det hæftede tyskerne sig dog ikke ved!. Herefter trak Louis hestene ind på stalden. Tyskerne snusede lidt rundt og kørt hurtigt igen. En anden gang havde tyskerne stoppet Louis på mælketuren men de havde ikke bemærket nogle trykte blade på kuskesædet.
I slutningen af 1940erne ønskede Louis at finde en anden ejendom. Han var ked af at havet gentagne gange gik ind på det laveste område i engen. De satte ejendommen på Nab til salg og fandt samtidig en mulig ejendom ved landevejen. Det var Svendborgvej 251, (matr.11g af Aastrup by), som havde et jordtilliggende på 12,7 tdr. land og var næsten det dobbelte i størrelse. Hvad de fik for ejendommen på Nab ved jeg ikke, men de købte Svendborgvej 251 for i alt 50.000 kr. I 1961 blev der bygget en ny murstensstald efter den tids standard. Det var en stald med 2 hestebåse, plads til 10-12 køer plus opdræt, hertil svinebåse. Den nye stald kostede faktisk også 50.000 kr.
Louis Hjorths lokalpolitiske interesse var blevet stærkere gennem de oplevelser og erfaringer han havde draget. Det politiske organisationsarbejde blev mere intenst med årene frem mod 1950. Louis var aktiv i den lokale Radikale Vælgerforenings bestyrelse bl.a. som formand under krigen. Politiske møder var forbudt. Men Louis cyklede til Svendborg og Odense og mødtes med Radikale folketingsmedlemmer og andre Radikale blandt andre Karl Skytte, som han kendte personligt. Ved kommunalvalget tirsdag den 14. marts 1950 var Louis Hjorth opstillet som spidskandidat på det Radikale Venstres liste for første gang og blev valgt. I Aastrup sogn var der cirka 770 indbyggere. Radikale havde fået et godt valg med 146 stemmer eller 42,8 % ud af 339 stemmer i alt. Radikale venstre fik 3 mandater. De to øvrige mandater tog Venstre. Hele sognerådet blev skiftet ud. Udover Louis blev Alfred Hansen og Sigurd Bak valgt til Sognerådet. Alfred Hansen blev senere ansat som kommunesekretær. Ved konstitueringen blev Louis valgt som Sognerådsformand, Næstformand blev Sigurd Bak. Alfred Hansen valgtes som kasserer. Egentlig var det Louis hensigt at næstformandsposten skulle gå til oppositionspartiet Venstre. Louis havde den holdning at søge en bred konstituering. Man skulle give plads til oppositionen og derved sikre det bedst mulige arbejdsklima. Men det var Venstre selv som foreslog at Radikale Venstre også skulle have næstformandsposten. Som kasserer var Alfred Hansen selvskrevet. Efterfølgende gav denne konstituering noget uro i Venstres vælgerforening. Som far efterfølgende sagde, så var det ikke hans oplæg til udfald, men sådan blev det. Han kunne ikke sige nej tak til deres forslag. Ved sognerådets konstituerende møde den 27. marts 1950 skulle pladserne i de forskellige udvalg og vederlag forhandles. Det samlede sogneråd udgjorde socialudvalget med Louis som formand. Men dette indebar at Louis skulle have løn som både sognerådsformand og socialudvalgsformand. Her lod Louis forstå at, han ikke ville modtage vederlaget som sognerådsformand. Louis ville acceptere vederlaget på 1000 kr. om året som socialudvalgsformand men frabad sig vederlaget på andre 1000 kr. som sognerådsformand. Her ville han stemme imod. Efter en pause i forhandlingerne trak Venstres to mandater Louis til side og sagde at han skulle altså også modtage vederlaget som sognerådsformand. De øvrige to Radikale og Venstres to ville tvinge det igennem ved en afstemning. Det ville unægtelig se mærkeligt ud, hvis der skulle være en afstemning på dette og Louis selv stemte imod, mens øvrige 4 mandater tvang det igennem. Louis blev bedt om at undlade at markere sig på dette punkt eller at stemme blankt, hvis det kom til afstemning. Det kom ikke til afstemning. Louis bevæggrund var at han så det som en stor tillidserklæring at få formandsposten. Det var hans grundlæggende holdning