Otto V. Hansen, Svelmø
Otto V. Hansen, Svelmø, blev i daglig tale kaldt Hansen, Svelmø, som kunde og ven af huset.
Mit kendskab til Hansen, Svelmø, begyndte i påsken 1965. Vi skulle mødes ved garagen ved ebbevejen anden påskedag først på dagen. Da jeg ankom, skulle vi have et læs kunstgødning med på gummivognen efter traktoren. Jeg kunne tænke mig, at Hansen ville hurtigt over til øen, for han snød med at køre helt ud til kørevejen, med det resultat, at det ene hjul dumpede i et hul i strandbunden, og en stor del af kunstgødningen, som var i plastsække, og derfor meget glatte, skred i vandet. Til alt held var den anden ejer af Svelmø, Svend Munkedal, til stede og hjalp os i land på Lille Svelmø med alt i behold.
Hansen var en flink og rar mand, men handyman var han ikke. Han har ødelagt mange gode materialer, således havde han lagt parketgulv i sildebensmønster både i køkken og stue, uden nogen form for lim eller lignende. Det så skrækkeligt ud. Vi var derovre og lagde det om.
Der boede et hollandsk ægtepar i lejligheden på det tidspunkt. Dem blev vi venner med, til de gik bort. Da nu min kone og jeg ikke er sproggenier, var Hansen altid med som tolk ved vore familiefester. Hansen var jo i Sydafrika under anden verdenskrig og kunne tale 4 sprog flydende, foruden dansk. Når han talte dansk, stammede han, og kun på dansk.
Hansen havde købt ca. 10 store glasplader, 6 mm hærdet glas 1 x 2 m. Dem skulle vi skære til efter hans mål. Det kan ikke lade sig gøre, når de er hærdet. Han ville se det, så der blev en lille spandfuld brikker på 10 x 10 mm.
Sidst i 1960 indrettede han selv en lejlighed i maskinhuset. I den forbindelse skulle der flyttes hans bugser-mejetærsker, med det resultat at trækbommen faldt ned af understøtningen og ramte Hansens ben. Elinstallatør, Eigil Madsen, og jeg tog ofte en tur til Svelmø, evt. søndag formiddag. Vi forslog Hansen at anskaffe en alarm, som var tilknyttet min og Eigils telefon, men nej, det var ikke nødvendigt. Hvis der var et eller andet, der skulle justeres, når vi var på øen, som ikke skulle registreres, så havde Hansen et skab med alt af spiritus med videre. Det var feriegæsterne, som lod det stå som tak for god behandling. Hansen selv nød næsten aldrig stærke drikke. Så fik vi et par flasker hver.
Eigil Madsen og jeg kunne tænke at opføre en lille sommerbolig, blot så vi kunne overnatte på Svelmø. Så måtte Hansen leje det ud som feriebolig i højsæsonen, men det ville han ikke høre tale om.
Murer Jørgen Nielsen og jeg prøvede at regne en pris ud på opførelse af en bro til Lille Svelmø. Der var 352 løbende meter fra land til spidsen af Lille Svelmø. Det skulle ske med Ø 3 m betonrør pr. 12 m sat i havbunden med beton. Derpå skulle lægges 2 jernbaneskinner, hvorpå der kunne lægges sveller, fiks idé. På Svelmø havde de eget elværk, og naboen, Munkedal, havde fået en pris fra Faaborg Elværk om levering af strøm til øen. Prisen var acceptabel, så Hansen kunne ikke sige nej til tilbuddet, derfor blev broen lagt i bero indtil videre.
Hvert år når feriesæsonen nærmede sig, kom Hansens søster, Ellen, på besøg. Så blev alt sengetøj luftet, og der blev skuret overalt, en meget bestemt dame. Vi, min kone og jeg, samt vore 2 børn, født i 1960 og 1965, kom meget til Svelmø, nogle gange med madpakke. Andre tider var børnene alene på øen, når hollænderne var der. Så var de der i flere dage.