at man skulle være parat til at udføre et arbejde for det lokale samfund, også uden at man skulle have et vederlag for det. Han havde fået det absolutte flertal i sognerådet og det skulle heller ikke hedde sig at han ”Bare” var ude på at skrabe til sig selv. Sognerådsformandsposten var ikke uden arbejde. Louis skulle føre folkeregisteret med et kartotekskort på alle personer og beboelser og ejendomme og påføre, hvem der boede i huset og hvornår disse var født. Hver fødsel og dødsfald blev naturligvis ført manuelt og præcist ajour på kortet. Med de meget levende folkebevægelser der var på gårdene dengang og ikke mindst på Nakkebølle sanatorium hvor sygeplejerskerne flyttede ind og ud. Der var cirka 25 faste stillinger på Nakkebølle. Det krævede en hel del grundigt og manuelt registreringsarbejde. En gang om året dannede alle folkeregisterets kort baggrund for sognets mandtalslister. Mandtalslisterne dannede igen baggrund for konstruktion af valglister i de år der var valg. Sognerådsformanden skulle også udføre skatteligningen og beregne borgernes personlige skat og grundskylden for hver enkelt lønbærende person og gård og hus. Alle fik tilsendt en kuvert med selvangivelse med stilling, navn og adresse påført (Håndskrevet selvfølgelig som alt andet) eventuelt ejendomsvurderingsskema samt andre relevante skematyper, som skulle udfyldes og returneres sammen med selvangivelsen til sognerådsformanden. Selvangivelserne blev normalt udsendt i den første uge af januar måned og skulle returneres første uge af februar. Alle oplysningerne Louis fik retur blev herefter gennemgået og ført ind i skattelisterne. Hvilket arbejde og stilling den enkelte borger havde haft og hvilken løn man havde oppebåret. Hvis man f.eks. havde skiftet arbejde i året, om man havde bil eller motorcykel, hvor meget man havde indestående i banken og andre værdier, alt skulle selvangives. De der havde landbrug skulle beskattes af værdien af eget forbrug fra driften. Det gav ofte basis for en livlig diskussion. For mange var det svært at acceptere det forhold at, man skulle betale skat af eget forbrug fra sin egen drift. Far sagde ofte at det var utroligt så mange der kunne leve på hver sin sten. De spiser jo ingenting fra egen drift. Alt blev ført ind i skattelisterne og ved dette arbejde var der et godt kontroludgangspunkt sammenholdt med skattelisterne fra året før og forrige år. Der var, dengang som nu, naturligvis enkelte som forsøgte at regne det ud til deres egen fordel. Men det gik ikke. Louis var rigtig god til at regne. Der var ikke noget som undgik hans opmærksomhed og så fik de en telefonopringning eller et besøg og spurgt om de ikke kunne afse lidt tid og kigge ind til Louis. ”Der er noget som jeg ikke helt forstår og som vi lige skal se lidt nærmere på” sagde Louis. Det var en fast sætning i hvert tilfælde.
På et vælgermøde i Aastrup forsamlingshus havde en borger engang i en diskussion fremførte noget om sine egne forhold, som var direkte forkert, men oplysningen stod sig godt i diskussionen. Borgeren vidste godt at det var løgn. Borgeren vidste også godt, at Louis vidste at det var løgn. Men borgeren vidste så også godt at Louis ikke kunne gå i rette offentligt og derved afsløre borgerens personlige forhold. Dette gjorde min far sjældent set så rasende at han i pausen bad borgeren komme med ind i et tilstødende lokale. Her var der i den grad blevet læst og påskrevet at den situation skulle borgeren f.… ikke sætte Louis Hjorth i. Et vælgermøde var til politiske linjer, ideer og principper og ikke om personlige løgnagtige forhold som Louis ikke kunne kommentere på overhovedet. Borgeren var blevet så betuttet over denne konfrontation at vedkommende direkte og mundlam forlod forsamlingshuset og cyklede hjem med det samme. Autoriteten havde talt.
Aastrup Brugsforenings historie startede i 1934/35. Lærer Viggo Würden Pedersen og Louis Hjorth var initiativtagerne til at søge at etablere en brugsforening i Aastrup og som var tilsluttet FDB. Interessen blev vakt og tilslutningen var stor. Den 11. februar 1935 var der stiftende generalforsamling med over 70 borgere som havde givet deres tilsagn til projektet ”Aastrup Brugsforening”. Hvor der blev skaffet penge eller kredit fra vides ikke. Men nu gik det altså stærkt. Der blev nedsat en bestyrelse med Louis som formand. Grunden på 1380 kvm på Svendborgvej 260 (matrikel 4K) blev erhvervet. Arkitekttegninger over Brugsforeningen med uddelerbolig blev tegnet, håndværker tilbud blev indhentet, byggeriet sat i gang og indvielsen skete 10. december 1935 blot 10 måneder efter den stiftende generalforsamling.
Sneploven. Det må have været i begyndelsen 1950erne. Aastrup sogn havde sin egen sneplov som Vognmand Alfred Nielsen og senere hans søn Rasmus Nielsen om vintrene monterede på deres lastbiler og ryddede vejene for sne. Det var en halv sneplov lavet af træ og beklædt med jernplader. Den stod faktisk opmagasineret hos Alfred Nielsen. Den var gammel og slidt op og skulle konstant repareres. Det var tiden at overveje at anskaffe en ny. Sognerådet diskuterede dette intenst og var ikke enige. Nogle mente at anskaffelsen af en ny burde overlades til vognmanden. Louis markerede at det burde være kommunen som stod for anskaffelsen. Kommunen skulle ikke være afhængig af en bestemt vognmand. Kommunen burde stå frit med hensyn til at disponere og udlicitere kørslen til den der gav det bedste tilbud. Men, selvfølgelig burde det være Alfred Nielsen som fortsat skulle montere og køre med den. Dette gav noget skumlen og mumlen i sognets kroge. Naturligvis så Alfred Nielsen sin tjans med sneplovskørslen truet. Men sådan blev det. Der blev med Alfred og Rasmus Nielsen assistance og rådgivning kigget på sneplove og der blev købt en dobbelt sneplov af jern og som kunne monteres på deres biler. Der blev også bygget en murstens garage til sneploven. Garagen blev bygget på Svendborgvej 316 (matr. 5u Aastrup by). Sneploven skulle rengøres og smøres og vedligeholdes efter hver sæson så den ikke rustede. Det stod kommunens vejmand for. Den samlede pris 5.000 kr.. Skumlerierne fortsatte et stykke tid men efterhånden kunne borgerne godt se det fornuftige i beslutningen.
Louis var socialudvalgsformand og det medførte at, når der kom en af landevejens folk forbi så kaldte Louis på mig at jeg skulle komme. Proceduren var så at min far gav mig lidt mønter i lommepenge, som jeg så skulle give til personen som bad om det og pænt sige ”Værsgo”. Der havde nemlig været en sag i en Jysk kommune, hvor socialudvalgsformanden fast gav penge til landevejens folk som kom ind til ham. Det blev opfattet som socialhjælp og den kommune hang derefter fast i at yde at støtte. Det undgik vi i Aastrup. Efter nogen tid lod jeg dog forstå, at hvis dette skulle være fast rutine, så skulle jeg altså have egne ugentlige lommepenge. Det fik jeg så.