Så skete katastrofen. I oktober 1976 brændte hele gården på Svelmø. Falck kom til stede ved garagen på Østergyden. De havde en båd med, men den aften var der ingen vand, så de kørte derover i en mindre bil. Jeg selv gik derover i træsko. Falckfolkene lod det brænde ud, under kontrol. Hansen havde lavet en interimistisk lejlighed i maskinhuset, som han kunne bo i indtil videre.
På det tidspunkt var jeg assurandørassistent i Almindelig Brand, som Hansen havde forsikret hos. Ved skadeopgørelsen var jeg med som bisidder for Hansen. Han blev godt behandlet, bl. a. fik han en ny traktor, imod at han brugte sin egen til at transportere materiale gennem vandet med.
Jeg havde den ære, sammen med Hansen, at projektere de nye bygninger. Beboelsen ville han have placeret på toppen af øen. Der fik han afslag fra Søfartsstyrelsen. Så var det amtet, der forlangte, at sivebrønden skulle ligge 300 m fra kysten. Det kan ikke lade sig gøre, så stor er Svelmø ikke. 6 personer fra amtet tog over og så forholdene, ergo skulle der blot etableres et ekstra sandfilter. Det nye maskinhus blev lavet som et kors. Der blev indrettet 4 lejligheder, en i hver fløj, samt deling af midterpartiet.
Med hensyn til byggeriet var Hansen meget spartansk, ikke ødsle med noget. Det gik så galt til sidst, fordi erstatningen ikke var brugt tilstrækkeligt. Alle håndværkerne lavede fiktive opgørelser for at hjælpe Hansen. Da Faaborg Kommune gjorde krav på 300.000 kr., var den helt gal. Hansen måtte stille en bankgaranti på beløbet. Han havde 4 personer til hjælp, bankdirektør, revisor, advokat, samt hans nevø, som var underdirektør i Almindelig Brand. Ingen kunne hjælpe ham. Så skrev Hansen selv til skatteministeren og fremlagde sin nød. Efter ca. 10 dage fik Hansen et brev fra skatteministeriet, hvori ministeren tilkendegav, at han personligt selv skulle informere kommunen, samt amtet, at den sag var frafaldet. Hansen i en nøddeskal, når det gjaldt.
På et tidspunkt havde Hansen indkøbt 6 – 7 campingvogne til brug for feriegæster. Det var der nogle, der havde ondt af. Derfor blev Fyns Amt bedt om at tage stilling til det. Resultatet, de måtte blive stående, så længe Hansen var på øen.
Hansen havde en bror i Odense, som var enkemand uden børn. Boet skulle opgøres efter dennes død. Hansen var indkaldt sammen med nevøer og niecer. De unge mennesker bød kr. 25 for en stol. Det irriterede Hansen, hvorfor han bød 4.200 for det hele. Det blev accepteret. På det tidspunkt havde vi en rimelig stor, åben værkstedsbil, som vi hentede effekterne i Odense på og kørte til garagen i Østergyden. Der var 2 store læs. De sidste møbler nåede ikke til Svelmø, før Hansen døde.
Hansen var en bemærkelsesværdig person, som altid vil være i min erindring. Ære være Hansens minde.
Otto Valdemar Hansen blev født i Øster Hæsinge 15.2 1906 og døde på traktoren i havet på vej hjem til Svelmø 15.12 1993. Otto V. Hansen købte den ene halvdel af tvillingegården på Svelmø i 1958. Han var uddannet bogholder og arbejdede ved Odense Stålskibsværft i mange år. Under 2. verdenskrig arbejdede han som korrespondent i Sydafrika.. Han elskede eneboertilværelsen på sin ø, men eventyreren i ham førte ham også ud på mange store rejser i det meste af verden.
Tømrermester Holger Pedersen, V. Aaby har arbejdet for Otto V. Hansen og haft mange oplevelser med ham gennem et langt bekendtskab. Derfor har Aastrup Folkemindesamling opfordret ham til at nedskrive nogle af sine erindringer.