Landevejen. Ved Kommunal- og Amtsrådsvalget i 1954 var det blevet fremført at landevejen Faaborg Svendborg var belastet af megen motortrafik og burde udvides ligesom visse bakker burde jævnes. Alle var klar over at dette var et stort projekt. Nu nærmede kommunal- og amtsrådsvalget i 1958 sig. Louis tog kontakt med vejudvalget i Svendborg amt og forespurgte til en status på denne sag. Vejtilskudsloven var netop vedtaget og betød at statens tilskud til vejopklassificeringen var vedtaget. Amtet var mest stemt for en løsning som medførte en ny linjeføring bag om Nakkebølle gods og over dæmningen. I 1961/62 var Louis igen i kontakt med amtets vejudvalg og fremførte at nu var man nødsaget til at gøre noget. Arbejdet havde vært budgetlagt men var blevet udskudt igen og igen og til sidst på grund af usikkerheden med linjeføringen over dæmningen. Borgernes tillid til folkevalgte ville lide under en endnu udskydelse. Louis havde også en kontakt til byrådet i Faaborg Kommune som også ønskede den nye vej og lagde pres på Amtet. Man foreslog at man kunne vise sin gode vilje ved at starte fra Faaborg siden og så langt som til Aastrup i første omgang. Dette vejstykke ville i alle tilfælde ligge fast uanset den resterende linjeføring. Og sådan blev det. Vejstrækningen fra Faaborg til Aastrup blev bevilget og igangsat 1965 arbejdet var helt færdigt i 1967. Ved Eskemosegyden peger et lille vejstykke af denne linjeføring stadig i en retning som går bag om Aastrup Kirke og Nakkebølle om den nogensinde bliver videreført er et åbent spørgsmål.
Skolen. Desværre kender vi i dag ikke de politiske partiers valgprogram fra Kommunalvalget 1950. Det er dog sikkert at skolen har haft en central placering for alle. I hvert fald har skolen haft en meget central placering i det Radikale valgprogram. Louis havde altid skole og uddannelse som et af sine vigtigste temaer. I 1950erne var det store ønske i Aastrup at få bygget en ny skole med tidssvarende forhold og tilbud til børnene. Aastrup levede ikke op til kravene i den nye lov som pga. krigen var sat i bero. I midten 1950erne begyndte sognerådet derfor at analysere skolebehovet i Aastrup og de fysiske rammer. Det var nødvendigt dels at moderniserer den gamle skole men også at udvide og bygge nye lokaler. Sognerådet var egentlig enig i denne udbygning, men i det lokale samfund var der kræfter som ønskede alternative løsninger vurderet. Nogle borgere synes man burde overveje at lægge skolen sammen med Vester Aaby og kun bevare en lilleskole i Aastrup. Andre borgere ville bygge en ny skole sammen med Diernæs og tæt ved kommunegrænsen til Fåborg kommune altså ikke i Aastrup kommune. Det var der en stor diskussion om. Sognerådet med Louis Hjorth i spidsen vægtede at skolen skulle være sognets samlingspunkt midt i sognet ved den gamle skole og forsamlingshuset i Eskemosegyden. Aastrup sogns kulturelle samlingspunkt for alle aldre. Alle børn skulle kunne befordre sig selv til skole. Ingen børn skulle transporteres fra sognets yderområde tværs gennem sognet til et andet yderområde eller en anden by så galt. I indenrigsministeriet blev der arbejdet med planer om at de mange små sogne skulle sammenlægges til større enheder. Derfor blev der i 1961 vedtaget en lov om at amterne ikke måtte godkende nye skolebygerier i de små sogne før en kommunesammenlægning til større enheder var færdig planlagt. Via Amtsrådssekretær Nabe-Nielsen havde Louis opsnappet og forstået dette og skyndte på, nu skulle byggeriet i Aastrup i gang. I 1960 blev det første spadestik taget. Der blev bygget 3 nye klasseværelser, et sløjdlokale og et skolekøkken til 18 elever samt en gymnastik sal med omklædningsrum og bademuligheder. I det ene tidligere skolelokale blev der indrettet bibliotek og det andet skolelokale restaureret blev til nyt klasseværelse. Klasseværelserne blev taget i brug i februar 1962. Ved indvielsen 21. oktober 1963 var det med god grund Amtsrådssekretær Nabe-Nielsen som stod for den officielle indvielse. Ved indvielsen sagde Louis Hjorth at skolen havde 60 børn tilmeldte og der var 12-15 fødsler om året. Befolkningstallet var i vækst og det forhold at man havde en ny flot skole, ville virke tiltrækkende på unge familier. Der blev oprettet en ungdomsskole med 30 deltagere. Aftenskolen og madlavningsundervisning fik meget stor tilslutning. Der var over 100 aktive gymnaster om vinteren i den nye sportshal. Louis var stolt og lykkelig på sognets vegne og over at sognerådet havde stået sammen og dannet dette lokale aktive center. Dette kulturelle center fungerede godt i de efterfølgende 50 år. Louis så det som Aastrup sogns identitet.
Louis var aktiv på flere fronter, i 1958 blev han medlem af bestyrelsen for Faaborg Andelsslagteri og Faaborg garveri. Der skete store udvidelser af slagteriet i de år, hvor man til sidst kunne modtage og slagte 1000 grise om dagen. Bestyrelsen var på studieture i både England og Sverige. 10 år senere blev slagterierne lagt sammen til større enheder.
Ved kommunalvalget 1966 mistede de Radikale et af deres 3 mandater til Socialdemokratiet. Socialdemokratiets mandat foreslog på det konstituerende møde sognerådsformandsposten til Venstre. Venstres svar var, at Louis selvfølgelig fortsat skal være Sognerådsformand her og sagde: ”Og kan vi så komme videre med dagsordenen”. Med det ordvalg var Venstres 2 mandater altså lidt irriteret over forslaget fra Socialdemokratiet. Der havde gennem årene været et godt samarbejde i sognerådet mellem Radikale og Venstre. Dette udfald medførte så også lidt uro i Venstres bagland men dog kun i kort tid. Det var så også fra 1966 at Alfred Hansen blev fast ansat i Aastrup kommune og overtog en del af Louis kontorarbejde. Der blev indført åbent kontor tid tirsdag og fredag eftermiddage.
Kommunalreformen 1970 lurer om hjørnet. Siden slutningen af 1950 var det mere klart for de centrale myndigheder at den sognebasserede administration blev for omfattende. De 1100 små kommuner kunne ikke magte den administrative opgave på en tilstrækkelig ensartet og kvalificeret måde. Det var bl.a. de mere og mere komplicerede love ikke mindst de omfattende sociallove men lovene i almindelighed og specielt kildeskattelovens ikrafttræden fra 1971 som gjorde en sammenlægning påkrævet.
En æra var slut for Aastrup som selvstændig kommune og fra 1970 indgik Aastrup i Faaborg kommune. En flere hundred årig lang historie fik en afslutning. Langt de fleste danske kirkesogne var opstået i middelalderen, I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen. I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft sogneforstanderskabet erstattes af folkevalgte sogneråd. Med få undtagelser udgjorde kirkesognene også en selvstændig kommune på landet frem til kommunalreformen i 1970, nogle kommuner bestod dog af 2 eller 3 sogne.
En æra var også slut for Louis Hjorth efter 20 år med som sognerådsformand og med mange løste opgaver for sognet. Louis stillede ikke op til det ny byråd. Han udtalte til sidst, på det indspillede bånd fra 1990, at det ville blive en udfordring for landområderne og de små sogne.: ”Man kan næsten ikke forlange eller forvente at de som er valgt i byområderne skal kæmpe for landsbyerne og landområderne på samme ihærdige måde som vi andre har gjort det”.
Til slut på det indspillede bånd fra 1990 siger Louis Hjorth at nu er tiden ved at være gået!. ”Men jeg synes altså at, det har været skønt”. ”Tak!”. Louis Hjorth døde den 14. december 1990, 87 år.
Til sidst en stor tak til Aastrup lokale arkiv og ikke mindst til Jens Haastrup uden hvis store støtte og opfordring dette skriv ikke var blevet til. Leo Hjorth.